S3E6: Psykiatri - Tvang I denne episode samler vi hele RAPST-algoritmen og dykker ned i det sidste og mest indgribende trin: tvang. Sammen med psykiater Michael Nielsen ser vi på, hvordan du omsætter din vurdering til konkret handling, når patienten ikke kan eller vil give samtykke.
Episoden giver dig en klar forståelse af, hvornår tvang er nødvendig, og hvilke juridiske rammer du arbejder indenfor. Fokus er på den akutte præhospitale virkelighed, hvor du skal træffe hurtige beslutninger på et fagligt og etisk grundlag.
Vi binder de foregående trin sammen og viser, hvordan vurdering af risiko for vold, somatik, psykose og selvmordsrisiko leder frem til en beslutning om, hvorvidt patienten er til fare for sig selv eller andre – og om der skal handles med tvang.
Hør blandt andet om: - Forskellen på “rød” og “gul” tvang i psykiatriloven
- Hvornår du skal handle akut efter Sundhedslovens §19
- Hvordan du vurderer inhabilitet i praksis
- Hvilke indgreb du må foretage i livstruende situationer
- Hvornår du skal tilkalde læge eller politi
- Hvorfor mindstemiddelsprincippet altid gælder
- Hvordan du balancerer patientsikkerhed, etik og egen sikkerhed
Episoden giver dig et klart beslutningsgrundlag og konkrete handlemuligheder i nogle af de mest komplekse og ansvarstunge situationer i det præhospitale arbejde. Som ambulancepersonale må vi ikke anvende tvang. Tvang og frihedsberøvelse ligger hos politiet, og vores indgreb skal være akutte og livsreddende. Vi må ikke frihedsberøve, men kan handle kortvarigt i nødret for at redde liv.
Gæst: Michael Nielsen – Psykiater
Værter:
Tim Linde Nielsen – ambulancefaglig vejleder
Jakob Thøger Jensen – ambulanceinstruktør
Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: Tim Linde Nielsen –
[email protected] Jakob Thøger Jensen –
[email protected]