Hedebølger fra Frankrig til Finland. Varmerekorder i Tyrkiet og Spanien. Oversvømmelser i Italien og Tyskland.

Den europæiske sommer 2025 var præget af ekstremt vejr, der ifølge FN's klimapanel IPCC bliver mere almindeligt i fremtiden som følge af global opvarmning.

Det vilde sommervejr har kostet tusindvis af dødsfald og medført betragtelige økonomiske tab på tværs af EU. Hvor stor regningen bliver, giver økonomer fra Universität Mannheim i Tyskland og Den Europæiske Centralbank (ECB) nu et bud på.

I en ny analyse ser forskerne nærmere på tre typer ekstremt vejr, der ramte Europa i sommer: Hedebølger, tørke og oversvømmelser. Det ekstreme vejr anslås at koste EU-landene op imod 43 milliarder euro - 320 milliarder kroner - i 2025.

Og så er udgifterne til naturbrande og hagl- og stormskader ikke engang regnet med.

Tallet vil vokse i de kommende år og lande på 126 milliarder euro - 940 milliarder kroner - i 2029, lyder det i analysen, der er præsenteret i et såkaldt videnskabeligt arbejdspapir.

"Analysen bekræfter eksisterende viden på området, nemlig at klimaforandringerne lægger yderligere pres på økonomien," siger Peter Kjær Kruse-Andersen, lektor med speciale i klima- og miljøøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

"Foreløbig er det dog begrænset, hvor store konsekvenserne er for den samlede samfundsøkonomi, og det er også, hvad det nye arbejdspapir viser," påpeger Peter Kjær Kruse-Andersen, der ikke er involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

"Selvom 43 milliarder euro selvfølgelig er et højt tal, svarer det 'kun' til 0,26 procent af den årlige værditilvækst i EU."

Regningen kan dog vokse mærkbart i de kommende årtier, tilføjer han.

"Vi ved, at klimaforandringerne vil give mere ekstremt vejr i fremtiden, og derfor kan man frygte, at de økonomiske konsekvenser også bliver markant større."

Peter Kjær Kruse-Andersen fremhæver også, at negative økonomiske konsekvenser af hedebølger, tørke og oversvømmelser ifølge det nye arbejdspapir ser ud til at være mere vedholdende og langtidsvirkende, end vi normalt regner med.

"Den gængse udlægning lyder, at negative økonomiske effekter af ekstremt vejr i et lokalområde er store i det år, hvor de rammer, men så forsvinder ret hurtigt igen," siger han:

"Her tyder de nye analyser på, at effekterne kan vare ved i en årrække. Derfor kan politikerne overveje, om der fra centralt hold skal gøres mere for at hjælpe berørte lokalområder på benene igen."

Ifølge forskerne bag det nye arbejdspapir er deres estimater med stor sandsynlighed konservative.

Det skyldes dels, at de ikke medregner de økonomiske konsekvenser af naturbrande og hagl- og stormskader.

Foreløbig har naturbrande hærget mere end en million hektar land på tværs af Europa i 2025. Det er ny rekord, og de store ødelæggelser "vil føje betydeligt til de økonomiske tab", skriver økonomerne i arbejdspapiret.

En anden begrænsning er, at forskerne ikke tager højde for de ekstra skader og omkostninger, der kan opstå, når det samme område rammes af både hedebølge og tørke på én gang.

Peter Kjær Kruse Andersen nævner, at der imidlertid også kan være effekter, der trækker i den modsatte retning.

"Hvis et lokalområde i Tyskland eksempelvis rammes af oversvømmelser, vil det påvirke den lokale økonomi negativt."

"Men hvis arbejdskraften fra det berørte område flytter sig til omkringliggende områder, kan det gavne økonomien der. Dermed bliver det samlede regnskab måske mindre negativt," siger lektoren.

Forskernes beregninger er en foreløbig prognose og ikke det endelige regnskab for 2025, der først forventes om flere år.

Økonomerne skriver, at målet med den nye analyse er at hjælpe politikere til at kunne træffe hurtigere beslutninger om målrettet støtte til specifikt udsatte områder.

Ifølge Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på DTU, er den nye undersøgelse et glædeligt eksempel på, at den finansielle sektor for alvor er begyndt at interessere sig for klimaforandringer.

"Det er meget kærkomment...