August på fire år står i sin dinosaurtrøje med store øjne og åben mund, mens han lytter til Carl Lærkholm fra Statens Naturhistoriske Museum.

"For 400 millioner år siden kunne nogle blæksprutter blive lige så store som lastbiler," fortæller den fossilkyndige medarbejder.

"Den spiste havskorpioner sådan her," siger han og lader sin ene hånd 'æde' den anden for øjnene af den måbende dreng.

August er en af de mange gæster, der lørdag er dukket op til FossilFestival på Statens Naturhistoriske Museum i København, hvor en af aktiviteterne er at få en ekspertvurdering af, hvorvidt de sten, man har fundet, faktisk er fossiler.

Videnskab.dk er med, mens fossilerne bliver vurderet - og her giver vi rådene videre til nye fossiljægere:

"Danmark er virkelig et fossil-land," siger Carl Lærkholm, der læser en kandidat i geologi-geoscience.

Han er en af de to eksperter, Statens Naturhistoriske Museum, der vurderer stenene, som arrangementets gæster har fundet og gerne vil have vurderet.

Hvis det er et særligt fossil, kan det udtages til museets samling af danekræ: fossile dyr eller planter, der enten er så sjældne eller velbevarede, at de vil kunne hjælpe vores viden om fortiden.

Det ville langt fra være første gang. For blot få uger siden kunne Videnskab.dk fortælle, at forskere fra Statens Naturhistoriske Museum for nylig har registreret flere 190 millioner år gamle plesiosaurer efter at have gennemgået fossilrester fundet nær Hasle på Bornholm.

"En sten er aldrig bare en sten. Den kan altid fortælle et eller andet, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Også selvom det ikke er et fossil," siger den anden fossilekspert, Mads Bach Nielsen, der er studentermedhjælper med særligt fokus på danekræ. Også han læser en kandidat i geologi-geoscience.

De to eksperter er enige om, at Augusts sten må være en orthoceratit eller en endoceras, som begge er uddøde blæksprutter, der levede for op til 500 millioner år siden.

Også Birger Gerd Joensen får bekræftet, at hans fund fra Asnæs er et fossil - dog uden et dyr, da det er et såkaldt 'sporfossil', der viser resterne fra et dyrs aktivitet og adfærd.

"Sporfossiler er mindst lige så spændende som selve dyret, der har lavet sporet, fordi det kan lære os om, hvordan de levede," lyder det fra Mads Bach Nielsen, mens han nærstuderer den brune sten.

Marie Holmstoel, der er mor til 4-årige August, fortæller, at de opdagede stenen tilfældigt på en gåtur ved Ishøj Landsby.

"Den lå bare lige foran os, og så samlede vi den op. Det var ikke, fordi vi ledte efter fossiler eller noget."

Det er der faktisk ikke noget unormalt i, fortæller fossileksperten Mads Bach Nielsen. For der er fyldt med fossiler omkring os, hvis vi bare kigger efter.

"Du kan sagtens være heldig at finde forstenede søpindsvin i din indkørsel," siger Mads Bach Nielsen.

"Du kan endda være så heldig at se et fossil i et marmorbord på en restaurant eller i et stengulv. De er overalt, også i byen," istemmer hans fossil-kollega Carl Lærkholm.

Samme budskab lyder fra den anden ende af landet, hvor Fossil- og Molermuseet på Mors også tog del i fossilfestivalen:

"Grus er jo brudt nede i forskellige grusgrave, hvor der er lagret liv fra alle mulige perioder," siger Henrik Madsen, som er museumsinspektør.

"Så en almindelig dansk grusvej kan sagtens indeholde fossiler fra især kridttiden (145-66 millioner år siden, red.): Muslinger, svampe og især forstenede søpindsvin," fortsætter den professionelle fossiljæger.

"Men du kan også være heldig at finde fossiler på strande, selvom de typisk vil være mere slidt af havet."

Nedenfor kan du se nogle af de mest almindelige fossiler, der kan findes mange steder i Danmark.

Der er regionale forskelle og særlige fossilhotspots til større fund, fortæller Henrik Madsen.

"Her i Nordjylland finder vi ikke så mange dele af blæksprutter, men tager man til Møns Klint, ligger de orange stykker af urgamle blæksprutter nærmest strøet ud."

På Fur og Mors i Nordjylland, hvor han selv er museumsinspektør, har han fundet museets...