Over halvdelen af jordens befolkning bor i byer, som bærer et tungt ansvar for menneskeskabte klimaforandringer.
På storbyernes klimakonference i København lovede de at gøre en indsats for at råde bod på det.
Men vil metropolerne bare klimatilpasse sig selv og redde deres egne millioner af borgere - eller gør de gavn globalt?
Det er emnet for en særudgave af P1's videnskabsmagasin "Så vidt vi ved" fra Videnskabsmødet i Aalborg.
Medvirkende:
Anne Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitets tværfaglige center for klimaforskning (iCLIMATE).
Sebastian Mernild, klimaprofessor i FN's klimapanel (IPCC), direktør for Nansencentret i Norge.
Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune.
Zacharias Brix Madsen, Grøn Agent i Aalborg Kommune.
Værter: Maja Hald og Søren Bjørn-Hansen.