Flere og flere får kronisk sukkersyge (type 1), men forskerne kan ikke finde ud af hvorfor.

"Sladre-ordning" og andre nyskabelser skal bekæmpe interessekonflikter i forskningen.

Orkaner i USA bliver større og mere ødelæggende. Ny dansk forskning ser også på de økonomiske tab.

Abort på grund af kromosomfejl i æg rammer ikke kun ældre kvinder. Mønstret er det samme hos unge teenagepiger.

I biologien overlever den stærkeste, men nogle bakterier hjælper hinanden i flok.

Tilfældigheder er altafgørende for evolutionen. Biologiprofessor advarer mod altid at lede efter et formål.

Vært: Carsten Nielsen.

(Sendt første gang 14. november).

Danske forskere lærer laboratorier i hele verden, hvordan de skal håndtere biologisk terror.

Nye fangstredskaber og teknologi kan gøre dansk fiskeri mere bæredygtigt og indbringende.

Kviksølv var måske medskyldig, da historisk massedød fjernede tre ud af fire arter for 200 mio. år siden.

Sjældne insektarter uddør i Tyskland. Ifølge dansk biolog er det ikke bedre herhjemme.

Forskningen skal tage flere chancer og være mere risikovillig, konkluderer selvkritisk rapport.

Vært: Carsten Nielsen.

Højhuse plejer at være af stål og beton, men i fremtiden skal de også bygges af træ.

Ny forskning flytter menneskehedens vugge til Botswana. Dansk dna-forsker er skeptisk.

Live-video fra skibsvrag skulle gøre unge nysgerrige på natur og videnskab. Virker det?

Google og IBM skændes om kvantecomputere. Store virksomheder står på spring for at være med.

Universiteter og selskaber gør FN's bæredygtige verdensmål til ny strategi. Er det reelt eller reklame?

Forskere finder hormonforstyrrende stoffer i sprøjtemidler. Men vi kan selv gøre noget for at undgå dem.

Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

International kreds af forskere vil have forbud mod dræber-robotter, men er det realistisk?

Kød som kost har udviklet menneskehjernen, så hvad sker der, hvis vi skærer ned eller helt dropper at spise det?

Forskere fra KU har løst en af universets gåder med nyt bevis: Tunge grundstoffer kommer fra sammenstød mellem stjerner.

Børn skal kunne "gå til videnskab" og ikke bare til spejder og sport. "Videnskabsklubben" udvider til flere byer.

CBS strammer op efter kritik. Forskningsdekan erkender, at der er behov for større åbenhed om bijob og samarbejder.

Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

Over halvdelen af jordens befolkning bor i byer, som bærer et tungt ansvar for menneskeskabte klimaforandringer.

På storbyernes klimakonference i København lovede de at gøre en indsats for at råde bod på det.

Men vil metropolerne bare klimatilpasse sig selv og redde deres egne millioner af borgere - eller gør de gavn globalt?

Det er emnet for en særudgave af P1's videnskabsmagasin "Så vidt vi ved" fra Videnskabsmødet i Aalborg.

Medvirkende:

Anne Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitets tværfaglige center for klimaforskning (iCLIMATE).

Sebastian Mernild, klimaprofessor i FN's klimapanel (IPCC), direktør for Nansencentret i Norge.

Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune.

Zacharias Brix Madsen, Grøn Agent i Aalborg Kommune.

Værter: Maja Hald og Søren Bjørn-Hansen.

Penge, politik og personlig holdning kan påvirke forskeres troværdighed. Aktuel sag om kød og kræft er seneste eksempel.

Hvorfor skal vegetarmad ligne kød? Forskere vil hellere peppe køderstatning op med vitaminer.

Storbyerne går forrest i klimakampen, men nytter det? Og hvordan kan forskningen hjælpe?

Forsøg har hjulpet nabo-virksomheder til at udnytte hinandens affald og spild. Potentialet er enormt, vurderer forsker.

Forsinket og dyrt projekt i Stillehavet er nu begyndt at indsamle plastik i store net. Men måske kunne pengene bruges bedre på land.

Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

Ny forskning nedtoner kræftrisikoen ved at spise kød. Men kan vi stole på det?

Rig e-sportsudøver vil bruge 46 mio. kroner på klimaet. Hvad kan han få for pengene?

Topmøde på DTU om videnskabens vilkår: Hvad vil den nye regering og det nye folketing?

Børn skal være "mikroforskere" og lære naturvidenskabelige metoder fra 0. klasse. Det virker i Norge.

En af verdens mest avancerede musikrobotter kan både improvisere og spille hurtigt. Den udvider vores musikforståelse.

Vært: Maja Hald.

Polarskib med dansk forsker ombord skal fryses fast i Arktis.

Flere danskere smittes med resistente bakterier, selv om eksperter har peget på løsninger.

Ny FN-klimarapport advarer om endnu mindre is og højere vandstand.

Vi spilder tid på at skrive videnskabelige artikler, ingen gider læse, advarer professor.

Forskere får lystfisker-hjælp til at overvåge kæmpe tunfisk, som er tilbage i danske farvande.

Rav-fund sladrer om fortiden. Ny udstilling viser dinosaurfjer og verdens første blomster.

Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.

Affaldsslam kan forvandles til klimavenligt flybrændstof. Stort dansk projekt skal bevise, at det virker.

Lig vender sig i graven, når de bliver nedbrudt. Ny forskning undersøger, hvad der sker time for time efter døden.

57.000 børn og unge samler plastik ind til forskere, men kommer der ægte videnskab ud af det?

Det vrimler med dyreliv i højderne, og bjerge betyder mere for klimaet end hidtil antaget, viser forskning fra det flade Danmark.

Statshackere føjer ny dimension til moderne krigsførelse. Men vi slipper ikke for gammeldags krigs- og terrorhandlinger, vurderer militærforsker.

Regeringen vil bruge en ekstra milliard til klimagavnlig forskning næste år. Nu starter kampen om at få del i de grønne gysser.

Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.

Stødapparatet skal skrues helt op på max, når der er rod i hjerterytmen, viser ny dansk forskning.

Tusindvis af eksperter har leveret viden til kuldsejlede opslagsværker. Hvordan går det med at genoplive det danske nationalleksikon?

Forældede apparater og uddøde tjenester kan lære os en masse. Dansk professor bidrager til kirkegårds-samling af overflødiggjorte tingester.

Nyt fund af vanddamp i jordlignende exoplanets atmosfære viser, at betingelserne for liv er opfyldt - og at vi er blevet bedre til at lede efter det.

Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.