Hvordan får man majoriteten til at erkende den diskrimination, som minoriteter oplever?

Det har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet undersøgt i et nyt studie.

Her opdagede de, at særligt personlige historier og fakta havde størst effekt på majoritetens opfattelse af diskrimination, fortæller Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet British Journal of Political Science, undersøgte forskergruppen, hvordan en række danskere reagerede på fire forskellige typer information om diskrimination:

En eksperimentel undersøgelse af diskrimination.

En personlig historie om afvisning på grund af etnisk baggrund.

En spørgeskemaundersøgelse om oplevet diskrimination

Anekdoter om hverdagsracisme.

Resultatet viste, at det, der virkede bedst til at ændre folks opfattelse af diskrimination, var forskningsresultatet samt de personlige historier om diskrimination. Og det er uanset, om personerne i majoritetsgruppen var på højre- eller venstrefløjen.

"Det er slående, at enkelte personlige historier kan ændre både opfattelser og adfærd. Vores studie viser, at følelser spiller en afgørende rolle i den sammenhæng," siger professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Peter Thisted Dinesen i pressemeddelelsen.

Samtidig blev det testet, om effekten blev svækket, når informationen blev ledsaget af identitetspolitisk retorik, herunder begreber som 'strukturel racisme'. Men det påvirkede ikke effekten negativt.

"Det viser, at substansen i budskabet er vigtigere end retorikken omkring det," uddyber Peter Thisted Dinesen.

Men studiet peger også på, at de forskellige informationstyper virker på forskellige måder.

Hårde data, såsom forskningsresultatet, opfattes som troværdig information, mens personlige historier om diskrimination skaber empati.

"Hvis vi vil bygge bro mellem majoritet og minoritet, skal vi både tale til hovedet og hjertet," afslutter adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Clara Vandeweerdt.