Fra Paris og Rom til New York og Jakarta i Indonesien er et ejendommeligt flag dukket op ved en række demonstrationer: Et sørøverflag med et tegnet dødningehoved, der med sine indsunkne kinder, brede grin og stråhat med rødt bånd er øjeblikkeligt genkendeligt.

Flaget stammer fra en højtelsket japansk manga ved navn One Piece, og unge demonstranter samles under flaget.

I Kathmandu, Nepal, hvor utilfredsheden med regeringen kogte over i september 2025, blev flaget det afgørende billede, mens flammerne spredte sig gennem portene til Singha Durbar, Nepals pragtfulde paladskompleks og magtens centrum.

Hvad der begyndte som et fiktivt sørøveremblem for næsten 30 år siden er således blevet et stærkt symbol på ungdomsledet modstand ved demonstrationer fra Indonesien og Nepal til Filippinerne og Frankrig.

Jeg forsker i medier og demokrati, og jeg ser spredningen af Straw Hat Pirates' sørøverflag som et eksempel på, hvordan Generation Z (personer født i årene mellem 1995 og 2012) er i færd med at omforme den kulturelle sprogbrug for politisk uenighed og protest.

One Piece blev skabt i 1997 af den japanske mangategner Eiichiro Oda, samtidig med fødslen af Generation Z. Siden da har serien solgt over 500 millioner eksemplarer, og i 2015 og 2022 satte One Piece Guinness-verdensrekord for 'flest udgivne eksemplarer af samme tegneserie lavet af én forfatter'.

One Piece har affødt en tv-serie, live-action-film og en industri, som er mere end 20 milliarder amerikanske dollars værd. Alene merchandise-licenser indbringer omkring 720 millioner dollars om året for Bandai Namco, som er virksomheden, der nok er bedst kendt for at have skabt Pac-Man og Tekken.

Historien om Monkey D. Luffy og hans besætning, Straw Hat Pirates, der udfordrer en korrupt verdensregering i deres søgen efter frihed og eventyr, er central for One Pice.

Det, der begyndte som et fiktivt sørøveremblem for næsten tre årtier siden, er blevet et stærkt symbol på ungdomsledet modstand.

For fans er One Piece-flaget ikke blot en tilfældig dekoration, men et symbol på ukuelighed og udholdenhed.

Luffys evne til at strække sig ud over sine fysiske grænser efter at have spist en magisk frugt er blevet en metafor for modstandsdygtighed, mens hans urokkelige jagt på frihed mod umulige odds taler til unge mennesker, der navigerer i et politisk miljø præget af korruption, social ulighed og autoritær magtudøvelse.

Når demonstranterne tager dette flag i brug, importerer de ikke blot en æstetik fra populærkulturen - de trækker på et narrativ, som allerede er genkendeligt for millioner.

Flaget er begyndt at dukke op ved protestdemonstrationer i løbet af de seneste år. Det blev set ved en 'Free Palestine'-demonstration i Indonesien i 2023 og samme år i New York ved en pro-palæstinensisk protest. Men det var i Indonesien i august 2025, at flagets politiske liv for alvor tog fart.

Her brugte demonstranter som nævnt flaget til at udtrykke frustration over regeringens politik og voksende utilfredshed med korruption og social ulighed.

Tidspunktet faldt sammen med regeringens opfordringer til patriotiske markeringer under fejringen af 80-års jubilæet for Indonesiens uafhængighedserklæring fra Holland, hvilket skærpede kontrasten mellem officiel nationalisme og folkelig modstand.

Bevægelsen fik yderligere fart, da myndighederne reagerede med hård kritik af brugen af flaget og på denne måde utilsigtet skabte endnu mere opmærksomhed om symbolet.

Regeringsembedsmænd beskrev flaget som en trussel mod det nationale sammenhold, mens demonstranterne så det som et legitimt udtryk for politisk frustration.

One Piece-sørøverflaget har hurtigt spredt sig på tværs af grænser, og det afspejler Generation Z's digitale opvækst som den første generation, der er opvokset helt online - omgivet af memes, anime og globale underholdningsfranchises.

Generation Z's politiske kommunikation bygger på det, forskere kalder 'netværksoffentligheder' - fællesskaber, der opstår og handler gennem digitale platforme frem for formel...