Der findes mange paradokser i iværksætternes verden. Ét af dem er hvad jeg vil kalde fokusparadokset. Mange founders er optagede af deres produkt og deres vision. De ser tydeligt alle de fordele, deres virke kan skabe for kunder, investorer og samfund. Men de glemmer, at vejen til enhver aftale går over forhandling og her spiller evnen til at agere strategisk en vital rolle.
Så hvad gør man da for at blive bedre til det strategiske element ved forhandling?
I denne episode ser vi nærmere på, hvordan man kan bruge et strategiskema til at forberede sig på en vigtig forhandling. Vi ser på, hvordan man gør værdien større ved at gå på jagt i interesser, men også på hvordan man finder sit åbningsbud, sit mål og sin smertegrænse.
Velkommen til forhandling med Kaare og Kasper. Her mødes den nysgerrige iværksætter med den garvede ekspert for at finde frem til enkle værktøjer for din fremtidige succes.