Så skete det igen.

En uhellig alliance af mediebevidste forskere og kommunikationsfolk i fakultetets presseafdeling var ved at falde over hinanden for at komme ud og rydde forsider med banebrydende, opsigtsvækkende resultater.

Denne gang var det Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, der bragte sig selv i fokus. De gik i medierne med en række pressemeddelelser, som solgte glade sundhedsbudskaber med skarpe rubrikker.

Resultaterne kunne ganske vist ikke leve op til løfterne i de vilde overskrifter - om at 'Mænds liv bliver forlænget af helbredstjek', 'Hjertekar-screening nedsætter markant risikoen for død', og 'Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv'.

Det har Videnskab.dk afdækket. Og fakultetet på Syddansk Universitet har besindet sig og indrømmet fejlen. Måske har de fået hjælp fra centralt hold på universitet, hvor linjen for, hvad man kan tillade sig at gå ud med, er en anden.

Et interessant aspekt ved sagen er, at forskningen i sig selv er god og fejlfri.

Men fundene var åbenbart ikke interessante nok, hvorfor man tilsyneladende så sig nødsaget til at fiske efter resultater, der gjorde sig bedre i en pressemeddelelse og med en rask lille journalistisk stramning kunne få potentiale til at blive en kioskbasker.

Sagen er ekstra alvorlig, fordi den er opstået i sundhedsforskningen. For her handler det om befolkningens liv og velfærd. Deres håb, deres bekymringer, deres griben efter halmstrå i situationer, hvor de selv eller deres nærmeste frygter eller er plaget af sygdom.

Det er ikke i orden. Lige netop i sundhedsforskningen har man et særligt ansvar for at holde sig på dydens smalle sti.

Et ekstra perspektiv er, at sundhedssystemet er presset og skal bruge sine ressourcer rigtigt. Overskrifter som disse frister til, at man som borger og patient kræver behandlinger, som ingen dokumenteret effekt har.

Jeg hører ofte frustrerede læger klage over, at patienter pludselig står i kø udenfor deres klinikker, fordi de har læst om et overdrevet forskningsresultat i et eller andet medie.

Jeg har selv taget telefonen på Videnskab.dk og fået en fortvivlet kvinde i røret, som ville vide, hvor hun skulle gå hen for at få adgang til den kommende behandling, vi havde omtalt med afsæt i noget ny kræftforskning, der måske kunne redde hendes alvorligt syge mand.

Det gjorde indtryk og manede til eftertanke.

Vi oplever stadig fordommene om, at journalisten er sensationshungrende, mens forskeren er en forsigtigpeter, der har mere travlt med at fremhæve forbehold og nuancer end den viden, han eller hun har skabt.

Det er længe siden, de har været tidssvarende. I en 12 år gammel artikel på Videnskab.dk kunne vi dele følgende fra forskere i videnskabsjournalistik, der har gjort nogle provokerende fund:

Nyhedsartikler om nye videnskabelige studier er mere korrekte, hvis de citerer uafhængige forskere, end hvis de går til forfatterne bag studiet.

Pressemeddelelser overdriver også, og de er en hyppig kilde til misforståelser.

Overdrivelser kan stamme fra de videnskabelige artikler.

Massemedierne evner ofte at holde hovedet koldt i videnskabelige kontroverser, mens tidsskrifterne bliver sensationsprægede.

'Spin' i pressemeddelelser stammer ofte fra den videnskabelige artikel.

Artiklen er skrevet af Gunver Lystbæk Vestergård, der selv har en ph.d. i videnskabsjournalistik og nu arbejder på Weekendavisen.

Virkeligheden ude i medierne er, at der er alt for få videnskabsjournalister - og journalister i det hele taget - til at håndtere pressemeddelelser fra universiteterne. Samtidig er der meget stor tillid til, at det, der kommer fra universiteterne og deres forskere, kan man ubetinget stole på.

Jeg var i 2023 gæst i Presselogen på TV2 om en tilsvarende sag, hvor blandt andet Ritzau, DR og TV2 ukritisk havde viderebragt en historie fra Aarhus Universitet, hvor påstanden var, at rygning udløser psykiske sygdomme.

Den gik vi på Videnskab.dk også selv i gyngen på, og vi måtte efterfølgende rede trådene ud i...