Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Sæd fra donor med særligt kræftgen brugt til at undfange mindst 67 børn


Listen Later

En sæddonor med det sjældent kræftgen TP53 har doneret sæd, der er blevet brugt til at undfange mindst 67 børn fra 2008 til 2015.
Nu kommer det frem, at 10 af disse børn har fået konstateret kræft, skriver The Guardian.
I 2008 vidste man ikke, at det sjældne gen TP53 kunne forårsage kræft, ligesom man heller ikke kunne have opdaget genet i de screeninger, sædklinikkerne brugte til at screene sæddonoren.
Det rejser nu et ønske om, at man kigger på de manglende internationale regler for, hvor mange familier én sæddonor må donere sæd til.
"Vi er nødt til at have en europæisk grænse for antallet af fødsler eller familier til en enkelt donor," siger forsker Edwige Kasper, biolog ved Rouen Universitetshospital i Frankrig, til mediet.
Hun anerkender dog, at man ikke kan lave en undersøgelse af hele genomet hos en donor, hvorfor man netop bør begrænse antallet af familier og enlige, en sæddonor kan donere sæd til.
Sagen kom frem i lyset, da to familier uafhængigt af hinanden kontaktede de fertilitetsklinikker, de havde benyttet sig af, efter deres børn var diagnosticeret med kræft.
Efterfølgende bekræftede Den Europæiske Sædbank, som havde leveret sæden, at genet TP53 var til stede i noget af donorens sæd.
En analyse foretaget af Edwige Kaspers laboratorie konkluderede, at kræftgenet sandsynligvis forårsagede Li-Fraumeni-syndromet - et af de mest alvorlige arvelige prædispositioner for kræft.
Samtidig blev 67 børn fra 46 familier i otte europæiske lande, som blev undfanget af donorens sæd, testet. Her fandt man genet i 23 børn, hvoraf 10 havde fået konstateret kræft, herunder leukæmi og non-Hodgkins lymfom.
Den Europæiske Sædbank, der har en global grænse på 75 familier for hver sæddonor, har oplyst, at mere end 67 børn blev undfanget med donorens sæd. Men deres politik er ikke at bekræfte det nøjagtige antal børn for en specifik donor.
De oplyser dog, at alle relevante klinikker er blevet informeret.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk