Når vi skal handle på klimadagsordenen, skal vi tage store risici. Vi skal have modet til at turde tænke langsigtet. Fordi de løsninger, der skal få os i mål, kræver store investeringer. Det kræver handlekraft og kapital. Det er nemlig de grønne investeringer i modige ideer, kreative iværksættere og spirende teknologier, der skal bane vejen til en emissionsfri fremtid. Men vi kan ikke gøre det alene, og derfor skal flere investorer finde modet – og skrue op for investeringerne. For som investorer er vi nødt til at turde tage de teknologiske risici, der er forbundet med fremtidens løsninger, og de koster klimamillioner.
Gæster: Tommy Ahlers, iværksætter, investor og stifter af Look Up Ventures og Rolf Kjærgaard, adm. direktør, Vækstfonden.