
Sign up to save your podcasts
Or


Social selling i 2026 - sådan bruger du LinkedIn til faktisk at skabe salg
LinkedIn kan være en stærk genvej til flere kunder.
Men kun hvis du bruger det rigtigt.
I denne episode har Jens og Leon inviteret Leif Carlsen ind for at tale om social selling, LinkedIn og den måde, B2B-sælgere kan kombinere klassisk salgsarbejde med synlighed, netværk og moderne værktøjer.
Leif introducerede faktisk Leon til begrebet social selling for mere end 10 år siden, og det ændrede hans måde at arbejde med salg på. I stedet for udelukkende at jagte kunder begyndte han i højere grad at skabe synlighed gennem blandt andet LinkedIn, podcast, video og artikler.
Men social selling er ikke bare at lave et opslag i ny og næ.
Og det er slet ikke at få ChatGPT til at skrive fem LinkedIn-opslag og så tro, at salget kommer af sig selv.
Leifs grundlæggende pointe er, at du skal arbejde systematisk med det.
I episoden taler vi blandt andet om:
En af de vigtigste pointer fra samtalen er denne:
LinkedIn er ikke en salgsplatform. Det er en netværksplatform.
Derfor virker den klassiske tilgang sjældent:
"Hej. Vi hjælper virksomheder som jeres. Har du 20 minutter til et møde?"
Social selling handler i langt højere grad om først at blive set, blive relevant og opbygge tillid.
Og derefter konvertere relationen til en reel salgsdialog.
Vi taler også en del om AI.
Leifs anbefaling er ikke at lade AI overtage kommunikationen. Brug den som sparringspartner, analytiker og researchassistent.
For eksempel til at analysere en potentiel kunde, dens branche, udfordringer, økonomi og sandsynlige barrierer for at købe.
Det er dér, AI for alvor kan gøre en B2B-sælger bedre.
Vil du høre, hvordan Leif selv arbejder med social selling, LinkedIn og AI i 2026, så lyt med.
Du kan finde mere fra Leif Carlsen og Eva Sachse på LinkedIn og på:
http://socialsellingcompany.dk/viden
Her finder du blandt andet videoer, podcasts, artikler og værktøjer om social selling.
God fornøjelse med episoden.
I denne episode taler Jens og Leon om noget, de fleste sælgere kender alt for godt: at vide, hvad man burde gøre - men alligevel holde sig tilbage.
Det handler om at turde tage kontakt, at bruge AI klogt, at styre samtalen om pris og følge op på en måde, der rent faktisk hjælper kunden videre.
Hør om:
Hvorfor aktivitet slår overtænkning
Leon fortæller om en sælger, der var tilbageholdende med at besøge kunder, men som efter få besøg havde skabt salgspotentiale for 100.000 kr. Pointen er enkel: du behøver ikke føle dig klar. Du skal i gang.
Hvordan feedback kan løfte unge sælgere
Jens fortæller om en ung sælger, der først var frustreret over sine møder, men som efter gentagen feedback endte med at få ordren. Det er en vigtig påmindelse om, at udvikling i salg sjældent sker på én dag.
Hvorfor du skal passe på med at sige ja til for meget
Mange sælgere og selvstændige bruger for meget tid på små muligheder og for lidt tid på de kunder og aktiviteter, der virkelig flytter noget. Episoden giver en ærlig snak om prioritering, overansvarlighed og den klassiske fælde: “det kunne jo blive til noget”.
Hvordan AI kan bruges i salg - uden at det bliver kunstigt
Jens og Leon diskuterer, hvor AI giver mening, og hvor man skal passe på. AI kan være stærk til forberedelse, struktur, opsamling, tilbudsinput og salgsargumenter. Men den må ikke erstatte din dømmekraft, din stemme eller din relation til kunden.
Hvorfor pris næsten altid kommer for tidligt
Når kunden spørger “hvad koster det?”, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal svare med det samme. Ofte spørger kunden, fordi det er det eneste konkrete spørgsmål, de kan stille. Du får konkrete sætninger til at anerkende spørgsmålet, udskyde prisen og først finde ud af, hvad kunden reelt har brug for.
Hvordan du følger op efter et godt kundemøde
Svaret er ikke 24, 48 eller 72 timer. Svaret er: aftal det med kunden. Et godt møde bør slutte med en klar aftale om næste skridt, så opfølgningen ikke føles som jagt, men som hjælp.
Lyt med, hvis du vil blive bedre til at:
Episodens vigtigste pointe:
Salg bliver ikke bedre af flere smarte tricks. Det bliver bedre, når du tør gøre det rigtige lidt tidligere, lidt tydeligere og lidt mere konsekvent.
Har du et spørgsmål, vi skal tage op i podcasten?
Skriv til Leon eller Jens på LinkedIn - eller send en mail til [email protected] - eller til Leon :-)
Episode 16 - ADHD, autisme og salg.
I denne episode gør vi noget lidt andet.
Vi har besøg af Mille på 23 år, som arbejder med nysalg og mødebooking i rekrutteringsbranchen - og som lever med både ADHD og autisme.
Det bliver en ærlig, sjov og overraskende skarp samtale om noget, vi faktisk tror fylder mere i salgsbranchen, end mange tør sige højt.
For hvorfor er nogle mennesker ekstremt gode til at skabe energi, jagte møder og holde momentum, samtidig med at de kæmper med struktur, overstimulering eller sociale signaler?
Og hvorfor virker det nogle gange som om, at salg tiltrækker mennesker, der tænker lidt anderledes?
Vi taler blandt andet om:
Vi kommer også ind på noget vigtigt:
At mange sælgere måske går rundt med ting, de aldrig har fået sat ord på. Og at forskelligheder ikke nødvendigvis er en svaghed i salg - nogle gange er det præcis derfor, folk bliver gode.
Og ja… vi fandt også ud af, at man godt kan være både hyperaktiv, detaljefikseret, kaotisk og skarp på samme tid. Det forklarer måske en del af salgsbranchen.
Måske du kan lære lidt af Mille - også selv om du ingen diagnose har...
Hvad gør egentlig forskellen på en sælger, der bare kan teknikkerne - og en sælger, der reelt forstår mennesker?
I denne episode har Leon og Jens besøg af Claus Roager, som kombinerer mange års erfaring fra salg og ledelse med en dyb specialisering i Enneagrammet. Samtalen har fokus på et overset, men afgørende emne i salg, nemlig at stærke salgsresultater ikke kun skabes gennem metode, men gennem selvindsigt, menneskeforståelse og relationel styrke.
Claus sætter ord på, hvorfor nogle sælgere mister sig selv i modgang. Hvorfor andre bliver for pågående, og hvorfor den samme kundedialog kan lande vidt forskelligt afhængigt af, hvem der sidder på den anden side af bordet. Det bliver en konkret og ærlig samtale om, hvordan din egen psykologi påvirker din måde at sælge på - og hvorfor det kan være forskellen på overfladisk kontakt og reel tillid.
I episoden taler vi blandt andet om:
En vigtig pointe i episoden er, at mennesker ikke handler med virksomheder - mennesker handler med mennesker. Og hvis du vil være stærkere i salg, er det ikke nok at kunne teknikkerne. Du skal også kunne mærke dig selv, læse relationen og forstå, hvad der driver den person, du taler med.
Det her er en episode til dig, der arbejder med salg, rådgivning eller kundedialog - og som vil længere end standardteknikker og hurtige tricks.
Om gæsten
Claus Roager arbejder med Enneagrammet i praksis og bruger det blandt andet inden for salg, ledelse, teams og relationer. Hans tilgang er jordnær, direkte og funderet i mange års erfaring med, hvad der faktisk virker, når mennesker skal skabe tillid og flytte noget sammen.
I denne episode prøver vi et nyt format af. Det bliver mere frit, mere personligt og forhåbentlig også mere brugbart. Vi taler ikke kun om salg som teori - vi taler om det, som det faktisk ser ud i virkeligheden, når man prøver at skabe resultater, begår fejl, tænker for meget og stadig skal få tingene til at fungere i en travl hverdag.
Vi kommer blandt andet ind på, hvorfor telefoncanvas langt fra er død, selv om mange tror det. Vi diskuterer, hvornår telefonen stadig er det stærkeste værktøj, hvornår du bør kombinere den med mail, LinkedIn eller sms, og hvorfor alt for mange sælgere giver op for tidligt. Vi taler også om struktur i salgsarbejdet - eller mangel på samme - og hvorfor det ofte ikke er manglende viden, der holder folk tilbage, men manglende handling og faste vaner.
Undervejs deler vi både ugens succes og ugens selvmål. Det handler blandt andet om at overvinde sin egen modstand og bare tage telefonen, om at få booket et vigtigt møde, om at være ærlig når man ikke er på toppen, og om hvordan dårlig planlægning hurtigt kan æde af både energi og overskud.
Vi tager også fat i noget, der virkelig irriterer os: når mennesker eller virksomheder gør det sværere for sig selv end nødvendigt. Både i salg og service. For nogle gange er forskellen på vækst og stilstand ikke større end et smil, lidt struktur og viljen til faktisk at gøre det, man godt ved, man burde gøre.
Til sidst går vi helt konkret til værks i Akademiets toolbox: Hvordan får du sat tid af til new biz og more biz i en travl uge? Hvor meget tid kræver det egentlig? Hvordan holder du dig selv fast? Og hvad gør du, hvis du ikke er den mest strukturerede type i verden?
Det her er en episode til dig, der arbejder med salg, kunder og relationer - og som gerne vil have ærlige refleksioner, konkrete greb og lidt mindre salgsteori pakket ind i flotte ord.
I episoden taler vi blandt andet om:
Tidskoder
00:00 - Nyt format og intro
01:03 - Sådan bliver den nye podcast bygget op
04:17 - Livet siden sidst
07:34 - Ugens succes
11:30 - Ugens selvmål
17:40 - To sider af samme sag: Er telefoncanvas død?
26:04 - Det er sgu for dumt
34:52 - Akademiets toolbox: Struktur på new biz og more biz
47:08 - Spørg Akademiet
48:14 - Hvad skal der ske til næste gang?
50:49 - Afrunding
Spørg Akademiet
Har du en konkret salgsudfordring, en case eller et emne, du gerne vil have os til at tage op i en kommende episode, så skriv til os. Vi tager gerne både spørgsmål fra hverdagen og større temaer op.
Salgspsykologi: Derfor saboterer du dit eget salg (uden at opdage det)
Du ved godt, hvad du burde gøre. Ringe mere. Følge op. Være synlig.
Alligevel får du det ikke gjort...
I denne episode går vi direkte ind i det, der reelt styrer dit salg – din egen psykologi. For problemet er sjældent, at du mangler viden. Problemet er, at der er noget i dig, der holder igen, selv når du godt ved, hvad der virker.
Vi taler om de klassiske mentale barrierer, som næsten alle sælgere og rådgivere kæmper med. Frygten for at forstyrre. Ubehaget ved at ringe. Tvivlen når du skal følge op. Modstanden mod at tale om pris. Og alle de små, “fornuftige” forklaringer, der i virkeligheden bare er undskyldninger.
Du får en ærlig gennemgang af, hvorfor din hjerne prøver at beskytte dig – og hvordan det i praksis spænder ben for dit salg. Ikke som teori, men som noget du kan genkende direkte fra din egen hverdag.
Pointen er enkel: Det handler ikke om at fjerne frygten. Det handler om at forstå den – og handle alligevel.
Hvis du arbejder med salg, rådgivning eller kundekontakt, og kan mærke, at du ikke helt får gjort det, du ved virker, så er den her episode til dig.
Hvis din salgsledelse minder mere om råb fra sidelinjen end reel træning – så er det her en episode, du bør høre.
Eskild Ebbesen, vores gæst i denne episode fortæller nemlig om, hvorfor de fleste salgsorganisationer leder efter resultater de forkerte steder.
De taler budget.
De taler mål.
De taler pipeline.
Men de taler alt for lidt om det, der reelt skaber salg i hverdagen.
I denne episode får du et sjældent klart perspektiv på salg – set gennem øjnene på en OL-guldvinder. Eskild Ebbesen deler de principper, der skabte verdens mest vindende ro-hold, og viser præcist, hvordan de kan overføres til B2B-salg, salgsledelse og performance.
Vi taler blandt andet om:
Det her er ikke sportshistorier for hyggens skyld.
Det er en konkret manual til, hvordan salg burde trænes, ledes og udvikles – hvis man faktisk vil have stabile resultater.
Episoden er relevant for:
Tak fordi du lytter med :-)
Har I en salgskultur – eller har I bare nogle sælgere?
Alt for mange virksomheder tror, de har “styr på salget”, bare fordi der sidder 1–2 sælgere i et hjørne – mens resten af huset stadig lever i en ingeniør-, advokat- eller specialistkultur.
I denne episode taler vi om, hvad en salgskultur egentlig er – og hvad der sker, når den mangler. Både i virksomheder, der aldrig har været sælgende før (ingeniører, læger, rådgivere, IT-huse osv.) og i klassiske salgsorganisationer, hvor sælgerne konstant bliver trukket væk til levering, drift og intern brandslukning.
Vi deler eksempler fra virkelige virksomheder, hvor tilbud tager 12 uger, fordi ingen tør give et overslag – og hvor sælgere bliver udnyttet som gratis logistik- og teknisk personale, mens salgsarbejdet langsomt forsvinder ud af kalenderen.
Du får bl.a. svar på:
Efter episoden vil du bl.a. kunne:
I denne episode af Salgsakademiets Podcast tager vi fat i et af de vigtigste – og mest undervurderede – emner i B2B-salg: dybdesalg.
Alt for mange sælgere går videre til næste kunde, så snart den første aftale er lukket. De leverer en god indsats, sender fakturaen – og starter forfra. Men ofte ligger den største vækstmulighed ikke i nye kunder, men i de kunder, du allerede har. Dybdesalg handler om at komme dybere ind i organisationen, skabe flere relationer under samme logo og sikre, at du bliver den naturlige leverandør på tværs af afdelinger og søsterselskaber.
I samtalen gennemgår vi, hvorfor dybdesalg er en af de mest effektive måder at vokse på – både fordi det er lettere, billigere og langt mere stabilt end klassisk new-biz. Du lærer, hvordan du spotter nye muligheder hos eksisterende kunder, hvornår du skal tage dialogen, og hvordan du åbner dørene videre på en troværdig og naturlig måde.
Vi taler også om den mentale barriere mange oplever: frygten for at virke for pushy, når man spørger sin kontakt, om der findes andre i organisationen, der kunne have gavn af det samme samarbejde. Du får indsigt i, hvordan du griber det an, så det opleves som en service – ikke som et salgstrick.
Derudover ser vi på de klassiske faldgruber, forskellen på dybdesalg i private og offentlige organisationer, og hvordan du undgår at blive presset på pris, når du bliver en større leverandør.
Kort sagt: Det her er episoden for dig, der vil have mere ud af det, du allerede har bygget op. Lyt med, og find ud af, hvordan du øger din omsætning, styrker dine kunderelationer – og slipper for en stor del af det kolde canvas.
I denne episode går vi i dybden med en metode til at skabe nye kunder, som mange sælgere overser: nemlig det offline leadarbejde, hvor du udnytter de relationer og det netværk, du allerede har.
Mange sælgere er vant til at tænke "kold kanvas", når det handler om at skaffe nye kunder. Men i denne episode vender vi den tilgang på hovedet og ser på, hvordan du som B2B-sælger kan aktivere dit netværk, dine forbindelser og de uformelle relationer – dem du møder på golfbanen, til netværksmøder eller i andre sociale sammenhænge.
For faktum er:
Dine kommende kunder er allerede derude.
Ofte er de kun et enkelt "led" væk.
Men medmindre du spørger – og spørger på den rigtige måde – kommer der sjældent noget din vej.
I denne episode lærer du:
Hvordan du spotter og aktiverer de personer i dit netværk, der kan åbne døre for dig Hvordan du balancerer mellem at være opsøgende og respektfuld – så du ikke mister relationer, men skaber nye muligheder Hvad du kan tillade dig at spørge om – og hvad du bør holde igen med Hvorfor det er vigtigt at give før du forventer at få, og hvordan du praktisk kan gøre det Hvordan du udvikler det rette mindset til at turde bruge dit netværk og samtidig sætte det i system
Episoden er for dig, der vil:
Opbygge en mere effektiv lead-strøm uden at skulle kaste dig ud i kold kanvas
Skabe langtidsholdbare relationer, der både giver og modtager værdi
Få inspiration til, hvordan du kan gøre dig synlig som sælger – på en måde, der føles naturlig og professionel
Lyt med, når Leon Birdi og Jens Løgstrup Poulsen fra Salgsakademiet deler deres bedste tips, personlige erfaringer og konkrete råd til, hvordan du kan tage styringen over din egen leadgenerering.
From the publisher's feed