Three great authors show how the american dream unfolded after the 2. world war. Saul Bellow, Philip Roth and John Updike gave unforgettable insights to this period of growth and wealth. Their novels show how the americans perceived daily life for themselves and their children. Comparing these insights with data from social sciences paint a bleak picture of todays reality. Americans can look back with envy to an age, where unskilled and skilled jobs allowed millions to enter the middle class.

That postwar period was a golden age for middleclass americans. Many became houseowners. They had visions of an even better future life for their children. But something changed after 1979. Wages lowered, production jobs disappeared, the dream eroded.

Can the american dream be restored by a new vision for USA in the 21. century?

This podcast investigates what ties the americans together, when identity politics define how you look upon yourself. It takes its departure in the golden days of the 1970es, when skilled and unskilled jobs led to the fulfillment of the american dream. Created and narrated by Claus Kapitola, who is a human geographer, political consultant, author and freelance writer for danish newspapers. 

Salon Kapitola sætter fokus på en af verdenslitteraturens klassikere, som sætter sig spor i sjælen.

For 80 år siden skrev Arthur Koestler romanen Mørke midt på dagen. Bogen åbnede Vestens forfærdede øjne for Stalintidens terrorregime i Sovjetunionen. Det er måske den vigtigste politiske roman i det 20. århundrede, og den minder os om, at diktaturets første offer er sandheden og moralen. 

Bogen begynder i 1938, hvor kommunisten Nicolas Salmanovitch Rubashov arresteres og anklages for forræderi mod kommunistpartiets officielle linje. Vi følger ham gennem nogle få uger, til han henrettes med et nakkeskud i en mørk kælder. Rubashov er en figur, som Koestler har skabt ved at lave en syntese af flere virkelige personer, der blev henrettet.

Historien foregår i Sovjetunionen, selv om vi aldrig hører navnet på hverken landet eller på den diktator, der står bag anklager, udrensninger og henrettelser. Stalin omtales kun som nr. 1.

Revolutionshelten Rubashov har brugt hele sit voksne liv, 40 år, på partiet og på at bygge et utopisk kommunistisk samfund op. Han er medlem af partiets centralkomité og har haft vigtige ministerposter. Mange af hans gamle venner er allerede blevet udrenset, og Rubashov har ikke længere illusioner om, at han selv vil gå fri

I dag betragter vi almindeligvis begreber som skyld og uskyld, menneskelig værdighed og retfærdighed som umiddelbare sandheder. Rubashov og kommunismen har imidlertid for længst ofret sådanne moralske og etiske overvejelser for revolutionens sag. Det er borgerlige begreber, som man ikke kan tillade sig i en overordnet kamp for den fremtid, hvor menneskenes lykke på jord vil blive virkeliggjort.

Bogen sætter fokus på, hvad værdien er af et menneskes liv.

Vært er kulturgeograf Claus Agø Hansen, som har publiceret flere artikler om romanen.

Omkring år 1900 er indianerne i USA fordrevet til reservater, og den enorme prærie ligger øde og klar til kolonisering af nybyggerere. De strømmer til fra hele verden, Volgatyskere, jordløse norske landarbejdere, fattige mexicanere. Jorden er billig og regeringen tilbyder lån. Alle søger de Den amerikanske Drøm. Det går godt i næsten 30 år, men så kommer Det store Børskrak i 1929 og flere års tørkeperiode følger efter. Nu viser det sig, at nybyggernes dybe pløjning har drevet rovdrift på præriejorden, som ligger tør og løs hen.

Så kommer århundredets storm i 1935, Den sorte søndag, som rejser en kilometerhøj sort mur af landbrugsjord, der minder om katastroferne i det gamle testamente. Over 250.000,- amerikanere må for altid forlade deres gårde, hvor jorden stadig i dag ligger ødelagt hen.

Hør historien om en af 20. århundredes største naturkatastrofer, hvor naturen hævnede sig på menneskene. På 10 minutter giver podcasten baggrunden for Vredens druer, romanen af John Steinbeck. 

Klimadebatten har på kort tid skabt en folkelig og politisk tsunami, som har tvunget politiske partier til at sætte klimaet højere på dagsordenen og formulere ambitiøse klimamålsætninger. Men har vi gjort os klart, hvad det kræver og hvori udfordringerne består? I denne podcast sætters fokus på den internationale varehandel, på de globale økonomiske systemer og på behovet for klimaløsninger der ikke skaber ulighed, som det er set med urolighederne i Frankrig på grund af benzinafgifter. Fortælleren glædes over de unges engagement, men han deler ikke deres holdning til, at koen er et klimasvin, som en demonstrants plakat postulerede foran Folketinget.

I 1922 rejste Gudmund Hatt som uprøvet arkæolog til Caribien for at afdække øernes udviklingshistorie og befolkningsindvandring. Han havde taget orlov fra Nationalmuseet og fået fondsstøtte til sin ekspedition. Med sig havde Hatt sin hustru, kunstmaleren Emilie. Hun dokumenterede fund med skitser og smukke tegninger, og hun malede senere oliemalerier fra oplevelserne på øerne. Derudover fungerede hun som udgravningsleder, når ægteparret delte sig op. 

Efter 9 måneder havde Hatt indsamlet fund og udkastet teorier, der gjorde ekspeditionen til en af Danmarks mest vellykkede i det 20. århundrede. 20.000 genstande udgør i dag en unik samling på Nationalmuseet. Den har ligget urørt hen siden 1930erne, fordi Gudmund Hatt blev professor i kulturgeografi og nedprioriterede arkæologien, men nu opdaterer tidligere flådeofficer og phd. studerende Casper Toftgaard ekspeditionens fund og teorier. Det sker med moderne naturvidenskabelige metoder.

Kulturgeograf Claus Agø Hansen og kulturhistoriker Povl Gad interviewer Casper Toftgaard. Casper fortæller om baggrunden for ekspeditionen, den praktiske udførelse og de væsentligste fund og teoretiske landvindinger. Derefter søger de tre svar på, hvilke kvaliteter Gudmund Hatt havde, som satte ham i stand til at udgrave, indsamle og fortolke en enorm mængde af arkæologiske fund og skabe en udviklingshistorie for Caribien, der langt hen ad vejen bekræftes af forskningen i dag. Vi går i dybden med de nye naturvidenskabelige metoder, som i de kommende år vil blive brugt systematisk til at revurdere gamle fund.  

I podcasten hører du også om Hatt ægteparrets relationer til indbyggerne på de tidligere dansk-vestindiske øer. Plantageejere, der har sendt arkæologiske fund til Dannmark i årevis, den sorte Hernnhuter-præst D.G. Penn, som hjælper Gudmund Hatt. Om ægteparrets kolossale arbejdsindsats og de teorier om indvandring og handelsruter til Sydamerikas fastland, som blev resultatet af ekspeditionen. Christoffer Columbus var den første europæer, som besøgte øerne, og det undersøges, om hans beretning om de kannibalistiske "Carib-indianere" holder stik. Begravelsesritualer, cyklisk livsopfattelse og sameksistens med andre stammer inddrages også, fordi det hører med i tolkningen af de arkæologiske fund. 

Gudmund Hatt revolutionerede arkæologien i Danmark, men fik en krank skæbne, da en tjenestemandsdomstol afsatte ham fra hans professorat i kulturgeografi i 1947. Det skete som led i besættelsestidens opgør med samarbejdspolitikken, hvor Hatt som kulturgeograf spillede en væsentlig rolle i regeringens bestræbelser på at tækkes den tyske besættelsesmagt. Herefter beskæftigede han sig udelukkende med dansk arkæologi til sin død i 1960.

Podcasten er tilrettelagt og produceret af Claus Agø Hansen og Povl Gad. 

Podcasten er lavet i 100 året for Gudmund Hatts ansættelse ved Nationalmuseet i 1919.

Fra Jerikos tid har mennesket været besat af at bygge tårne. Hvad higer de efter? Vi følger sporet fra Jerikos mure over Babelstårnet og middelalderens kirkebyggerier til nazisternes tårnæstetik, via 9-11 til det 320 meter høje tårn, som Bestsellerkoncernen bygger på den jyske hede.

Claus Agø Hansen inviterer kulturhistorikeren Povl Heiberg Gad i studiet. De to har debatteret Bestsellertårnet i dagspressen. Nu mødes de og graver dybt i tårnenes kulturhistorie, og de søger at finde ud af, hvori menneskets fascination består. 

Tårne er ofte forbundet med hybris, fx straffede Gud menneskene med sprogforbistring, da de stræbte mod himlen og byggede Babelstårnet.

Tårnet er udkigspost, fæstningsværk og ikke mindst magtsymbol. Derfor ramte terrorismen New Yorks tvillingetårne.

Tårne fungerer som mindesmærker, monumenter og som identitetsmarkører. Gåsetårnet i Vordingborg var fx et af Guldalderens mest yndede malermotiver.

Indslaget er produceret for Salon Kapitola af kulturgeograf Claus Agø Hansen.

Valget af Donald Trump som præsident har chokeret store dele af verden. Denne podcast søger forklaringer på, hvad der sker i USA i disse år. Den undersøger amerikanernes selvforståelse og hvordan, Den amerikanske Drøm har udviklet sig.

Den økonomiske udvikling har siden 1980erne ramt middelklassen og underklassen hårdt i USA. 

I denne periode har USA's indbyggere oplevet den amerikanske drøm forsvinde.

Trump kunne blive præsident, fordi amerikanernes syn på sig selv er ændret, og fordi identitetspolitik og særinteresser har fjernet fokus fra det, der skal binde amerikanerne sammen.

Podcasten giver indsigt i Den amerikanske drøm, økonomi og ulighed, identitetspolitik og amerikanernes selvforståelse. Det sker gennem kulturelle, politiske og historiske nedslag, blandt andet i amerikansk litteratur. 

Indslaget er produceret for Salon Kapitola af kulturgeograf Claus Agø Hansen.