Samtaler på grus - en rejse rundt i tennisdanmark

I sæsonens sidste afsnit møder vi den sprælske libertiner og levemand, Ole Bille, der har fast banetime i tennishallen i Dansk Tennis Club. Hallen, som også er kendt som Egypterhallen på grund af sin udsmykning, er vel nok landets smukkeste. Men den rummer også den mere grumme historie om den tidligere topspiller Leif Rovsing, der i 1917 blev udelukket fra alle tennisturneringer under DBU, som dengang også var tennisforbund i Danmark, på grund af homoseksualitet.

Stortalentet Holger Rune er tennisnørd til fingerspidserne. I dette afsnit af Samtaler på grus taler han og Anders Haahr om eksplosive forhænder, James Bond og Junior Davis Cup. Holger fortæller også om, hvordan han nyder at være favorit, og så løfter han sløret for en ganske særlig hitting-partner, der fik ketcheren til at ryste i hånden på ham.

Det bliver et intenst bekendtskab, når Anders og Cathrine besøger den tenniselskende sognepræst Lis-Ann Rotem i Sønderborg Tennisklub. Lis-Ann lever efter devisen "al tennis er god tennis". Hun vil  ikke spilde et sekund på tennisbanen, så hun har altid fyldt lommerne til bristepunktet med bolde. Der bliver også tid til at sammenligne kristendommens ritualer med de ritualer, man kan have på tennisbanen. Og så fortæller Lis-Ann om, hvordan tennis har lært hende at holde en tanke.

I klubhuset i Hareskov-Værløse Tennisklub tegner Karim Yafasov et herligt billede af tennis i Sovjetunionen i de tidlige 80'ere, hvor det var lige så gratis at spille, som det var at gå på universitetet og til lægen. Hver opgang i hver boligblok havde nærmest deres egen turnering. Til gengæld var det svært at finde shorts - planøkonomien havde ikke lige taget højde for spillets popularitet. Efter Sovietunionens kollaps blev Karim Yafasov læge på ATP-turneringen President's Cup, som blev spillet i Uzbekistans hovedstad Tashkent. Samtalen kommer også ind på, hvordan Karim måtte gå under jorden i Rusland, da hans kone flygtede til Danmark, fordi diktaturet i Uzbekistan ikke fandt sig i kritisk journalistik.

Sangeren Camille Jones fortæller om, hvordan tennisklichéen "en bold ad gangen" har gjort hende bedre til at optræde til koncerter - og til at komme videre, hvis et show ikke gik, som det skulle. Og så taler hun om den perfekte tennismakker, der for hende er tv-værten Cecilie Beck.