Schumanns Rumraket

Det Europæiske Rumagentur har opfordret universiteter og virksomheder til at indsende forslag til 'små missioner' til Månen. Adjunkt ved Københavns Universitets Centre for Star and Planet Formation, Jens Frydenvang, har besvaret opfordringen med en ansøgning om en danskledet måne-missionen. Missionen skal hedde ‘Máni’, og jeg har talt med Jens om, hvad den skal gå ud på.

Ved hjælp af fotometriske målinger, skal den danske rumsonde studere Månens overflade i ny detaljegrad. Men først skal ansøgningen igennem ESAs nåleøje, og selv hvis det lykkes, vil det også kræve, at danske politikere finder pengepungen frem, hvis Danmark skal til Månen.

Astronaut Andreas Mogensen og folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R) vil have Danmark til at bruge dobbelt så mange penge på rumfart, som vi gør nu. Ellers sakker vi bagud i det internationale rumkapløb, og går glip af en drøngod forretning. Jeg taler med Stinus Lindgreen (R) om dansk rumfartspolitik - en disciplin som kun de færreste politikere begår sig i, og som man sjældent hører om i Besserwisserne eller Tirsdagsanalysen. Vi taler også om behovet for en dansk udgave af NASA, og om Danmark skal skrive under på USAs spilleregler for udforskningen og udnyttelsen af Månen. Til sidst får jeg også lavet en parallel mellem rumfart og kongehuset, som udfordrer Stinus' holdninger til monarkiet.

I år skulle have været året, hvor amerikanske astronauter igen gik på Månen. Det var Trumps vision med måneprogrammet Artemis, dengang han var præsident. Det lykkedes imidlertid ikke NASA at indfri den deadline. Men selvom Trump ikke længere er præsident, overlevede Artemis, og NASA arbejder stadig på højtryk for at returnere USA til Månen. Men hvad var det overhovedet, der motiverede Trump til at søsætte Artemis i sin tid? Og hvorfor skulle det gå så stærkt? Og er den amerikanske befolkning overhovedet interesseret i at sende mennesker til Månen? Det spørger jeg Casey Dreier om. Han er chef for rumfartpolitik (Chief of Space Policy) hos den amerikanske forening Planetary Society. Til daglig forsøger han at motivere amerikanske politikere til at bruge flere penge på udforskning af rummet. Det har givet ham stor indsigt i de vinde, der blæser i amerikansk rumfartspolitik.

Efter en lang rejse i rummet, må astronauterne bæres ud af rumskibet. For i vægtløs tilstand svinder muskelmassen ind, og det samme gør knoglerne. Kroppen kan simpelthen mærke, at der ikke rigtig er brug for det, og så bliver den altså slatten som budding. Derfor skal Andreas Mogensen træne i omkring to timer hver eneste dag i de seks måneder, han skal være i rummet. Det foregår blandt andet på motionscykler, som er bygget på Fyn af den lille virksomhed Danish Aerospace Company. Jeg taler med direktør, Thomas A.E. Andersen om motionsudstyr i rummet og om virksomhedens arbejde for, at forsyne fremtidens rumstationer om Jorden og Månen – og potentielt rumskibe med kurs mod Mars – med deres fynske udstyr.

Astronauter sover dårligt i rummet. Der er ikke nogen naturlig dagsrytme i det kunstige lys på Den Internationale Rumstation, så mange astronauter må bruge sovepiller for at få en ordentlig nats søvn. Derfor har SAGA Space Architects fra København udviklet en særlig lampe kaldet Circadian Light, som Andreas Mogensen har installeret i sin sovekabine på rumstationen. Når det er morgen, giver den et skær som ved morgengry på Jorden, og om aftenen er lyset rødt som ved solnedgang. Det skulle gøre det nemmere at falde i søvn og vågne op.

Marius Bendsen er developer hos SAGA Space Architects og har arbejdet med elektronikken og koden i Circadian Light. Han forklarer her, hvordan det gik, da Andreas Mogensen skulle installere Circadian Light, og hvordan eksperimentet med at forbedre astronauternes døgnrytme kommer til at foregå. Han fortæller også, at SAGA Space Architects håber at kunne forsyne fremtidens rumstationer og rumskibe med endnu mere avancerede lys - og duftsystemer.

Læs mere om SAGA Space Architects og Circadian på deres hjemmeside.

Hvis du er nysgerrig på Andreas Mogensens rumrejse, så udgiver jeg også et nyhedsbrev, der hver uge gennemgår hans aktiviteter i rummet. Det hedder 'Andreas Mogensens Rumrejse'.

De store rumfartnationer imponerer resten af verden med at sende rumsonder ud til fjerne kloder og lande robotter på fremmede verdener. Jeg undersøger sammen med chefkonsulent ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle, om Danmarks næste store rummission skal besøge Månen eller en af solsystemets planeter. Er det overhovedet noget, vi er dygtige nok til i Danmark? Og hvad vil det sige, at en rummission er dansk?

Under Apollo-programmet sendte NASA biler med til månen på de sidste tre missioner. Det var ikke for at blære sig over for resten af verden, ved at vise, at astronauterne kunne tage på månekøretur. Månebilerne var en absolut nødvendighed for den videnskabelige udforskning, og derfor er NASA igang med at indhente forslag fra amerikanske virksomheder til fremtidens månebiler. Fem grupper af virksomheder har offentligt givet til kende, at de vil designe en månebil. I udsendelsen gennemgår jeg, hvad vi indtil videre ved om de forskellige designs.

Studerende fra fire danske universiteter har udviklet satellitten DISCO 1, som i sidste uge fløj i rummet på en Falcon 9 raket. DISCO 1 er foreløberen til DISCO 2, som skal holde øje med, hvor meget gletsjerne i Grønland smelter. DISCO 1 skal også teste kunstig intelligens i rummet. Christoffer Karoff er lektor ved institut for Geoscience og institut fysik og astronomi på Aarhus Universitet og leder af DISCO-projektet og fortæller i "Schumanns Rumraket" om arbejdet med at sende DISCO 1 i rummet.

Mandag vil SpaceX for første gang forsøge at sende verdenshistoriens største rumskib i rummet - Starship. Det er et rumskib som skal reducere prisen på rumfart til få procent af, hvad den er i dag, så selv folk i middelklassen kan få råd til at flyve til Mars. Caspar Stanley er 3D artist og arbejder for Youtube-kanalen Everyday Astronaut, og derfor er han rejst til Texas, for at hjælpe med at dække SpaceX' første opsendelse af Starship på tæt hold. Han fortæller, hvordan det er at være så tæt på verdens største rumraket, som snart skal forlade Jorden.

Det Europæiske Rumfartagentur sendte fredag den 14. april rumsonden JUICE afsted mod Jupiter, hvor den skal undersøge betingelserne for liv på planetens ismåner. John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, fortæller, hvorfor forskerne tror, at der kan være opstået liv på månerne, og hvordan rumsonder forsøger at opklare spørgsmålet. Han fortæller også om en videnskabelig artikel, han står bag, som påviser, at der tæt ved Europa ikke er den samme kraftige stråling, som elles omgiver den kolde måne. Hvis det er rigtigt, vil det gøre det meget lettere at lande på Europa og undersøge, om der kan være liv i de oceaner, der findes under dens overflade af is.