Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Se 2.000 år gamle tatoveringer på mumie fra Sibirien: Vildt seje motiver, siger tatovør


Listen Later

En del helt særlige arkæologiske fund giver et dybt indblik i en verden, der for længst er forsvundet.
Gravhøje i Pazyrykdalen i Sibiriens Altajbjerge har også leveret en række helt unikke fund.
Det rige gravgods fundet i gravene er knyttet til de østlige skytere. Skyterne var nomadiske hestefolk, der levede på stepperne i det sydlige Rusland i egnene nord for Sortehavet.
I gravene har man fundet 'ismumier'; kroppe, der er usædvanligt godt bevaret, fordi de har ligget i permafrost i over 2.000 år.
Huden på nogle af disse mumier er så velbevaret, at man tydeligt kan se tatoveringer af både dyr og jagtscener.
På højre underarm af en af mumierne udspiller der sig en dramatisk scene: Tre kattedyr angriber to hjortedyr.
Venstre underarm viser endnu en jagtscene: Et grif-lignende væsen bider et andet hjortedyr.
"Jeg synes, motiverne er vildt seje. De er meget ornamentale, men stadig meget læsbare," siger Irene Angeles Hamilton.
Hun er tatovør hos Memento Tattoo i Oslo. Irene Angeles Hamilton har ikke deltaget i studiet, men vi har bedt hende vurdere de motiver, der vises i studiet.
Tatoveringerne sad på armene af en kvinde i 50'erne, som døde for mere end 2.000 år siden.
Hun var én af flere personer, der blev begravet i de udsmykkede grave i Sibirien. Forskerne beskriver dem som 'tømmerhytte-grave', sammenhængende kamre under jorden, som senere blev forseglede af permafrosten.
I et nyt studie har forskere forsøgt at undersøge tatoveringerne nærmere og vurdere, hvilke teknikker der blev brugt til at lave dem.
Hud bliver nedbrydt og forsvinder normalt hurtigt efter døden, så chancen for at finde levn med både bevaret hud og tatoveringer er meget lille.
Tatovering har sandsynligvis været udbredt gennem store dele af menneskets historie, men der findes kun få ældre og velbevarede motiver, understreger forskerne bag studiet.
Du kan læse om et andet sjældent eksempel her på Videnskab.dk om 1.200 år gamle peruvianske mumier:
Både udførelsen og placeringen på kroppen peger på, at motiverne er lavet af specialiserede tatovører med stor erfaring, ifølge det nye studie.
Forskerne har blandt andet brugt højopløste infrarøde billeder til at undersøge tatoveringerne, og det har afsløret små tekniske forskelle.
De skriver, at tatoveringen på højre arm er mere detaljeret. Derfor mener de, at to forskellige tatovører har lavet de to motiver.
Tatovør Irene Angeles Hamilton bemærker også, at hun også selv ville have planlagt motiverne, så de følger kroppens naturlige linjer, som for eksempel musklerne.
Forskerne bag studiet påpeger, at motiverne er designet til at følge armens konturer. De fremhæver, hvordan tatoveringen på højre underarm bruger håndleddet til at fremhæve hjortens hoved - endnu et tegn på stor erfaring og specialisering.
Hvad motiverne betyder, eller hvorfor netop disse personer havde netop disse tatoveringer, ved forskerne ikke. Det er svært at vide, hvad der egentlig lå bag ritualer og symbolske handlinger i en fjern og for længst forsvunden kultur.
Forskerne skriver, at tatoveringerne blev lavet længe før personerne døde, og at de muligvis mistede deres betydning efter døden, men tatoveringerne har tydeligvis haft stor betydning.
Irene Angeles Hamilton mener, at motiverne stadig kan have appel i dag, men nok mest for en særlig slags tatoveringsnørd.
"Jeg har lavet hjortehoveder før, men ikke i så brutale scener som denne," siger hun.
"Mange, der ønsker den slags motiver, har ofte en interesse for historie."
Selvom det ikke kan fastslås med sikkerhed, tror forskerne, at tatoveringerne er lavet med forskellige specialiserede tatoveringsnåle.
Der er tale om nåle, der stikker blæk ned i underhuden, så det bliver dér permanent.
Ud fra mønstrene i huden vurderer forskerne, at der både er brugt enkeltnåle og et redskab med flere nålespidser.
Der er fundet nåle i en grav i området, som kan have været brugt til at tatovere med, men der er ikke fundet redskaber med flere nålespidser.
Forskerne har ikke undersøgt, hvilke farvestoffer der b...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk