
Sign up to save your podcasts
Or


Det fortæller smykkedesigner Camille Brinch, der får hjælp til at håndtere kopisagerne af en psykolog og en advokat. Hun kæmper både mod helt små danske konkurrenter og den store kinesiske markedsplatform Alibaba.
Hør Camille Brinch fortælle om, hvordan det føles, og hvordan hun håndterer at blive kopieret.
Er du selvstændig, og har du gjort dig vigtige erfaringer, som du gerne vil dele med andre gennem denne podcast, så skriv en mail med hovedpunkterne i din historie til journalist på Børsen Pro Selvstændig Thomas Møgelbjerg: [email protected]
Selvom 25-årig Oscar Bjørn-Rosager, stifter og adm. direktør i Proownedcycling, tilhører den yngre generation, lå det ikke til højre benet at lede dem. I efteråret tog han konsekvensen og fyrede størstedelen af sine unge medarbejdere.
Hør Oscar Bjørn-Rosager fortælle om sine udfordringer i forhold til at lede den yngre generation, og hvad han har lært.
Er du selvstændig, og har du gjort dig vigtige erfaringer, som du gerne vil dele med andre gennem denne podcast, så skriv en mail med hovedpunkterne i din historie til journalist på Børsen Pro Selvstændig Pernille Mohr Nielsen: [email protected].
Først da Anders Nielsen fik et voldsomt angstanfald og gik ned med stress i fire måneder, indså han, at han ikke er uundværlig for sin virksomhed.
Tre uger efter, han vendte tilbage fra sin sygemelding, deltog Muscle House i Løvens Hule og inkasserede en investering på 1,25 mio. kr. fra løven Christian Arnstedt.
Hør Anders Nielsen fortælle, hvordan stress, soldatertid og en bog af Martin Thorborg har formet hans rejse med Muscle House.
//
Er du selvstændig, og har du gjort dig vigtige erfaringer, som du gerne vil dele med andre gennem denne podcast, så skriv en mail med hovedpunkterne i din historie til journalist på Børsen Pro Selvstændig Pernille Mohr Nielsen: [email protected].
Tre ihærdige kvinder står bag virksomheden Leute, der de seneste fire år er vokset med 882 pct. Deres produkt? At bygge bro mellem kommuner, specialister og pressede familier, hvor børnene kæmper med f.eks. diagnoser, søvnløshed, skolefravær og spiseforstyrrelser. Leutes vej til succes står på skuldrene af talrige idéer, der måtte lægges i graven for i stedet at tænke nyt. I afsnittet kan du høre de tre kvinder fortælle, hvordan de igen og igen har skiftet kurs for at lande der, hvor de er i dag.
Læs mere om Leute her eller på borsen.dk/gazelle.
Skriv dig op til Børsens nyhedsbrev til selvstændige (kræver abonnement).
Tre nordjyske barndomsvenner stiftede i 2015 tøjbrandet Shaping New Tomorrow. Målet har siden dag et været at give kunderne “en ekstraordinær service”. Men det bliver sværere og sværere, jo mere virksomheden vokser. Kasper Ulrich, adm. direktør og medstifter af Shaping New Tomorrow, giver i afsnittet sine bud på, hvordan firmaet har formået at bevare sit DNA, samtidig med at virksomheden er vokset vildt.
Shaping New Tomorrow er en af de hurtigst voksende virksomheder i Børsen Gazelle – nogensinde – og med en vækst på over 8000 pct. kan virksomheden kalde sig landsvinder af Børsen Gazelle 2021.
Læs mere på borsen.dk/nyheder/gazelle
Skriv dig op til Pro Selvstændings nyhedsbrev her (kræver Børsen-abonnement).
Hvor starter og slutter du, hvis du gerne vil tage patent på en opfindelse? Iværksætter Michael Stausholm har brugt syv år og ca. 2 mio. kr. på at tage patent på en blyant, der kan plantes, og som er kerneproduktet i hans virksomhed Sprout. Hør, hvordan han jonglerede med advokater, kinesiske sagsbehandlere og kopister på nettet og lær, hvordan du selv kan tage kampen op for at erobre dine IP-rettigheder.
Læs mere om Patent- og Varemærkestyrelsens IP-handlingsplan i denne artikel eller på styrelsens hjemmeside.
Katrine Vigilius' LinkedIn finder du her.
Skriv dig op til Pro Selvstændings nyhedsbrev her (kræver Børsen-abonnement).
Joachim Latocha var en regnedreng, der hver dag gik på arbejde på kontoret i hvid skjorte og kiggede på excel-ark. For sin løn lagde han penge til side, og da han havde sparet en halv million kroner sammen, sagde han op på kontoret hos Deloitte og startede sin egen online skjortebutik, Barons. Fem år senere er der 17 ansatte og overskuddet er på 5 millioner kroner. Trods succesen er der mange ting, Joachim Latocha i dag ville have gjort anderledes – især når det kommer til virksomhedens opstart.
Danmark blev for lille til Nupo, men da pulverklenodiet fra Brøndby forsøgte at komme ind på det tyske marked, mødte de en mur. Først da et nyt bestyrelsesmedlem bragte Amazon på bane, vendte Nupos lykke. Direktør i Nupo, Peter Wedelheim, tager os i dette afsnit bagom arbejdet med at opbygge en bomstærk salgskanal på Amazon, som tyskerne elsker.
Vi har dækket emnet Amazon tæt på Børsen Pro Selvstændig, og har netop udgivet et helt e-magasin om salg på platformen.
E-magasinet finder du her. Det kræver Børsen-abonnement at læse e-magasinet.
Du kan skrive dig op til Børsens nyhedsbrev til selvstændige og smv-ledere her.
Gratis artikler:
Klumme: Sådan forbereder du dig på Amazons indtog: 6 råd, der gør dig klar
Klumme: Fem råd til en vellykket start på Amazon
Klumme: Brands ejer fremtiden på Amazon
Katrine Vigilius' LinkedIn finder du her.
I 2008 begyndte Tina Søgaard at eksperimentere i sit køkken i den jyske by Bjert ved Kolding. Hun fandt nogle olier og naturprodukter, hældte dem i en gryde og forsøgte at finde en opskrift på en rynkecreme til sig selv. Det blev starten på et forretningseventyr, som kulminerede i foråret 2021, da Tina Søgaard solgte størstedelen af sit livsværk til en britisk kapitalfond for et trecifret millionbeløb.
Hvordan forvandler man det, der startede som et fritidsprojekt, til en millionsucces? Og hvad har Tina Søgaard lært på sin rejse som selvstændig? Bliv klogere i denne første episode af Børsens nye podcast.
Er du Børsen-abonnent? Så kan du læse mere om Tina Søgaards eksport til Rusland og Norden og om hendes frasalg. Du kan også skrive dig op til Børsens nyhedsbrev til selvstændige.
Dette afsnit var en del af Børsen Gazelle Podcast, der blev sendt i foråret 2020.
From the publisher's feed