I denne episode reflekterer vi over, hvordan det kan være hårdt at være i det kristne fællesskab, når man spejler sig i andres trosliv. 

“(...) for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige (..) Vi ved, at vi ikke kan se Gud i vores hverdag, og ud fra 2 Kor 4, 18 er det måske heller ikke meningen? Men nogle kristne oplever, at kunne mærke Gud, eller at de kan føle Helligånden. Andre kristne oplever i modsætning til dette, at være frustreret over, at de ikke oplever Gud på en fysisk måde. I denne episode åbner vi op for, hvilke erfaringer vi har på det her område. 

I en global verden med meget uretfærdighed og ondskab, har vi et behov for at diskutere, om kristne har et skærpet ansvar for at bekæmpe uretfærdighed. Både i vores fællesskaber, men også hver især som forbrugere og medmennesker. 

I Bibelen kaldes vi til at møde mennesker, som ikke kender Jesus med evangeliet. Og i vores tid skabes det møde ofte gennem dybe relationer til mennesker, som ikke tror på Jesus. Men hvordan holder man ud i de relationer, hvor man ikke oplever succes med at fortælle om Jesus? Og har man et sundt venskab, hvis den ene part har et specifikt formål med venskabet, som ikke handler om “kærlighed” til den anden part, for hvem personen er?