set nedefra

“Jeg føler, det er min største torn i kødet: for nøj, hvor jeg elsker det.” Sådan siger Judith, da vi taler om dette emne. Bagtalelse smitter, det nedbryder og det sammenføjer, og derfor giver vi denne uvane/overlevelsesmekanisme en grundig tur under loopen.

“Jeg føler, det er min største torn i kødet: for nøj, hvor jeg elsker det.” Sådan siger Judith, da vi taler om dette emne. Bagtalelse smitter, det nedbryder og det sammenføjer, og derfor giver vi denne uvane/overlevelsesmekanisme en grundig tur under loopen.

“Jeg føler, det er min største torn i kødet: for nøj, hvor jeg elsker det.” Sådan siger Judith, da vi taler om dette emne. Bagtalelse smitter, det nedbryder og det sammenføjer, og derfor giver vi denne uvane/overlevelsesmekanisme en grundig tur under loopen.

Det modsatte af kærlighed er ikke had, det er stolthed. Kærligheden er tålmodig, mild, den misunder ikke, den praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Sådan må man hvertfald forstå Paulus’ ord i sit første brev til menigheden i Korinth i starten af kapitel 13. Men hvordan går det med set nedefra personernes ego og stolthed? 

Hvordan bliver jeg i kirken, når den provokerer mig? Hvordan håndterer jeg den følelse, sådan at den ikke vokser? Vores 6 sæson starter med en god snak, hvor vi taler åbent om, hvor vi kan slå os på "kirken", og hvordan vi eksisterer i det.

Nogle gange kan vi stå i perioder, hvor vi ikke mærker Gud eller føler at troen lever. Hvad kan vi gøre i de situationer? I den her episode er det virkelig tydeligt, at vi selv på femte sæson af set nedefra, oplever troen forskelligt, men at troen på Jesus også er noget vi må vokse i alle sammen. 

I denne episode reflekterer vi over, hvordan det kan være hårdt at være i det kristne fællesskab, når man spejler sig i andres trosliv. 

“(...) for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige (..) Vi ved, at vi ikke kan se Gud i vores hverdag, og ud fra 2 Kor 4, 18 er det måske heller ikke meningen? Men nogle kristne oplever, at kunne mærke Gud, eller at de kan føle Helligånden. Andre kristne oplever i modsætning til dette, at være frustreret over, at de ikke oplever Gud på en fysisk måde. I denne episode åbner vi op for, hvilke erfaringer vi har på det her område. 

I en global verden med meget uretfærdighed og ondskab, har vi et behov for at diskutere, om kristne har et skærpet ansvar for at bekæmpe uretfærdighed. Både i vores fællesskaber, men også hver især som forbrugere og medmennesker. 

I Bibelen kaldes vi til at møde mennesker, som ikke kender Jesus med evangeliet. Og i vores tid skabes det møde ofte gennem dybe relationer til mennesker, som ikke tror på Jesus. Men hvordan holder man ud i de relationer, hvor man ikke oplever succes med at fortælle om Jesus? Og har man et sundt venskab, hvis den ene part har et specifikt formål med venskabet, som ikke handler om “kærlighed” til den anden part, for hvem personen er?