Sex for mænd

Sex for mænd

By Anton WrisbergHealth & FitnessSexuality
Download on the App Store

Sex for mænd episodes

  • SFM#27: Bonusafsnit: Åbn snakken om lyster - m. Malthe

    Hvordan får man gang i snakken om kinks og lyster? Malthe har haft snakken mange gange, så han er klar på at dele ud af sine erfaringer! 

    Efter afsnit 19, er vi blevet spurgt om inpsiration til at starte samtalen om lyster og kinks. Så i Antons fravær, har Emil inviteret Malthe tilbage i studiet til en snak om hans erfaringer med den "svære" samtale. 

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Malthe: @ugler_i_maasen  
    - Sex for mænd: @6_for_maend  

    Gæst og gæsteværd: Malthe 
    Gæstevært og redigering: Emil Nordhild Rønning 
    Ferie: Anton

    28 min
  • SFM#26: Nøgen foran kameraet - med Mikael Habekost

    Føler du dig lækker på billeder? Og føler du dig tilpas nok i din krop til, at du har det godt med at andre skal se billeder af den? Dagens gæst, Mikael Habekost, gør. Faktisk føler han sig så tilpas i sin bare krop, at han gerne deler billederne på Instagram. 

    I dag taler Mikael og Anton om det at optræde letpåklædt på billeder. Mikael udfordrer Antons logik og forklarer, at for ham var det at få taget billeder af sig selv den del af rejsen mod at få det ekstra godt med og i sin egen krop. Ikke omvendt, som Anton troede. Billederne er med til, at Mikael kan se sig selv gennem andres øjne og iscenesætte sig selv som æstetisk og flot. 

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Mikael: @mikael.e.h 
    - Sex for mænd: @6_for_maend 

    Gæst: Mikael Habekost 
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    37 min
  • SFM#25: Sexting - med Alexander Sebastian Lembourn

    Sexter du? Er du god til det? Det er dagens gæst, Alexander Sebastian Lembourn! Faktisk så god, at vi er blevet anbefalet ude i byen at tale med ham. Særligt fordi Anton ikke har prøvet det. Det ligger ham faktisk virkelig fjernt. 

    I dag taler Alexander og Anton om, hvordan man sexter. Alexander fortæller om, hvorfor han sexter, om hvordan han går fra "normal" samtale til sexting, og om nogle af de vildeste ting, han har sextet om. Anton er et måbende fjæs gennem det meste af afsnittet, men heldigvis kommer Alexander med en masse gode råd til alle os andre. 

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Alexander: @alembourn 
    - Sex for mænd: @6_for_maend 

    Gæst: Alexander Sebastian Lembourn 
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    41 min
  • SFM#24: Følelser på recept - med Felix Thorsen Katzenelson fra Ibyens brevkasse

    Hvad sker der, når man forholder sig til andres problemer? Det ved dagens gæst, Felix Thorsen Katzenelson, redaktør på Ibyens brevkasse. Hver uge svarer han og en gæsteredaktør på læseres miserer.

    I dag taler Felix og Anton om råd og dilemmaer. Hvordan man giver og håndterer dem. Felix fortæller om nogle af sine yndlingsdilemmaer og favoritråd. Han giver råd til, hvordan man giver gode råd og afslører, hvor han selv går hen med dilemmaer. Og så afslører Felix et hidtil uudgivet dilemma.

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Felix: @felsefelse 
    - Sex for mænd: @6_for_maend 

    Gæst: Felix Thorsen Katzenelson 
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    41 min
  • SFM#23: Porno eller ej? - med Søren Mølstrøm
    Ser du porno? Dagens gæst, Søren Mølstrøm, gør ikke. Sådan har det ikke altid været. Faktisk startede hans seksualitet meget pornofikseret - og det var sværere for ham at kvitte voksenfilmene end det var at kvitte smøgerne. 

    I dag taler Søren og Anton om, hvordan porno har påvirket deres seksualitet. Ikke så meget deres syn på kvinder og sex. Men deres forståelse af dem selv og deres egen seksualitet. Søren fortæller om, hvor svært han havde ved at stoppe med at se erotiske film, og hvordan han i dag skriver erotiske historier i stedet. 

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Søren: @kunstudtilfolket 
    - Sex for mænd: @6_for_maend 

    Gæst: Søren Mølstrøm 
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    39 min
  • SFM#22: Misbrugt i Thailand - med Mathias Søby Kristensen

    I fem dage bestod Mathias liv af seksuelle overgreb, blackouts og stærke stoffer. På en tur til Thailand i 2016 blev Mathias drugged. Dagene der fulgte var en stærk blanding af ubehag, fornægtelse og afmagt. 

    I dag taler Mathias og Anton om hvordan det har påvirket Mathias at han blev seksuelt misbrugt i Thailand. Vi taler om, hvordan det har påvirket Mathias' lyst og gjort sig til en akilleshæl for Mathias' sexliv. Mathias fortæller også om sit forhold til viagra og hans håb om en dag at kunne lægge det på hylden. 

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Mathias: @mathiassoebyk  
    - Sex for mænd: @6_for_maend 

    Gæst: Mathias Søby Kristensen 
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    37 min
  • SFM#21: Sex som dans - med Oskar Elsgaard

    Hvad er sammenhængen mellem dans og sex? For dagens gæst, Oskar Elsgaard, er den stor. Ikke blot fordi den første nogle gange leder til den anden. Dans og sex består begge af koordinerede trin, men det er først, når man glemmer trinene, at det bliver rigtig dejligt. 

    I dag taler Oskar og Anton om Oskars seksuelle rejse. Da Oskar begyndte at være seksuel med sig selv, kom han ikke. Han onanerede med vennerne, og selvom det var spændende, var det ikke det samme, som da han første gang var nærværende med sig selv. Men udfordringen med at komme sammen med andre holdt ved. Indtil han en dag gav slip på sig selv og lod sig "sluge" af nærværet af en anden person. Først da han glemte dansetrinene og lod sig rive med af øjeblikket, blev han fri til at danse en fælles dans. Fri til at komme med en partner. 

    Få mere af Sex for mænd på Instagram: @sex_for_maend 

    Gæst: Oskar Elsgaard 
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    34 min
  • SFM#20: Status og spejling - med Emil Nordhild Rønning fra klipperpulten

    Hvad får man ud af at tale om sex på et podcast? Ifølge dagens "gæst", vores klipper Emil Nordhild Rønning, giver det en masse fede tanker at spejle sig i. Det er afsættet for vores andet statusafsnit.

    I dag gør Emil og Anton endnu engang status på vores podcastprojekt. Vi taler om, hvilke af vores gæsters refleksioner, vi selv kan spejle os i. Vi runder vores vilde lytterskare. Vi snakker om, hvad vi håber at kunne opnå med podcastet, og om hvem vi (også) gerne vil ud til. Til slut samler vi op på vores egne liv siden sidst og Anton giver Emil en ny (og måske lidt grænseoverskridende) udfordring til næste statusafsnit. 

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Emil: @dronning_emil 
    - Sex for mænd: @6_for_maend 

    Gæst og redigering: Emil Nordhild Rønning 
    Vært: Anton Wrisberg 

    42 min
  • SFM#19: Dominant og sadistisk - med Malthe

    Skal sex helst være kærlig eller kinky? Ifølge dagens gæst, Malthe, skal den helst være spænde, sjov og søge mod grænserne. Men sådan har det ikke altid været.  Selvom Malthe er en erfaren, dominerende herre, var hans første oplevelse med dominans ikke en særlig stor succes. 

    I dag taler Malthe og Anton om dominans, "kinks" (for hvad er en kink egentlig, andet end et forsøg på at pådutte folk en "normal" og en "unormal" måde at tænke på sex), Malthes vilde oplevelser og om safewords, nye seksuelle territorier og snakke med seksuelle førstegangspartnere. Blandt andet åbner Malthe Antons blik for at ild kan flyttes fra køkkenet ind i soveværelset 🤯

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Malthe: @ugler_i_maasen  
    - Sex for mænd: @6_for_maend  

    Gæst: Malthe
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    43 min
  • SFM#18: Hjælp, jeg vil være far! - med Oscar Balslev Wrisberg

    Har du overvejet, om du kan blive forælder? Og hvordan det ville påvirke dig, hvis du ikke kan? Det har dagens gæst, Oscar Balslev Wrisberg. Han og hans kone vil nemlig gerne være forældre, men det har været en længere rejse, end de havde håbet.

    I dag taler Oscar og Anton om det gerne at ville være far. Oscar deler ud af de oplevelser gennem de to sidste år, hvor han og hans kone har prøvet at blive forældre. Vi kommer omkring de samtaler og overvejelser, der følger med, når der ikke er noget tydeligt galt, men det bare ikke lykkes. Og så taler vi lidt om sædkvalitet.

    Få mere af alt det gode på Instagram: 
    - Oscar: @knightoscar 
    - Sex for mænd: @6_for_maend  

    Gæst: Oscar Balslev Wrisberg 
    Vært: Anton Wrisberg 
    Redigering: Emil Nordhild Rønning 

    39 min

About Sex for mænd

From the publisher's feed

Anton er på en mission om at gøre mænd bedre til at tale om sex. Altså rigtig sex. Om alle de tanker og følelser, der følger med det at være en seksuel mand. Det vil være godt både for os selv og dem,…