I denne episode af Webshippers podcast ”Ship It”, har vi fornøjelsen af at besøge Preben Mejer på hans lokation i Aarhus. Udover at kunne kalde sig fremtidsforsker, er Preben en sand IT-guru, og har gjort det til sit speciale at være up to date på fremtidens IT-udvikling og tendenser. Bl.a. er han kendt for at have stiftet Danmarks største PC-leverandør DanData samt Danmarks, dengang, største internetvirksomhed TDC-internet.
I episoden kommer vi bl.a. omkring:
Hvordan kunstig intelligens, robotter og droner påvirker fremtidens jobmarked.
Hvordan friction free commerce, predictive shopping og starships påvirker fremtidens fragt og logistik
Hvordan Amazon gør sig særligt konkurrencedygtige gennem brugen af robotter og hermed påvirker fremtidens e-commerce.
The Post Digital Era
Vi topper episoden med hvordan en af vor tids største giganter inden for e-commerce, Amazon, vil gøre deres indtog på det skandinaviske marked, og hvilken konsekvens dette vil have i fremtiden. På traditionel vis afslutter vi med 3 områder som virksomheder skal fokusere på for fortsat at kunne være konkurrencedygtige i fremtiden.