I denne episode taler Kristian Luc med Peter Düring, som har været sidemand og kapelmester for en række danske artister såsom Nik & Jay, Rasmus Seebach, Safri Duo, Hej Matematik og Kaya Brüel. Vi kommer bagom sidemanden Peter Düring, når han fortæller om sin opvækst med forældre, som begge var dansktop-musikere, og om hvordan Peter fik job hos blandt andre Nik & Jay og Rasmus Seebach. Kristian Luc ringer til både Søren Rasted og Kaya Brüel, som fortæller om koncertlivet med Peter Düring som sidemand.