Hvorfor taler så mange kvinder åbent om næsten alt – men sjældent om deres egen økonomi?
Vi har besøg af jordemoder og tillidsrepræsentant Line Grøn Kuhr, som begyndte at undre sig over netop det. Hvorfor fylder økonomi så lidt i samtalerne – i en faggruppe, hvor mange arbejder deltid, tager lange barsler og bruger et helt arbejdsliv på at tage sig af andre?
Den undren førte til initiativet KØS – Kvinde Økonomisk Selvbevidsthed. Et arrangement, hvor jordemødre mødes for at tale om løn, pension og økonomiske valg – uden skam, uden løftede pegefingre og uden at det bliver teknisk.
I samtalen fortæller Line om, hvad hun oplever blandt sine kolleger, hvorfor økonomi stadig kan føles som et lidt svært emne – og hvad der sker, når kvinder begynder at tale åbent om det.
Vi bidrager med perspektiver på pension, arbejdsliv og de små valg, der over tid kan få stor betydning for den økonomiske tryghed senere i livet.
For økonomi handler ikke kun om tal. Det handler også om frihed, tryghed – og om at tage sit eget arbejdsliv alvorligt.
Sig det videre – tips til din pension
- Tal åbent om økonomi med din partner, venner eller kolleger
- Få overblik over din pension på pka.dk
- Se også dine samlede pensionsordninger på pensionsinfo.dk
Lyt med – og sig det videre.
Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast