Niels fortæller om den skam – eller mere præcist flovhed – der kan være forbundet med aldring. Det, man altid har kunnet og måske været god til, kan man måske ikke så godt længere. Familien begynder at tage hensyn til ens manglende formåen. De svære sambaer nærmer sig. 

Men her har Niels en rigtig god pointe: Jo, det kan godt være, at der bliver flere og flere ting og opgaver, man ikke længere mestrer eller deltager i. Men så kan man noget andet! For det handler om at se muligheder i livet. Og i stedet for at blive en dårligere og dårligere – og langsommere og langsommere version af sig selv, er det i stedet tid til at se på, hvad man så kan. I Niels' tilfælde er det for eksempel at være noget for de små, lokale selvstændige. Og at udvikle sig som menneske i forhold til de nære relationer. 

Så hør – og få indsigt. Der er også meget spændende at komme efter for både unge og voksne. 

At lytte burde være noget af det nemmeste. Og det, der kræver mindst indsats. Vi kan ikke engang lukke ørerne, på samme måde som vi kan lukke øjeene. 

Som jeg oplever det, er vi alligevel utrolig ringe til at lytte til hinanden. Og jeg kender det selv: Mens den anden taler, lytter jeg ikke rigtig efter, men bruger tiden på at forberede et modsvar. Og faktisk er jeg ikke så interesseret i, hvad den anden siger. For det kunne risikere at nuancere min egen holdning. Og det orker jeg ikke :-)

I arrangerede debatter bruges lytning oftest til netop at samle ammunition til at svare igen eller angribe den, der taler. Ikke til bare at lytte og blive klogere. Og forestil dig en politisk debat, hvor en deltager siger, at vedkommende gerne vil prøve at forstå den anden – kunne du tænke dig at fortælle mere? Nej, vel? Hvis det sker, ville ens tid som for eksempel ordfører for et område meget hurtigt ophøre. For det er slet ikke meningen, at du skal lytte interesseret!

Man kan tage kurser i lytning. Her lærer man at sidde eller stå rigtigt i forhold til den anden. Vi lærer det rigtige kropssprog. Vi lærer at have øjenkontakt, at nikke på udvalgte tidspunkter, at spejle den anden engang imellem for at vise, at man har forstået – måske ved en gentagelse eller en opsummering af det, den anden har sagt.

For når vi virkelig lytter, sker det hele af sig selv: Vi står eller sidder rigtigt i forhold til andre. Vi har det rigtige kropssprog. Vi har naturlig øjenkontakt. Vi fanger os selv i at nikke på de helt rigtige tidspunkter. Vi spejler den anden – og så videre. 

Men hvad er der i det for mig, hvis jeg skulle lytte til andre? Det er da bedre, at jeg selv taler! 

Der er i hvert fald det gode i det, at den, der får lov at tale, ofte bliver meget begejstret. For hvornår har nogen sidst lyttet? Jeg talte engang med en ven et kvarters tid. Det vil sige, han ringede og var tynget af nogle problemer og frustrationer. Så jeg lyttede. Jeg sagde faktisk ikke et ord. Efter et kvarters tid sagde han: "Tak for den gode samtale. Det var virkelig godt at tale med dig". Jeg er meget sikker på, at det var længe siden, at nogen reelt havde lyttet til ham. 

Mød Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune. Birgit er den borgmester, andre ofte refererer til. For hun kan noget særligt. Udover at være helt usædvanlig populær, når stemmerne skal gøres op, har hun et engagement og et syn på både store og små ting, der smitter. Hun går ind for, at politikere skal vælges på deres holdninger. Og dem har hun mange af. Men de kommer til udtryk på en måde, så der også er plads til andre, for hun er meget nysgerrig på mennesker og engageret i det, der foregår i kommunen.

Birgits beslutning om ikke at stille op igen fik stor opmærksomhed i hele landet. For hvordan kunne en borgmester, der er så populær, vælge ikke at genopstille? Udover at der er utrolig mange timer i det, hænger det også sammen med, at det er en nærmest umulig opgave at få budgettet til at række til ambitionerne. Og de efterfølgende og ofte hårde kommentarer og samtaler på de sociale medier slider på selv den mest engagerede borgmester.

Så få et indblik i en tidligere sygeplejerskes trave hverdag, omgivet af tusindvis af ansatte og et milliardbudget, krydret med alverdens spændende borgere og politiske kollegaer – med hver deres meninger.

Mød Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune. Birgit er den borgmester, andre ofte refererer til. For hun kan noget særligt. Udover at være helt usædvanlig populær, når stemmerne skal gøres op, har hun et engagement og et syn på både store og små ting, der smitter. Hun går ind for, at politikere skal vælges på deres holdninger. Og dem har hun mange af. Men de kommer til udtryk på en måde, så der også er plads til andre, for hun er meget nysgerrig på mennesker og engageret i det, der foregår i kommunen.

Birgits beslutning om ikke at stille op igen fik stor opmærksomhed i hele landet. For hvordan kunne en borgmester, der er så populær, vælge ikke at genopstille? Udover at der er utrolig mange timer i det, hænger det også sammen med, at det er en nærmest umulig opgave at få budgettet til at række til ambitionerne. Og de efterfølgende og ofte hårde kommentarer og samtaler på de sociale medier slider på selv den mest engagerede borgmester.

Så få et indblik i en tidligere sygeplejerskes trave hverdag, omgivet af tusindvis af ansatte og et milliardbudget, krydret med alverdens spændende borgere og politiske kollegaer – med hver deres meninger.

Mød Mette Landtved-Holm, der er borgmester i Nordfyns Kommune. Mette er født og opvokset på Nordfyn og kender alt til livet på Nordfyn. Hun er vokset op på en gård, hvor alle, inklusive børnene, havde deres pligter og gøremål. Det gav hende et solidt fundament i forhold til at deltage og at tage ansvar.

Livet på Nordfyn har forandret sig markant som i mange andre dele af Vandkantsdanmark. Tidligere var der masser af landbrug, børn, skoler, butikker og liv. Men udviklingen har gjort, at tingene ser anderledes ud i dag. Men naturen er der stadig masser af. Og så bobler det samtidig med nye udviklingsretninger. For eksempel Hans Christian Andersen Airport, der i dag virkelig har taget fart – som dronelufthavn! Lufthavnen var ikke levedygtig i forhold til almindelig rutetrafik. Men til gengæld var den oplagt til noget, de andre lufthavne ikke kan eller må.

Nordfyn er samtidig placeret godt i forhold til alle dem, der ikke orker de daglige trafikproblemer eller voldsomme huspriser i byerne. Så der er et stort potentiale. Et potentiale, Mette Landtved-Holm har set.

Mød Mette Landtved-Holm, der er borgmester i Nordfyns Kommune. Mette er født og opvokset på Nordfyn og kender alt til livet på Nordfyn. Hun er vokset op på en gård, hvor alle, inklusive børnene, havde deres pligter og gøremål. Det gav hende et solidt fundament i forhold til at deltage og at tage ansvar.

Livet på Nordfyn har forandret sig markant som i mange andre dele af Vandkantsdanmark. Tidligere var der masser af landbrug, børn, skoler, butikker og liv. Men udviklingen har gjort, at tingene ser anderledes ud i dag. Men naturen er der stadig masser af. Og så bobler det samtidig med nye udviklingsretninger. For eksempel Hans Christian Andersen Airport, der i dag virkelig har taget fart – som dronelufthavn! Lufthavnen var ikke levedygtig i forhold til almindelig rutetrafik. Men til gengæld var den oplagt til noget, de andre lufthavne ikke kan eller må.

Nordfyn er samtidig placeret godt i forhold til alle dem, der ikke orker de daglige trafikproblemer eller voldsomme huspriser i byerne. Så der er et stort potentiale. Et potentiale, Mette Landtved-Holm har set.

Lars Storgaard er Konservativ borgmester i Favrskov Kommune. Hans tidligere virke som tømrer og politimand gør, at han er i øjenhøjde med borgerne – og god til at skabe dialog.

Lars' store forbillede er Poul Schlüter. Men han har en naturlig rummelighed til de andre partier og politiske retninger. En god egenskab som borgmester, hvor det ligger indbygget i hverdagen at skulle skabe kompromiser og forstå mange synspunkter.

Lars fik mulighed for at blive borgmester midt i hans nu afdødes kones svære sygdom. Hun var så rummelig, at hun bad ham om at sige ja til borgmestergerningen, selvom det ikke var nemt for ham at tænke i de baner i en svær tid.

Hvis der skulle være lidt tid til overs, går Lars gerne på jagt, for han holder meget af naturen. Og den er der meget af i Favrskov Kommune. En kommune, der strækker sig fra den vestlige del med masser af plads og natur – til den østlige del med masser af erhverv og travlhed.

Lars Storgaard er Konservativ borgmester i Favrskov Kommune. Hans tidligere virke som tømrer og politimand gør, at han er i øjenhøjde med borgerne – og god til at skabe dialog.

Lars' store forbillede er Poul Schlüter. Men han har en naturlig rummelighed til de andre partier og politiske retninger. En god egenskab som borgmester, hvor det ligger indbygget i hverdagen at skulle skabe kompromiser og forstå mange synspunkter.

Lars fik mulighed for at blive borgmester midt i hans nu afdødes kones svære sygdom. Hun var så rummelig, at hun bad ham om at sige ja til borgmestergerningen, selvom det ikke var nemt for ham at tænke i de baner i en svær tid.

Hvis der skulle være lidt tid til overs, går Lars gerne på jagt, for han holder meget af naturen. Og den er der meget af i Favrskov Kommune. En kommune, der strækker sig fra den vestlige del med masser af plads og natur – til den østlige del med masser af erhverv og travlhed.

Når vi kommer over i pensionisttilværelsen, rammer vi muligvis den første gang i livet, hvor der ikke længere er planer og forventninger om, hvad vi så skal foretage os. Hverken fra os selv eller fra andre.

Niels Albertsen fortæller her i episoden om både de problemer, der ligger i netop den tid – men også om alle de muligheder, der åbner sig. Det gør de ikke nødvendigvis af sig selv. I Niels' tilfælde er han blevet meget opmærksom på at dyrke de nære relationer. Og at være villig til at lægge gamle golf-vaner på hylden. For nu er tiden og hans parforhold et andet end tidligere.

Bliv klogere på hvordan andre oplever pensionistlivet. Og saml inspiration til den dag, den nye verden bliver en realitet for os selv.

Mød Ole Vind, der er borgmester i Hedensted Kommune. En kommune, hvor de aktivt har valgt at udvikle sig på deres egen måde. De forsøger ikke at ligne Horsens og Vejle. De kan noget andet. Dels en meget smuk og turistvenlig natur, f.eks. ved Juelsminde – og så et meget stærkt erhvervsliv. For det betyder virkelig noget for erhvervslivet, at E45 motorvejen krydser igennem kommunen.

Ole Vind har tidligere været efterskoleleder gennem mange år. Og han er meget optaget af de nære fællesskaber. Dem, der skaber lokal aktivitet, initiativ og virkelyst. Og som samtidig åbner op for den globale verden.

Som mange andre borgmestre kunne han godt tænke sig mere frihed til at udvikle kommunen, så det passer til netop området og til borgerne. I en overbevisning om, at det vil styrke de lokale initiativer, rekruttering og fordeling af ressourcerne, når man selv forvalter midlerne og ansvaret.

Hør også om, hvor effektivt en lille kommune kan drives. Og om hvordan man har håndteret store spareøvelser.