Over 100 politikere og ledelser fra regionen og de 11 nordjyske kommuner deltog i fredags i et topmøde i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. Opgaven var hvordan man i fællesskab løser udfordringerne med det stigende antal børn og unge i mistrivsel.
"Vi kan altid blive bedre til at samarbejde. For familierne er det jo ligegyldigt om det er kommunen, regionen eller psykiatrien der leverer noget. Det skal vi være meget opmærksomme på", lyder det fra Maj Skårhøj, direktør for Børne- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hjørring Kommune.
Hør en kommentar fra topmødet, hvor vi udover Maj også møder Brønderslev Kommunes borgmester Mikael Klitgaard, der også er formand for Kommunekontaktrådet, samt formand for Regionsrådet i Region Nordjylland, Mads Duedahl.
Vært:
Niels Viberg