
Sign up to save your podcasts
Or


Claus Andersen har spillet skak siden hans hans farfar tog ham med ned i skakklubben. Igennem årene har han været formand for to skakklubber i Randers og er nu formand for 6. hovedkreds, og sidder derfor med i Dansk Skak Unions hovedbestyrelse. Og så er han i øvrigt også lidt af en samler, når det kommer til skakbøger.
Det og meget andet taler vi om i denne episode af SKAKSPILLEREN.
Thorbjørn Rosenlund var redaktør af Skakbladet i 39 år fra september 1977 til 31. december 2016. Skak har været en stor del af hans liv siden han i 1967 meldte sig ind i Vanløse Skakklub, og i en alder af 75 år er han stadig turneringsaktiv.
Hør ham fortælle om sit liv i skak og blandt andet om dengang han var snublende tæt på at vinde DM.
Denne uges gæst er Daniel Vesterbæk Pedersen, som udover selv at være en rigtig dygtig skakspiller, også er far til to unge talentfulde skakspiller. I denne sommer var han også med som træner og leder for de danske spillere til Ungdoms VM i Italien.
Vi taler blandt andet om, hvilke betragtniger han gjorde sig i Italien og generelt om, hvordan man kan udvikle sig i skak.
I denne uge har jeg besøg af en af Danmarks bedste skakspillere, Viktor Haarmark Nielsen.
Vi taler om hvordan han fandt ud af at han var god til at spille skak, og hvordan hans første træners gode råd, stadig sidder dybt i ham og har formet ham som skakspiller. Vi taler også om Viktors ambitioner og så giver Viktor også nogle gode råd til, hvordan man kan forbedre sit spil.
Christian Sylvester er uddannet filosof og teolog og så er han formand i Skakforeningen Øbro og træner i klubben. Her oplever han at mange nye medlemmer i dag, har et højt niveau, fordi de har spillet en masse online.
I denne podcast taler vi blandt om de forskellige tilgange, der er til skakken og til hvordan man bliver bedre til dette komplicerede spil.
Henrik Danielsens skakliv har bragt ham vidt omkring. Fra Danmark over Island og Grønland til Namibia. Nu er han tilbage i Danmark selvom han i skakmæssig regi stadig repræsenterer Island.
I dette afsnit taler vi om den rejse han har været på med skak og også udenfor skakbrættet.
Henrik fortæller også om hvordan arbejdet med at forstå sig selv bedre kan bruges ved skakbrættet.
Vladimir Pimonov er født og opvokset i Moskva i en tid, hvor Sovjetunionen dominerede skakverdenen. Han fik tidligt interesse for skak, og han havde talent. Som helt ung, fik han træning af daværende verdensmester Tigran Petrosian, og flere andre berømte Sovjetiske træner-legender.
Han har været i finalen i Moskvas lyn-turnering, hvor han stod til gevinst mod Mikhail Tal, men endte med at tabe.
Vladimir Pimonov har boet i Danmark siden 1988 og har efter næsten 50 års pause, genfundet glæden og lysten til skakspillet i en alder af 71 år. Og når Vladimir gør noget så gør han det fuldt ud.
Hans Endrup Jacobsen er formand i Hillerød Skakklub, som udover at have vundet danmarksmesterskabet for hold to år i træk, også er en af de største klubber i landet. I denne episode fortæller Hans, hvordan man startede udviklingen i Hillerød Skakklub tilbage i 2017. Vi taler om hvordan han selv startede op med skak, og hvordan skakhistorien altid har interesseret ham. Og naturligvis fortæller han også, hvilken skakspiller, der har inspireret ham mest.
I denne uge gæster den nykårede danske mester for kvinder SKAKSPILLEREN. Ellen Kakulidis vandt ret sikkert det danske mesterskab i midten af februar. Med sejren sikrede hun sig en plads på det danske kvindehold til Skakolympiaden, der spilles til september i Uzbekistan.
I denne podcast taler jeg med Ellen om DM, og hendes ambitioner, og om hvordan hun selv træner skak. Hun giver også råd til unge, der gerne vil være gode til skak. Og så fortæller hun om sit parti i 6. runde af Kvinde-DM, der vandt turneringens skønhedspræmie.
Du kan finde partiet her:
https://lichess.org/broadcast/danish-womens-championship-2026/round-6/swIH0KlG/oC95FXVU
Filip Boe Olsen er en del af den danske landsholdstrup i skak, og var i oktober med til at sikre Danmark en fantastisk 12. plads ved EM for hold, blandt andet efter sejr over topseedede Tyskland.
I år er et af de store må,l at komme med på det danske hold til Skakolympiaden i Uzbekistand, hvor alle verdens bedste spillere plejer at deltage.
I denne udgave af SKAKSPILLEREN taler vi også om, hvordan Filip arbejder med sit spil, og hans syn på de danske muligheder for i fremtiden at være konkurrence dygtige på topniveau.
From the publisher's feed