Antropologers undersøgelse af afrikanske abers adfærd har muligvis givet os forklaringen på, hvorfor mennesket tåler alkohol, skriver Dartmouth College i en pressemeddelelse.

Det er dog hverken champagnebobler på tungen, rødvinspletter på skjorten eller ølskum i skægget, der karakteriserer abernes forhold til alkohol.

Antropologerne bag studiet har derimod observeret, hvordan afrikanske aber spiser overmodne, gærede frugter fra skovbunden, som indeholder ethanol (alkohol).

En adfærd, de kalder 'scrumping', og som muligvis kan have været en drivkraft til evolutionære tilpasninger.

Antropologerne peger på en undersøgelse fra 2014, som viste, at mennesket og de afrikanske abers sidste fælles forfædre besad et enzym, der drastisk øgede deres evne til at forbrænde alkohol.

Det er potentielt denne nedarvede evne, der muliggør den nulevende afrikanske abes indtag af gæret nedfaldsfrugt, så den ikke behøver at konkurrere med andre aber om frugt højt oppe i træerne.

Evnen til at mæske sig i nedfaldsfrugt har muligvis også haft stor indflydelse på menneskets udvikling.

"'Scrumping' af den sidste fælles forfader til gorillaer, chimpanser og mennesker for omkring 10 millioner år siden kan forklare, hvorfor mennesker er så ufatteligt gode til at fordøje alkohol," siger Nathaniel Dominy, der er medforfatter til studiet og professor i antropologi ved Dartmouth College.

Antropologerne opfordrer til, at abernes adfærd - herunder det sociale aspekt ved at indtage gæret frugt sammen - undersøges yderligere for at få en bedre forståelse af, hvordan menneskets alkoholtolerance og hang til at drikke i fællesskab har udviklet sig via vores forfædre.

Studiet er udgivet i tidsskriftet BioScience.