Menneske, fryd dig. For dåserne popper igen, og Carsten Berthelsen og jeg skænker op til noget, der luner helt ind i sjælen. En øl på magiske 11%, skum i toppen og varme i kroppen, mens kulden stadig bider udenfor. Vi læner os ind i øjeblikket. Med blikket rettet fremad og en genåbning i horisonten. For snart sidder vi der igen. Sammen. Med glasset løftet og latteren lige så let som skummet. Indtil da holder vi fast. Vi runder juletv, sender et par juleanbefalinger afsted og lader samtalen flyde, som kun den gør, når tiden står lidt stille.

Det her er afsnittet, hvor vi stadig venter. Men ikke stille.

God påske