Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor... 



…eller hvad? 

For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrækreaktion, en forsvarsreaktion. Så hvordan afgør hjernen, om du skal skraldgrine eller løbe for livet, når Brainstorm-vært Nana fortæller en fantastisk joke? 



Det undersøger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjælp fra hjerneforsker Albert Gjedde.



Albert Gjedde bringer også et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan høre til sidst i episoden.



Medvirkende:

Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet



Redaktion: 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus 



Studier:

Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglier
Dansk studie om det præfrontale cortex’ rolle i at processere følelsesmæssige input 
Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden 




Følg Brainstorm på Instagram.

Skal jeg være skræmt eller skraldgrine? Sådan afgør din hjerne, om noget er sjovt

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner.

Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.

I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet.

Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt.

Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab.

Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk

Venlig hilsen
Nana og Anne Sophie
949394

Social Sciences

Science & Medicine

Science

Life Sciences

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens.



Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold. 



Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv?



Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. 



Lyt med og bliv klogere på:

Hvornår i livet du har bedst mulighed for at træne din intelligens
Om uddannelse giver dig en højere intelligens

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende:


Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Redaktion: 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier:


Amerikansk studie om IQ's indflydelse på dødelighed og din evne til at navigere i sundhedsvæsnet 
Amerikanske studier, der peger på, at IQ i høj grad går i arv: Her og her 
Amerikansk studie om IQ’s indflydelse på ens arbejde, uddannelse, økonomi  og sociale kompetencer
Studie, der finder lav evidens for teorien om mange intelligenser


Intelligens: Hvad er det egentlig - og hvad kan jeg gøre for at booste min IQ?

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen.



Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning.



Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen! 



Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers.



Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen?



Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed.



Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.



Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende


Birita Ellefsen, studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet
Christian Damgaard, lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet

Redaktion 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier

Studiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen på afdøde Alzheimers-patienter

Dansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen  


Skader det min hjerne, hvis jeg ikke børster tænder?

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret.



Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel. 



I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.



De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme.



Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige. 



Du kan godt glæde dig!



*I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450. 



Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard.



Følg Brainstorm på Instagram.



Artikler, episoden er baseret på



‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år’, Videnskab.dk, 2024
‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen’, Videnskab.dk, 2024

Medvirkende
Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling
Redaktion 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studie
Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Frysetørrede fortidshjerner afslører deres hemmeligheder

Lort på pille. 



Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi. 



Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse. 



I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere.



I episoden kan du også få svar på: 

Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker 
Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i
Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere
Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi




Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende


Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet
Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri




Redaktion 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov





Studier

Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere
Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere

... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:

Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’
Kan tarmen gøre din hjerne syg?


Sidder anoreksi i tarmen?

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode.



Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails.



Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne. 



Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers. 



Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover? 



Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan.



I episoden kan du også få svar på:

Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinære
Hvordan Richard Davidson mødte og blev nære venner med Dalai Lama
Om meditation kan være farligt for nogle mennesker
Hvordan du selv kan bruge meditation til at øge din trivsel, hvis du er nybegynder 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende

Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-Madison
Redaktion 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier

Studier der nævnes i podcasten:
Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagen
Studie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose)

Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-being’
Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitet

Studie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere








Andre studier:
Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerter
Videnskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelser
Videnskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter 
Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depression
Videnskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress





Skal jeg være skræmt eller skraldgrine? Sådan afgør din hjerne, om noget er sjovt

Download our free app to listen on your phone