Sign up to save your podcasts
Or
Share Skeletter fra vikinger og stenalderfolk afslører, hvor HIV-resistent genmutation stammer fra
Share to email
Share to Facebook
Share to X
Share to email
Share to Facebook
Share to X
Or
Skeletter fra vikinger og stenalderfolk afslører, hvor HIV-resistent genmutation stammer fra
Måske har du hørt, at nøglen til moderne medicin mod den frygtede HIV-virus er en ganske særlig genmutation:
En genmutation, der bæres af mellem 18 og 25 procent af danskerne og ved at hæmme immunforsvaret gør dem resistente eller decideret immune overfor HIV-virussen.
Hvordan og hvornår denne mutation er opstået har imidlertid længe været en gåde. Men ved hjælp af genomet fra 2.000 moderne mennesker, 900 skeletter og kunstig intelligens er det lykkedes forskere fra Københavns Universitet at knække koden:
Alle med genet nedstammer fra én og samme person, der levede ved Sortehavet for 9.000 år siden.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
De 900 skeletter levede både geografisk og tidsmæssigt spredt; nogle stammer fra vikingetiden, mens andre er fra den tidlige stenalder.
Sammenholdt med moderne data lykkedes det at triangulere tid og sted for, hvornår genmutationen opstod. Det fortæller førsteforfatteren til det nye studie, Kristine Ravn, i pressemeddelelsen:
"Ved at se på det her store datasæt kan vi fastslå, hvor og hvornår mutationen opstod. I en periode er mutationen slet ikke til stede, men pludselig dukker den op og spreder sig utrolig hurtigt," forklarer Kristine Ravn og fortsætter:
"Kobler man det med vores viden om, hvordan mennesker migrerede dengang, kan vi også fastslå det område, hvor mutationen opstår."
Taget i betragtning hvor ny en sygdom HIV er, kan det virke enormt tilfældigt, at en årtusinder gammel genmutation nu giver beskyttelse for så mange mennesker. Men forskerne har en teori.
De mennesker, der havde mutationen, overlevede sandsynligvis netop på grund af deres svækkede immunforsvar.
"Det lyder negativt, men i virkeligheden har det formentlig været en fordel. Et for aggressivt immunforsvar kan være livsfarligt - tænk på allergiske reaktioner eller alvorlige forløb af virusinfektioner som COVID-19, hvor det ofte er immunforsvaret, der laver skade på kroppen og slår patienterne ihjel," forklarer Kristine Ravn.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.
View all episodes
By Videnskab.dkMåske har du hørt, at nøglen til moderne medicin mod den frygtede HIV-virus er en ganske særlig genmutation:
En genmutation, der bæres af mellem 18 og 25 procent af danskerne og ved at hæmme immunforsvaret gør dem resistente eller decideret immune overfor HIV-virussen.
Hvordan og hvornår denne mutation er opstået har imidlertid længe været en gåde. Men ved hjælp af genomet fra 2.000 moderne mennesker, 900 skeletter og kunstig intelligens er det lykkedes forskere fra Københavns Universitet at knække koden:
Alle med genet nedstammer fra én og samme person, der levede ved Sortehavet for 9.000 år siden.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
De 900 skeletter levede både geografisk og tidsmæssigt spredt; nogle stammer fra vikingetiden, mens andre er fra den tidlige stenalder.
Sammenholdt med moderne data lykkedes det at triangulere tid og sted for, hvornår genmutationen opstod. Det fortæller førsteforfatteren til det nye studie, Kristine Ravn, i pressemeddelelsen:
"Ved at se på det her store datasæt kan vi fastslå, hvor og hvornår mutationen opstod. I en periode er mutationen slet ikke til stede, men pludselig dukker den op og spreder sig utrolig hurtigt," forklarer Kristine Ravn og fortsætter:
"Kobler man det med vores viden om, hvordan mennesker migrerede dengang, kan vi også fastslå det område, hvor mutationen opstår."
Taget i betragtning hvor ny en sygdom HIV er, kan det virke enormt tilfældigt, at en årtusinder gammel genmutation nu giver beskyttelse for så mange mennesker. Men forskerne har en teori.
De mennesker, der havde mutationen, overlevede sandsynligvis netop på grund af deres svækkede immunforsvar.
"Det lyder negativt, men i virkeligheden har det formentlig været en fordel. Et for aggressivt immunforsvar kan være livsfarligt - tænk på allergiske reaktioner eller alvorlige forløb af virusinfektioner som COVID-19, hvor det ofte er immunforsvaret, der laver skade på kroppen og slår patienterne ihjel," forklarer Kristine Ravn.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.