Én ting er at finde en flåt, der har hygget sig i dagevis i en varm kropsfold, hvad mange danskere frygter. Men for de, der også udvikler symptomer i nervesystemet bagefter, kan det ende med noget andet, der heller ikke er rart: En rygmarvsprøve.

Det har nemlig hidtil været den eneste måde, læger kunne bruge for at være sikre på, at det netop er flåtsygdom, der er på spil.

Men nu har danske forskere fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet udviklet en testmetode, som kan påvise den potentielt farlige flåtbårne sygdom borrelia i en simpel blodprøve. Forskerne bag metoden kalder den nye test for lovende.

"Selvom testen på rygmarvsvæske stadig er mere præcis i dag, peger resultaterne på et stort potentiale for, at en simpel blodprøve kan blive et vigtigt redskab i fremtidens diagnostik," udtaler klinisk professor og ledende overlæge Nicolai Wewer Albrechtsen til Videnskab.dk.

Han arbejder ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet og er en af forskerne bag det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Nanna Skaarup Andersen er klinisk lektor, ph.d. og speciallæge i klinisk mikrobiologi ved Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner ved Odense Universitetshospital, hvor hun forsker i flåtoverførte infektioner.

Hun har ikke været involveret i studiet, men kalder det et spændende og ambitiøst studie, som giver vigtig indsigt i kroppens immunrespons på borrelia.

"Alt i alt et meget informativt og solidt studie med stort potentiale," siger hun.

Mens Nicolai Wewer Albrechtsen vurderer, at hans forskerholds nye blodprøvetest principielt er "klar til brug i morgen", men at man endnu mangler kapacitet til, at læger i hele Region Hovedstaden kan bestille den, er Nanna Skaarup Andersen ikke helt så optimistisk.

"Jeg tror stadig, der er lang vej fra dette forsøg til, at en lignende metode kan implementeres i den kliniske hverdag. Som jeg ser det, vil lumbalpunkturen (rygmarvsprøven, red.) fortsat være nødvendig i mange år frem," vurderer hun.

Patienter, der mistænkes for at have borreliose, skal have en rygmarvsprøve for med sikkerhed at konstatere, om infektionen har spredt sig til centralnervesystemet - en sygdom kaldet neuroborreliose, som blandt andet kan føre til ansigtslammelser.

Rygmarvsprøven er foretrukken, fordi sygdommen netop 'sidder i' rygmarvsvæsken, hvorfor det altså er 'nemt' at finde betændelsescellerne og antistofferne her. Hidtil har en blodprøve ikke kunnet det samme. Tværtimod kan blodprøver føre til falsk negative testresultater.

Ulempen ved den mere præcise rygmarvsprøve er dog, at indgrebet kræver lokalbedøvelse hos voksne og fuld narkose hos børn. Desuden kan man vente længere på svar, dog typisk maks en uge og oftest kun få dage. Rygmarvstesten er desuden dyrere end en blodprøve.

Med den nye metode har forskerne formået at finde mere sikre tegn på neuroborreliose blot ved blodprøve. En billigere testform, som giver svar efter på blot 21 minutter.

"Der er også et samfundsøkonomisk perspektiv i det her. Den blodbaserede test koster maks 200 kroner, mens en rygmarvsprøve koster mange tusinde. Det er en stor besparelse," påpeger Nicolai Wewer Albrechtsen, der sammen med sin forskergruppe tror så meget på metoden, at der er søgt patent på den.

Når de danske forskere har haft held med at påvise neuroborreliose via blodprøver, skyldes det, at de i stedet for at lede efter betændelsesceller og antistoffer (som man gør i rygmarvsvæske), har ledt efter ændringer i blodets proteiner, det såkaldte proteom.

Resultatet blev, at forskerne nu i blodprøver kan skelne mellem dem, der har flåtsygdommen neuroborreliose, og dem, der ikke har, med en nøjagtighed på 0,80, hvor 1 er 100 procent nøjagtighed.

Til sammenligning kunne forskerne måle neuroborreliose i rygmarvsvæske med en nøjagtighed på 0,90-0,92.

Det får forskerne bag til at tro på en snarlig anvendelse af blodprøver til diagnosticering af sygdommen. Dog indtil videre kun som en metode til hurt...