Kriminalforsorgen er omgærdet af barske historier om trusler og vold og belastende arbejdsmiljø.

Men når man spørger socialrådgiverne, der arbejder der, er den egentlige historie om Kriminalforsorgen faktisk meget mere positiv.

I denne udgave af Socialt arbejde i praksis stiller vært Ida Fransiska Schroll, lektor på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, skarpt på Kriminalforsorgen. For hvordan arbejder socialrådgiverne med metoder i Kriminalforsorgen, hvilke udfordringer oplever de i arbejdet – og har man overhovedet kompetencerne til at arbejde der, hvis man er nyuddannet?

Med sig i studiet har hun socialrådgiver i Kriminalforsorgen i Næstved, Dorthe Thesbjerg, og nyuddannet socialrådgiver Cecilie Lyck, der også arbejder ved Kriminalforsorgen i Næstved.

Psykisk vold har de senere år fået stigende opmærksomhed hos både forskere og politikere. Men for mange fagprofessionelle er det vanskeligt at definere, hvornår der egentlig er tale om psykisk vold, og hvad man kan gøre ved den.

I dagens udgave af Socialt Arbejde i Praksis har vært Henriette Engedal Holmskov inviteret Mia Lind Winther, behandlingschef i Lev Uden Vold og Ida Fransiska Schroll, adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, i studiet.

De taler blandt andet om, hvordan den psykiske vold i dag ses som et strukturelt samfundsproblem, og hvordan det kræver stærke tværfaglige indsatser, når de fagprofessionelle skal arbejde med den.

Der er et stigende fokus på vold i nære relationer, og i 2022 kom regeringens seneste udspil til en national handlingsplan på området.

Men ude i samfundet mangler der stadig en grundlæggende viden om, hvad volden i de nære relationer egentlig betyder, og det kan have store konsekvenser for borgeren.

I denne udgave af ’Socialt arbejde i praksis’ taler Ida Fransiska Schroll, adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, med Thilde Normand og Lisa Hansen, der begge er socialrådgivere på Krisecenter Guldborgsund og som arbejder med vold i nære relationer til dagligt.

Handleplaner skal give mening – men gør de altid det?

Ifølge Louise Harkes, der har skrevet ph.d. om handleplaner for børn og unge i udsatte positioner, bliver handleplanerne ofte til statiske redskaber i børn og unges dynamiske liv, og de bliver alt for hurtigt forældede.

Derfor handler det om at inddrage både børnene og deres familier, så de kan genkende sig selv, når der laves nye målsætninger.

I denne udgave af podcasten 'Socialt Arbejde i Praksis' taler Andrey Lukyanov-Renteria, der er lektor og ph.d. ved socialrådgiveruddannelsen på Absalon, med Louise Harkes om hendes ph.d., og om hvordan arbejdet med handleplaner kan udvikles.

Når fagprofessionelle arbejder med seksuelle overgreb mod børn, er arbejdet ofte præget af myter og antagelser. Det betyder, at der ikke altid bliver sat gang i den rigtige indsats.

I denne udgave af podcasten 'Socialt Arbejde i Praksis' taler Andrey Lukyanov-Renteria, der er lektor og ph.d. ved socialrådgiveruddannelsen på Absalon, med Mona Westphal Sørensen, der er adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen på Absalon, og som gennem mange år har arbejdet med vold og seksuelle overgreb på børn.

I podcasten kommer de blandt andet ind på, hvordan man kan aflive de mange myter, der findes på området, og hvordan man som fagperson kan kigge ind i sig selv for at blive bedre rustet til arbejdet med børnene.

Ved at lave små ændringer i deres praksis for opfølgning har borgerne og kommunerne store gevinster at hente.

Det er en af konklusionerne på et projekt om opfølgningspraksis, som Socialstyrelsen startede i 2019. Her har de samarbejdet med blandt andet Absalon og fem af landets kommuner og undersøgt, hvordan der følges bedst muligt op på indsatser, der sættes i gang.

I denne udgave af podcasten 'Socialt Arbejde i Praksis' taler Andrey Lukyanov-Renteria, der er lektor og ph.d. ved socialrådgiveruddannelsen på Absalon, med Louise Austeen Leth, der er specialkonsulent ved Socialstyrelsen. Hun stod i spidsen for projektet ”Systematisk fokus på barnets progression i sagsbehandlingen på børn og ungeområdet”.

Kalundborg kommune har - i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon - i et projekt arbejdet med, hvordan sagsbehandlingen kan gøres mere effektiv og tryg for de familier, det handler om.

Rådgiverne fik færre sager og lavede hyppigere opfølgning, og det har betydet, at kommunens indsatser kunne målrettes og tilpasses endnu bedre.

I dette afsnit af podcasten Socialt Arbejde i Praksis taler chefkonsulent Kristine Højland med Rene Juhl, projektleder i Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg Kommune, og med Lena Burmølle Breino Tingleff, der er socialrådgiver samme sted.

De har begge været en del af projektet ”Bedre koordination i indsatserne til børn og unge med handicap og deres familier”, hvor de sammen med 11 andre kommuner har arbejdet med at afprøve nye samarbejdsmodeller.

Traumatiserede flygtninge kan være vanskelige at arbejde med for socialrådgivere, for ingen traumer er ens, og de kan udmønte sig i både psykiske, sociale og fysiske vanskeligheder.

Konsekvensen er ofte, at de traumatiserede flygtninge ikke får den hjælp, de har brug for, og det har stor betydning for deres relation til arbejdsmarkedet og deres generelle integration i Danmark.

I denne udgave af Absalons podcast ’Socialt arbejde i praksis’ handler det om det sociale arbejde med flygtninge med traumer og PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) – og specielt om hvordan man som fagperson kan støtte dem til at komme i beskæftigelse.

Projektmedarbejder Johanne Gahrn fra Absalons Center for Socialt Arbejde og Forvaltning, taler med Sara Toftgård Vinsteen fra Dignity – Dansk Institut Mod Tortur – og med Anne Christensen, adjunkt på socialrådgiveruddannelsen på Absalon.

Allerede da de første computere blev udviklet, opstod ideen om kunstig intelligens, hvor computere kunne erstatte mennesker og overtage deres arbejde.

Men hvad er kunstig intelligens egentlig, hvad kan det bruges til – og hvordan bruges det i dag i den offentlige forvaltning?

Det forsker Tomas Skov Lauridsen, adjunkt på Center for Socialt Arbejde og Forvaltning, i og i denne udgave af 'Socialt arbejde i praksis', fortæller han om, hvad kunstig intelligens kan bruges til, og hvordan fagprofessionelle skal forholde sig til det.

Anbragte børn og unges skolegang har længe været et politisk fokus, som vi hører om jævnligt i medierne. Og det er det jo fordi vi fra forskning ved, at uddannelse og skole har stor betydning både for børnenes trivsel, men også for, hvordan de klarer sig senere i livet.

Flere nationale og internationale undersøgelser dokumenterer, at skole og uddannelse kan være ”vejen ud af udsathed”, idet succes med skole og uddannelse kan styrke barnets selvværd og skærme det mod yderligere stigmatisering.

Men som det er med det meste sociale arbejde, så findes der ikke en enkelt hurtig løsning til, hvordan man kan forbedre de anbragte børns skolegang. Målgruppen af børn i familiepleje er meget bred og børnene kan have meget forskellige læringsforudsætninger.

Der er altså alt mulig grund til at have fokus på dette tema og det er også det vi skal have i denne podcast.

Lyt med når Anne Bølling Frederiksen, underviser på socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, interviewer Niels Graarup, læringsvejleder for plejeforældre i Mariagerfjord Kommune, om hans erfaringer fra praksis.