I denne del fortsætter Sokrates sit krydsforhør af anklageren Meletos og får anklageskriftet til at fremstå latterligt. Derudover argumenterer han med mange eksempler på hvorfor man ikke bør frygte døden, men snarere det at handle uretfærdigt (og dømme nogen uretfærdigt). Han påminder dommerne om at deres opgave er at dømme retfærdigt og derfor vil han ikke tigge og bede om medlidenhed som folk ofte gør i retten.