So.Me.Mor.Far.

So.Me.Mor.Far.

Download on the App Store

So.Me.Mor.Far. episodes

  • #13 - Snyd, løgn og misforståelser

    Hvad reagerer børn og unge med diagnoser som fx autisme og ADHD, når nogen lyver for dem på nettet, når de føler sig snydt og når de er i tvivl om, hvad andre mener? Hvordan kan man håndtere disse situationer, hvor nogen lyver for en eller hvor fremmede kontakter en med falske reklamer. Hvor finder man ud af om det faktisk er sandt, hvad der siges i en reklame eller af personer, man skriver sammen med på sociale medier. For unge med en diagnose kan det være ekstra svært at forstå andres intentioner.

    Zindy, Mathias, Magnus og Noah fra Kolo9, et fristed for børn og unge i Ugerløse på Vestsjælland, deler deres erfaringer og fortæller om, hvordan de oplever snyd, løgn og misforståelser på nettet og hvad de gør for at navigere i den digitale verden.

    Vært: Michael Schøt

    53 min
  • #12 - Skærmtid - hvordan taler man om det på en meningsfuld måde?

    Hvordan hjælper og guider man sit barn til at få en god og positiv omgang med sociale og digitale medier. Og i hvilket omfang giver det mening at lave håndfaste regler og grænser? Handler det om tidsforbrug eller giver det mere mening at tale om, hvad barnet bruder tiden på - og måden barnet i det hele taget bruger de digitale medier?

    I denne særlige udgave af So.Me.Mor.Far har vi besøg af tre voksne eksperter.

    Linda Liebst, SSP i Ballerup Kommune Christian Mogensen, porjektleder, Center for Digital Pædagogik Jon K. Lange, talsperson og seniorrådgiver om børns digitale liv, Red Barnet

    Vært: Michael Schøt

    39 min
  • #11 - Sådan er reglerne

    Hvad synes børn om de regler, som deres forældre om brug af mobiltelefon og computere? Er der nogen regler, der gælder mere end andre? Hvad synes deres søskende om reglerne? Og hvad betyder forældres regler for et børns muligheder for at være med i fællesskabet, fx hvis et barns venner har andre regler?

    Ida, Richard og Kasper fra Skt. Knuds Skole i Aarhus fortæller om deres erfaringer og fortæller om, hvordan de oplever at regler for brug af computere mobil påvirker deres daglige liv.

    Vært: Michael Schøt

    31 min
  • #10 - Sådan bruger vi Instagram

    Instagram kan være en overfladisk medie, hvor unge ihærdig prøver at anerkendelse via likes. Men det er også meget andet og mere. Hvilken rolle spiller Instagram for de unge, fx i forhold deres identitet? Hvordan ser deres forældre og deres venner på, hvordan unge fremstiller sig selv?

    Bolette, Anna Sofie og Linnea fra Kastanievej Efterskole deler deres erfaringer og fortæller om, hvordan de bruger Instagram i deres daglige liv.

    Vært: Michael Schøt

    44 min
  • #9 - Har du talt med din hadegruppe i dag?

    Hvordan forholder børn og unge sig til de hade- og sladdergrupper, som de selv og nogle af deres venner er med i. Hvad går fænomenet ud på, og hvordan opleves det af de unge. Lyt med og lær fx hvad shitposts er og bliv klogere på, hvornår man overskrider grænsen mellem at være sjov og grov.

    Maria, Cecilie og Louis fra Gribskov Efterskole deler deres erfaringer og fortæller om, hvordan unge kan være grove og går over stregen overfor hinanden på sociale medier.

    Vært: Michael Schøt

    47 min
  • #8 - Når unge deler intime billeder uden samtykke

    Hvad har vi lært om om børn og unges deling af intime billeder/videoer uden samtykke efter den såkaldte Umbrella-sag? Hvad har det betydet for forældres rolle og hvad har det betydet for synes på unges adfærd - både synes på de krænkede og dem har medvirket til krænkelser?

    I denne særlige udgave af So.Me.Mor.Far har vi besøg af tre eksperter.

    Miriam Michaelsen, advokat og formand for Digitalt Ansvar

    Ninna Lagoni, forebyggelseskonsulent, Det Kriminalpræventive Råd

    Mai Holm Hviid, rådgiver og ansvarlig for blandt andet Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet

    Vært: Michael Schøt

    39 min
  • #7 - Pinlige forældre

    Hvornår og hvordan er forældre mest pinlige i unges øjne? Hvad skal forældre overveje, når de er venner med deres børn på fx Facebook. Hvad er det god god ide at tænke over, når man deler billeder af sine børn og tagger dem. Et nuttet billede af et tre-årigt barn i et fastelavskostume får måske en anden betydning, når det ses af barnets venner 10 år senere.

    Cecilie, Louis og Emilie fra Gribskov Efterskole deler deres erfaringer og fortæller om, hvordan de oplever pinlige forældre på sociale medier og hvad de selv gør, når forældrene går over stregen.

    Vært: Michael Schøt

    37 min
  • #6 - Er der forskel på, hvad piger og drenge må på sociale medier?

    Er der forskellige normer for pigers og drenges adfærd på sociale medier? Hvor kommer det til udtryk i de unges dagligdag. Hvilken rolle spiller forældre for at sætte grænser for, hvad de unge må og hvilket ansvar har de for at deres børn opfører sig respektfuldt over for andre?

    Emma Thea, Linnea og Chloé fra Kastanievej Efterskole deler deres erfaringer og fortæller om, hvordan de oplever forskellene på piger og drenges muligheder for at være sig selv på sociale medier.

    Vært: Michael Schøt

    43 min
  • #5 - Når dit barns impulskontrol svigter

    Hvordan udfordres børn og unges impulskontrol af at være online? Hvordan kan man hjælpe sit barn med at ikke altid at handle på barnets første indskyldese. Og hvad er de specielle udfordringer, hvis man har en diagnose som fx ADHD, Aspergers eller autisme?

    I denne særlige udgave af So.Me.Mor.Far har vi besøg af tre eksperter.

    Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHD-foreningen

    Jonas Rygaard, konceptudvikler hos Fremtidsfabrik

    Jeanette Ringberg Rothenborg, forfatter til blandt andet Ung med autisme og pressechef i Red Barnet

    Vært: Michael Schøt

    48 min
  • #4 - Hvad er god mobil-stil, når man er sammen med andre?

    Børn og unge kommer nemt i konflikter om, hvad der er ok og hvad det absolut ikke er ok at man gør med sin mobil. Det sker fx fordi børn og unge lever på en helt anden digital planet end deres forældre. Det gælder dels, hvor og hvornår man kigger på sin skærm, men også, hvordan man bruger skærmen. Fx når man filmer og tager billeder af hinanden.

    Ida Emilie, Cecilie og Isak fra Gribskov Efterskole deler deres egne erfaringer og fortæller om, hvordan de oplever behov for 'regler' og fælles værdier.

    Vært: Michael Schøt

    43 min

About So.Me.Mor.Far.

From the publisher's feed

Red Barnets podcast til forældre om børn og unges digitale liv.