Sæsonen er slut, og i denne sæsonfinale ser vi tilbage på de største resultater, mest overraskende præstationer og fedeste øjeblikke fra både Superligaen, Champions League og kvindefodbolden.
Vi taler om alt fra Lamine Yamals gennembrud og PSG's vilde Champions League-triumf til superliga-topscoreren Patrick Mortensen og Arsenal, der endelig vandt kvindernes CL igen.
Der er selvfølgelig også en transfer-lynrunde, hvor vi gætter på, hvor spillere som Christian Eriksen, Roony Bardghji og Cristiano Ronaldo ender næste sæson.
Vi giver også gode råd til, hvordan du kan holde din fodboldform ved lige i sommerferien, og kigger frem mod kvindernes EM, der venter lige om hjørnet.
Tak for en fantastisk sæson!
Produceret af Heartbeats
Værter: Zak Egholm og Emil Berggreen
Producer: Mads Levorsen
Foto: Kristina Pedersen
Artwork: Mia McCaul