Sørlander tager os med ind i sit filosofiske værksted.

I dette afsnit drøfter Sørlander og jeg forholdet mellem rationalitet, samfundsudvikling og historisk kontingens.

Idealet om et åbent, demokratisk samfund er absolut rationelt, men en realisering er historisk betinget og kan både fremmes og undergraves. Religionens rolle i adskillelsen af kirke og stat fremhæves som en væsentlig historisk forudsætning for demokratiet, som vi må værne om. 

I dette afsnit udfolder Sørlander ideen om etisk konsistens som en rationel fordring. Det er det, som Sørlander kalder det etiske konsistenskrav.

Når vi spørger, hvordan vi bør handle, stiller vi dette spørgsmål ud fra et krav og ideal om, at handlingerne skal være konsistente med, at vi kan leve som personer – og dette krav må gælde for alle. 

I dette afsnit udfolder vi arbejdet med sprogets betydning og inspirationen fra Wittgenstein.

Kai Sørlander fortæller om sit intellektuelle spring fra en analyse af Wittgensteins Tractatus til udviklingen af hans egen betydningsteori og den transcendentale deduktion. Dette afsnit rundes af med en stærk påmindelse om, at vi ikke må opgive vores sandhedssøgen.

I dette afsnit bevæger vi os dybere ned i Kaj Sørlanders betydningsteoretiske grundlag. Modsigelsesprincippet står ikke alene, men skal tænkes sammen med en betydningsteori, hvor betegnelser og implikationsforhold mellem påstande er uløseligt forbundne og forenede under et konsistenskrav.

Sørlander argumenterer for, hvordan hans deduktion ikke er en efterrationalisering, men en egentlig transcendental deduktion.

I dette afsnit drøfter vi forholdet mellem bevidsthed og fysik. Kai Sørlander forklarer, hvordan bevidsthedens mulighed må tænkes i lyset af de fysiske lovmæssigheder.

Vi kommer i denne drøftelse blandt andet ind på Descartes’ sondring mellem den tænkende og den udstrakte substans, og vi taler om de forskellige systemer for virkelighedsbeskrivelse.

I dette afsnit fortsætter samtalen om fundamentet for Kai Sørlanders filosofi.

Vi drøfter, hvordan filosofien søger de begrebsmæssige betingelser for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse — uafhængigt af empiriske antagelser.

Sørlander skelner skarpt mellem videnskabens undersøgelse af verden og filosofiens afdækning af de nødvendige strukturer for erkendelse.

Sørlander fik i marts 2025 udgivet en engelsk oversættelse af sin seneste bog fra 2022, Den rene fornufts struktur.

Læs om Sørlanders værk og tænkning på hans hjemmeside - med en oversigt over hans værker. Gå i dialog med Sørlander på Facebook.

Vi drøfter sammenhængen mellem filosofiens opgave og udvikling, i takt med at videnskaben udvikler sig fra den klassiske newtonske til den moderne fysik. Med udgangspunkt i sin teori om betydning og betegnelser peger Sørlander på nødvendigheden af at formulere en første filosofi: en transcendental deduktion af de begrebsmæssige forudsætninger for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse.