I nogle digitale mandefællesskaber bruges en helt særlig jargon.

Hvis du ikke færdes på de kanter af internettet, kan udtrykket 'soy boy' måske virke uforståeligt.

Udtrykket bruges som en nedladende betegnelse om mænd, der ikke er tilstrækkeligt maskuline i internetdommernes øjne. Tankegangen er, at mænd ikke bør fremstå feminine og følsomme, fordi det anses som et tegn på svaghed.

Umiddelbart kan det være svært at se, hvad soja har med sagen at gøre, men det er knyttet til en antagelse om, at soja forstyrrer hormonbalancen hos mænd og får dem til at se mere feminine ud.

Videnskab.dk syntes, at den idé lød så vild, at de gerne ville have faktatjekket sagen, og de spurgte, om jeg havde mod på opgaven.

Jeg er lektor på Syddansk Universitet og forsker i miljø og sundhed - herunder hvordan forskellige kemiske stoffer påvirker vores hormoner.

Vil vi forstå sojas mulige indvirkning på hormonerne, må vi først forstå, hvilken rolle østrogen og testosteron spiller for kroppen.

Testosteron er kendt som det mandlige kønshormon og spiller hos drengefostre en vigtig rolle for udvikling af de mandlige kønsorganer.

I puberteten er testosteron hos drenge medvirkende til udvikling af mandlige træk som dybere stemme og skægvækst.

Både i puberteten og voksenalderen er hormonet vigtigt for mænds seksualfunktion, produktion af sædceller, opbygning af muskelmasse og knoglestyrke, ligesom det har betydning for humør og energiniveau.

Østrogen er primært kendt som det kvindelige kønshormon. Det har betydning for udviklingen af bryster og kønsbehåring hos piger i puberteten, det regulerer menstruationscyklus og påvirker humøret.

Mennesker danner tre typer østrogen; østron, østradiol og østriol.

Frem til menopausen (også kaldet overgangsalderen) danner kvinder mest østradiol, bortset fra under graviditeten, hvor østriol er det primære østrogen, mens østron er det eneste østrogen, der produceres efter menopausen.

Ligesom testosteron er vigtigt for kvinder, er østrogen også vigtigt for mænd. Østrogen (særligt østradiol) bidrager til at regulere erektion, sexlyst og dannelsen af sædceller.

Både hos mænd og kvinder er det vigtigt, at hormonerne er i balance, idet for lave eller for høje niveauer kan give en række sygdomme og symptomer.

Hos mænd kan for høje østrogenniveauer blandt andet give forstørret brystvæv, mens for lave østrogenniveauer kan medføre nedsat sexlyst, øget vægt og nedsat knoglestyrke.

Den naturlige hormonbalance kan blive forstyrret af kemikalier, der kaldes hormonforstyrrende stoffer.

Stofferne findes i alt fra pesticider til kosmetik, plastblødgørere og fødevare-emballage. Selv meget lave koncentrationer kan påvirke hormonfølsomme processer - særligt under fosterudvikling og pubertet.

Da hormoner styrer vigtige funktioner som vækst, kønsudvikling og fertilitet, kan forstyrrelser af balancen have alvorlige konsekvenser.

Og så skal vi tilbage til sojadrengen - for er soja et hormonforstyrrende stof?

Sojabønner indeholder såkaldte isoflavoner, der er en type fytoøstrogener, som strukturelt ligner de menneskelige østrogener, og som kan binde sig til østrogen-receptorer.

I forsøgsdyr har man set, at isoflavoner kan være hormonforstyrrende. idet de opfører sig på måder, der minder om østrogen. Blandt andet kan de stimulere vækst og udvikling af livmoderen.

Men - og det er et meget vigtigt men - effekten af isoflavonerne på livmoderens vækst var 100.000 gange mindre effektiv end effekten af østradiol.

Til gengæld kan isoflavonerne potentielt blokere østrogenreceptorer, så de menneskelige østrogener ikke kan komme til at udøve deres virkning. Hvis dét sker, vil isoflavonerne faktisk mindske de østrogene effekter.

Man kunne fristes til at tro, at det vil gøre mænd mere mandige, men som nævnt har mænd også brug for østrogen, og det er sjældent godt, at hormonerne bliver forstyrrede.

Skal man så være bekymret for at spise soja? Her bliver det lidt mudret.

På nettet kan man finde artikler, som forsøger at afkræfte påstanden om sojas indvirkning ...