Et rumfartøj på størrelse med et stort frimærke, der drøner ud til et sort hul med en tredjedel af lysets hastighed og sender værdifulde data tilbage til Jorden.

Det klinger af ren science fiction, men det kan måske blive virkelighed i løbet af 100 år.

Sådan lyder det ambitiøse budskab fra italienske Cosimo Bambi, astrofysiker ved kinesiske Fudan University. I en ny videnskabelig artikel præsenterer han sit bud på en opsigtsvækkende mission.

En mission, der skal bringe menneskeheden i nærkontakt med et sort hul og teste fysikkens grænser nær de gådefulde og altopslugende himmellegemer.

"Hvis en eller flere rumsonder kommer helt tæt på et sort hul, kan vi undersøge tyngdekraften langt mere detaljeret end nogensinde før," siger Cosimo Bambi til Videnskab.dk.

"Vi vil for alvor kunne teste, om fysikkens love og konstanter ændrer sig nær et sort hul, og om Einsteins generelle relativitetsteori holder under de mest ekstreme forhold i universet," siger forskeren, der har delt sin idé i en såkaldt perspektiv-artikel - en videnskabelig genre, hvor forskere deler teorier og tankeeksperimenter.

Og tanken lyder mildest talt dragende, men hvordan i alverden når vi dertil?

Ifølge Cosimo Bambi er der to nøgleudfordringer:

At finde et sort hul, der befinder sig tæt nok på Jorden.

At udvikle et lillebitte rumfartøj, der kan rejse med tilpas høj fart til at nå det sorte hul inden for en overskuelig tidshorisont.

I skrivende stund har vi ingen af delene. I sin nye artikel, der er bragt i tidsskriftet iScience, kalder Cosimo Bambi da også sit forslag for både "meget spekulativt" og "ekstremt udfordrende", men - tilføjer han - "ikke komplet urealistisk".

Den præmis er Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space, med på. Han har læst Cosimo Bambis nye artikel for Videnskab.dk og betegner ideerne som "principielt mulige".

"Du får mig ikke til at sige, at noget er umuligt," indleder Michael Linden-Vørnle:

"Rumfartshistorien er fuld af påfund, der virkede helt uladsiggørlige, men som siden blev til virkelighed. Når det er sagt, er der nogle meget store udfordringer i det, Cosimo Bambi foreslår her."

Ligesom Bambi starter Linden-Vørnle med jagten på et sort hul, der befinder sig tæt nok på Jorden til, at en rejse derud overhovedet giver mening.

Det nærmeste sorte hul, vi kender i dag, hedder GAIA-BH1 og befinder sig 1.560 lysår fra Jorden. En rejse dertil ville derfor tage godt 1.560 år, hvis rumfartøjet vel at mærke rejste med lysets fulde hastighed på 299.792 kilometer i sekundet.

Med andre ord skal vi finde et sort hul, der ligger langt tættere på os, hvis en mission skal hænge sammen.

I sin teoretiske artikel skriver Cosimo Bambi, at der statistisk set menes at være ét sort hul per 100 stjerner i Mælkevejen.

Dermed kan der være grund til at tro, at vi i fremtiden finder et sort hul i omegnen af 20 til 25 lysår fra Jorden - en distance, som et kommende rumfartøj vil kunne tilbagelægge på cirka 70 år, argumenterer astrofysikeren.

Det er dog langt fra sikkert, at vi nogensinde finder et sort hul så tæt på Jorden, påpeger Michael Linden-Vørnle:

"Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at de sorte huller ligger fuldstændig jævnt fordelt, som Bambi også selv skriver."

"Måske er Jorden placeret et særligt sted, så det nærmeste sorte hul ligger meget længere væk, og så kan det hele være lige meget," siger han.

Skulle et tilpas nærliggende sort hul findes, sætter Cosimo Bambi sin lid til, at teknologiske landvindinger som James Webb-teleskopet eller det nyligt indviede Vera Rubin Observatory opdager det inden længe. Ifølge Bambi er det "rimeligt" at forvente, at det kan ske inden for de næste ti år.

Han kalder dog jagten på et nærliggende sort hul for den største udfordring for en mulig mission.

"Det er den klareste usikkerhedsfaktor i alt det her, og vi får brug for en smule held. Til gengæld vil jeg mene, at hvis først vi finder et sort hul i en passende afstand til Jorden, så er der i princippet ikke noget til hinder for, at de øvrige...