Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Statue fra det gamle Egypten overrasker: Aldrig set før


Listen Later

Pyramider, mumier og faraoer kender vi til. Nu har arkæologer gjort endnu et opsigtsvækkende fund i Egyptens sand: Fundet af en familie-statue fra oldtiden.
Statuen forestiller en far, der står rank med venstre fod frem, en mor knæler ved siden af og holder om hans ben. Bag ham dukker en lille pige frem. Arkæologer kalder statuen for den første af sin slags i Egyptens historie, skriver Phys.org
Statuen, der er beskrevet i en ny videnskabelig artikel, er lavet af kalksten og blev fundet i 2021 i Saqqara i Egypten - et område, der er fyldt med grave fra faraoernes tid.
Skulpturen forestiller en adelsmand, der har sin venstre fod placeret foran sig.
Ifølge Dr. Zahi Hawass og Dr. Sarah Abdoh, der er forskerne bag studiet, var det noget, man typisk så i det gamle Egypten, fordi det symboliserede ungdom, styrke og livskraft.
Ved hans side knæler en kvinde, sandsynligvis hans kone, der holder om hans højre ben. Sådan blev mange hustruer afbildet i det gamle Egypten.
Men det mest opsigtsvækkende er den tredje figur: En lille pige, der formentlig er parrets datter.
Ifølge forskerne er hun den første, der nogensinde er gengivet på denne måde. Hun er nemlig ikke skåret ud som en almindelig figur, men som et basrelief. Det betyder, at hun er hugget ind i stenen i stedet for at være skåret fri, som vi kender det fra en rundskulptur.
Hun står bag sin far med armen strakt frem, mens hun holder en gås i sin hånd. Gåsen kan ifølge forskerne have symboliseret mad til efterlivet.
Forskerne vurderer, at statuen stammer fra omkring 5. dynasti - cirka 2500 f.v.t. - fordi den ligner andre kendte statuer fra samme periode. Blandt andet en statue af adelsmanden Irukaptah, som i dag står på Brooklyn Museum i New York.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk