Stikket dybere

Stikket dybere

By DRNews
Download on the App Store

Stikket dybere episodes

  • 'Fordelene overstiger ulemperne' - men for hvem?
    Landene bør fortsætte med at bruge AstraZeneca, lyder det fra EUs lægemiddelmyndighed, som dog nu anerkender, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne tilfælde af blodpropper. Hvor stiller det de danske myndigheder en uge før, de kommer med deres beslutning?
    Hvordan vægter man risikoen for at dø eller blive indlagt med corona over for risikoen for en ekstrem sjælden bivirkning ved vaccinen? Og hvorfor får man ikke selv lov til at vælge, om man tør løbe risikoen ved vaccinen?
    Til manges overraskelse er Chile helt i toppen af lande, der har vaccineret flest. Men modsat hvad man håbede, har det har ikke fået smitten til at falde, og hospitalerne har svært ved at følge med. DRs Sydamerika-korrespondent er Dagens Indstik.
    Gæster: Camilla Fogde, professor på Institut for Farmaci ved Københavns Universitet og Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    30 min
  • Skal vi virkelig stikkes igen til efteråret?
    Storbritannien er allerede nu gået i gang med at planlægge de såkaldte booster-vacciner, som de ældste kan se frem til at få fra september. Men hvad er en booster-vaccine? Og ved vi overhovedet, om de bliver nødvendige?
    Pfizer/BioNTechs vaccine er nu også testet på børn mellem 12 og 15, og den er 100 procent effektiv. Men er det et skråplan at vaccinere børn - for at beskytte de voksne?
    Gæster: Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank og Jens Lundgren, professor i Infektionssygdomme på Rigshospitalet.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    27 min
  • Når sundhedspersonale siger nej til vaccinen
    Har man en forpligtelse til at lade sig vaccinere, når man arbejder i sundhedsvæsenet? Det diskuteres heftigt i Storbritannien under parolen 'No jab - No Job'. Mød danske Sisse, der som en af de eneste på sin afdeling endnu ikke har takket ja til vaccinen, fordi hun er i tvivl. Hun mærker presset fra kollegaerne, der undrer sig over hendes beslutning.
    Vaccinerede danskere må nu kramme hinanden - men kun, når de er derhjemme. Er det det rigtige tidspunkt at melde det ud?
    Og så ser vi på nye studier, der tegner lovende for, at vi kan opnå flokimmunitet, hvis nok tager vaccinen.
    Gæster: Lars Østergaard, Ledende overlæge for Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    28 min
  • #RebrandAstraZeneca
    Fremtiden er fortsat uvis for AstraZeneca i Danmark. Pausen fortsætter i tre uger, mens resten af Europa har genoptaget vaccinationerne. Vi gennemgår gårsdagens pressemøde.
    Selv hvis AstraZeneca skal fortsætte om tre uger, står myndighederne over for en kolossal kommunikationsopgave for at genrejse tilliden. Vi får besøg af en kommunikationsrådgiver og tidligere reklamemand i Dagens Indstik.
    Johnson & Johnson leverer næsten en halv million færre doser end forventet i april. Bringer det genåbningen i fare?
    Gæster: Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen. Christian Wejse, epidemiolog og lektor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    33 min
  • Frit vaccinevalg?
    Tilliden til AstraZeneca er dalet i Europa, efter den har været sat på pause. Nu vil Ældre Sagen give udsatte borgere ret til at bede om en anden vaccine. Har vi råd til at lade være?
    Torsdag er sat til at være skæbnedagen for AstraZeneca herhjemme. Stikket Dybere giver dig optakten.
    Storbritanniens massive vaccineudrulning er under pres - efter trusler fra EU om at stoppe eksporten af vacciner til Storbritannien. Risikerer briterne at skulle skrue ned for tempoet?
    Gæster: Mikael Olai Milhøj, Senioranalytiker i Danske Bank. Anders Heissel, DRs sundhedsanalytiker.
    Dagens Indstik: Tinne Hjersing Knudsen, DRs UK-korrespondent.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    32 min
  • Hvorfor ender EU altid som sorteper i vaccinekrigen?
    Der er bestilt rigeligt med doser, men Danmark og EU bliver gang på gang skuffet over de manglende leverancer. Alt imens vælter vaccinerne tilsyneladende ind i USA og UK. Hvorfor? Og kan EU indhente det tabte?
    Vaccinationskalenderen har fået en totalrenovering med nye grupper og ny slutdato - Stikket Dybere giver dig overblikket.
    Kina vil åbne for visse vaccinerede turister. Hvis altså de kommer fra et land, der anerkender de kinesiske vacciner. Vaccine-diplomatiet er skudt i gang. DRs Asienkorrespondent er Dagens Indstik.
    Gæster: Rasmus Bech Hansen, CEO i analysevirksomheden Airfinity. Anders Heissel, DRs sundhedsanalytiker.
    Dagens Indstik: Philip Khokhar, DRs Asienkorrespondent.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    31 min
  • Europa følger trop på Danmarks AstraZeneca-pause
    Næsten hele Europa følger nu Danmark og Norge og sætter AstraZeneca på pause, mens man undersøger, om vaccinen giver øget risiko for blodpropper. Men finder vi overhovedet ud af det på 14 dage? Og hvilken virkelighed vågner vaccinen op til, selv hvis den bliver frikendt?
    Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig er klar til at få produceret den russiske Sputnik V i Europa, og Sverige er allerede i forhandlinger om at få doser til juni. Skal den russiske vaccine redde EU's langsommelige udrulning?
    Hvem skal have vaccinen først: En rask 64-årig eller en 30-årig sklerosepatient? Sundhedsstyrelsen lægger op til at skrotte gruppe 10, der består af personer under 65 år med risiko for et sværere corona-forløb, og i stedet vaccinere efter alder. Er en hurtig og smidig udrulning vigtigere end en helt retfærdig udrulning? Vi diskuterer forslaget i Dagens Indstik.
    Gæster: Else Smith, tidl. direktør i Sundhedsstyrelsen. Søren Riis Paludan, professor i biomedicin på Aarhus Universitet.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    29 min
  • AstraZeneca-vaccinen sættes på pause
    Den er rygraden i Danmarks vaccinationsplan. Nu sættes vaccinationer med AstraZeneca midlertidigt på pause efter flere meldinger om blodpropper hos personer i Europa, der har fået vaccinen. Hvad kommer det til at betyde - nu og på sigt?
    Vi vender også Sundhedsstyrelsens nye bud på, hvordan gruppe 12 med tre millioner raske og yngre danskere skal prioriteres i vaccinekøen.
    Gæster: Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet. Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    30 min
  • Israelerne kan tage på bar igen
    Du kan mødes med vennerne på bar og få velskænkede fadøl, tage bussen for at svede til en koncert for så at slutte aftenen af i en hotelseng. Hvis altså du er fuldt vaccineret i Israel. I Dagens Indstik får vi en beretning fra vaccine-verdensmestrene, der nu har åbnet ved hjælp af et vaccinepas.
    Der er nu så mange tilfælde af de sydafrikanske og brasilianske varianter herhjemme, at det bliver svært at stoppe, lyder det. Men måske kan vi få hjælp fra den ekstremt smitsomme britiske variant?
    Danmark har to vaccinekandidater, og den ene står nu foran et gennembrud og skal afprøves i mennesker for første gang. Vi diskuterer, hvor lang vej de danske vaccinekandidater har for at blive til virkelighed.
    Gæster: Anders Fomsgaard, virusforsker på Statens Serum Institut. Lone Simonsen, professor i Folkesundhedsvidenskab, RUC.
    Dagens Indstik: Jotam Confino, dansk-israelsk journalist på avisen Haaretz.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    30 min
  • Interview med AstraZeneca
    Evigt udskældte AstraZeneca vinder ikke mange popularitetskonkurrencer. Skepsissen breder sig i EU-landene, hvor millioner af doser står i køleskabe uden at komme på arbejde. Er vaccineproducenten selv skyld i sit imageproblem? Eller er AstraZeneca forfulgt af misforståelser? Vi taler med producenten selv i Dagens Indstik.
    Vi vender også nyheden om, at Sputnik V nu bliver undersøgt af EU's lægemiddelmyndighed, ligesom vi ser nærmere på den frygtede brasilianske variant, P.1, der er kommet til Danmark.
    Gæster: Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Anders Heissel, DRs sundhedsanalytiker.
    Dagens Indstik: Andreas Heddini, medicinsk chef for AstraZeneca Norden.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
    34 min

About Stikket dybere

From the publisher's feed

Hvornår får vi hverdagen tilbage igen? 'Stikket dybere' holder dig opdateret med nyheder og perspektiv om coronavaccinerne. Stil spørgsmål til eksperterne på [email protected].