Da jeg interviewede John Ekebjærg Jakobsen om John A, fik jeg lokket ham til at fortælle lidt om hans første år i stilladsbranchen. Johns bekendtskab med stilladsbranchen startede under påskestrejkerne i 1985. Han giver et meget levende tidsbillede af stilladslivet og de faglige kampe. Ret hurtigt blev han kasserer i stilladsklubben. Det gjorde han så godt, at han i 2000 blev formand næsten 20 år frem. Men det er en anden historie, for podcasten er om tiden før årtusindskiftet.

Dette er så den sidste episode i podcasten STILLADSARBEJDERHISTORIER. Jeg vil gerne takke stilladsklubben for, at jeg fik lov til at lave dette arbejde. Og tak til alle der har medvirket. Det har været en fantastisk rejse. Tak!

John Ekebjærg Jakobsen fortæller videre om John A. Blandt andet om Langelandsfestivalen. De havde i forvejen et omfattende byggeri af scener. John Jakobsen var ikke selv med i scenesjakket på Langeland, men han oplevede hvor meget tid John A brugte på planlægningen af det, for eksempel sørgede han omhyggeligt for, at der var plads til den platform, han altid byggede til de handicappede. Han lavede også scener og andre ting for Bøssehuset på Christiania. John A er helt uden fordomme.

John Ekebjærg Jakobsen var formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub i næsten tyve år. En stor del af tiden var han makker med John A. Han fortæller bl.a. om hvor omsorgsfuld John A var overfor dyr. Der er både sjove og alvorlige historier.

Bjarne Holm, Holmes, fortæller om sin makker gennem 14 år. John Anderledes. Det var aldrig kedeligt at arbejde sammen. John A er bare alletiders makker, både fordi han er god til at få kreative ideer og fordi han er så super stærk. Engang reddede han Holmes fra at ryge ned af stilladset, da han fik en fibersprængning. Selvfølgelig er der også noget om Langelandsfestivalen. Det var festligt!

Efter et års pause runder vi podcasten af med fokus på John Anderledes, som I roligt kan glæde Jer til at lære nærmere at kende. Han er en kæmpet. Han er indbegrebet af kammeratskab, hjælpsomhed og det at turde være sig selv, fuldstændig anderledes, på den fede måde. Nu hvor han runder de 60 år døjer han lidt med kol og er førtidspensionist, men stadigvæk i vældig godt humør. Han fortæller lidt om sin tid på stilladserne og om Langelandsfestivalen. I 20 år stod han for at sætte en 100 tons tung scene op og meget mere, sammen med en flok stilladskammerater. Det var en fest!

Michael Drachmann fortæller, hvordan det lykkedes at oprette Det europæiske netværk for stilladsarbejdere. Den første store begivenhed var en konference i 1996 i København. Den sidste konference ud af fem var i 2005. Michael fortæller, hvordan forarbejdet blev gjort af Niels Wegeland, som møder to hollændere til en arbejdsmiljøkonference i Italien. Netværket blev en del af lobbyarbejdet for at få et krav om uddannelse af stilladsarbejdere med i EU-Direktivet om arbejde i højden. Der var deltagere fra England, Frankrig, Holland, Belgien, Finland, Tyskland, og Danmark. Bjarne Høpner kommer ind med sin erindring om netværket og en anekdote om hvordan stilladsarbejderne fik daværende EU parlamentariker Helle Thorning Schmidt med op på en høj overdækning i Idrætsparken. Vi skal også lige høre Niels Wegeland fortælle om mødet med HelleThorning Til slut snakker Michael lidt om hvordan han tænker netværksarbejdet kan genoptages.

I 1988 rejste fire stilladsarbejdere til Cuba med en containerfuld murerstillads. Denne praktiske ulandshjælp til cubanerne kom i gang efter en henvendelse fra Dansk-Cubansk Forening. Aktuelt drejede det sig om stillads til det Scandinaviske Hus i Havanna.

Stilladsarbejdernes formand Jackie Ørum tog sig af sagen, og med hans store organisationstalent fik stilladsarbejderne samlet penge ind fra faglige klubber og fagforeninger til en containerfuld brugt murerstillads, og sendt det til Havanna. Der blev også samlet penge ind til transporten af stilladset. Den cubanske stat betalte rejse og ophold for stilladsarbejderne. Jackie Ørum, Ib Hansen, Henrik Kock og Michael Drachmann rejste til Cuba for at instruere cubanerne i at bruge stilladset.

Her fortæller Kai Petersen om traditionen med oplysningsarbejde i fagforeningen. Dengang Lager og Pakhusarbejdernes fagforening, nu 3F København.

Vi kommer også ind på betydningen af at vores faglige repræsentanter har historisk viden om branchens udvikling og er fremsynede med hvad den tekniske udvikling vil bringe. Dengang troede de fleste i klubben at stål-stilladser aldrig ville blive indført!

Til slut hører vi igen lidt om den fantastiske årlig skovtur og om Fagenes Fest, hvor Kong Frederik syntes at stilladsarbejdernes indslag var det mest interessante.

Kai Petersen fortæller videre om sit samarbejde med stilladsarbejderne. Han kommer bl.a. ind på den gamle tradition med at ingen nye folk må ansættes før alle medlemmer af klubben er i arbejde. En stilladsmester ville ikke ha´ nogen fra klubben. Det kom han til at fortryde, da han fik sendt et par trusse-ekspedienter ud. Vi kommer også ind på generelle forhold som organisationspligt. Kai fortæller også lidt om den store konflikt i 1956, hvor han ikke kunne få over sin samvittighed at anbefale et ja.

Kai Petersen var formand for Lager og Pakhusarbejdernes Forbund 1947 -56. Jeg interviewede ham i forbindelse med klubbens 60 års jubilæum. Det var efter vi havde lavet 60 års jubilæumsskriftet, som han sidder og bladrer i og uddyber forskellige emner, som vi omtaler i skriftet.. Han var med til alle klubmøder og han var med på den årlige skovtur. Han var også med til at lave stillads på Roskilde Domkirke for at lære de forskellige fagudtryk indenfor branchen at kende.