Stjerner og striber

Stjerner og striber

By DRNews
Download on the App Store
  • Favorites

    72

    Followers

  • Typical duration

    58 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Stjerner og striber episodes

  • Bidens storhed og forfald
    Joe Bidens inderkreds har systematisk i årevis forsøgt at skjule den tidligere præsidents svigtende fysiske og mentale helbred for offentligheden. Det viser den nye bog Original Sin, som Stjerner og striber har tygget sig igennem. Har Det Hvide Hus og det demokratiske parti skjult sandheden og snydt sine vælgere? Hvem vidste hvad og hvornår? Det svarer vi på i dagens afsnit, hvor vi også (næsten) skal til krypto-gallamiddag med Donald Trump i hans eksklusive golfklub uden for Washington D.C. Vi har i hvert fald talt med én af de krypto-handlere, der har købt sig adgang til middagen med USA's præsident.
    Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, kulturkorrespondent Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht og USA-korrespondent Philip Khokhar.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
    58 min
  • Trump på 1001 nats eventyr
    USA's præsident Donald Trump er taget på sin første officielle udlandsrejse til Saudi-Arabien, de Forenede Arabiske Emirater og Qatar, hvor der venter en gave i form af en luksus-jumbojet til 400 millioner dollars. Men må en præsident overhovedet modtage sådan en gave, eller er der tale om korruption, der ikke hører sig til i et demokrati?
    Netop demokratiets tilstand er på dagsordenen til et demokrati-topmøde i København, som Stjerner og striber i denne uge har besøgt for at tage tilstanden på demokratiet, der i den grad er presset på verdensplan.
    Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, vært og tidl. USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz og USA-journalist Lasse Engelbrecht.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
    57 min
  • Spioner i sneen
    Meldinger om amerikansk spionage i Grønland viser, at Trump mener det mere alvorligt end nogensinde før: Han VIL have Grønland. Vi tager skæg, blå briller og skibukser på og dykker ned i spionhåndbogen og i det efterhånden iskolde dansk-amerikanske forhold. Og så tager vi til rosefest i Det Hvide Hus, hvor der pludselig er masser af positive vibrationer til briefingerne.
    Deltagere: Kulturkorrespondent Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht, undersøgende journalist Niels Fastrup og Grønlands-reporter Lasse Lindegaard.
    Tilrettelæggelse: Louise Brodthagen Jensen.
    56 min
  • SPECIAL: Fra drømmerejse til fængselsmareridt
    I denne uge har Udenrigsministeriet opdateret sin rejsevejledning til USA. Og det kan gå grueligt galt, hvis man ikke har styr på reglerne. Vi fortæller historien om to danske piger på 20 år, der for halvanden uge siden blev lagt i håndjern i en amerikansk lufthavn, kropsvisiteret, smidt i arresten i tre døgn - og deporteret. Årsag? Frida og Uma rejste på en forkert visumtype. Vi gransker også Donald Trumps dekret nr. 14161, som skærper antallet af tjek og sikkerhedskontoller for indrejsende i USA.
    Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og tech-korrespondent Henrik Moltke.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Louise Brodthagen.
    1 hr
  • Trumps første 100(0) dage
    Vi gør status på Donald Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus, som han fejrede med tusindevis af fans, countrymusik og gratis kasketter til vælgermøde i Michigan. Hvad er de største succeser - og fiaskoer? Samtidig er præsidentens popularitet hos amerikanerne dalet i de nationale målinger, og hans politiske modstandere er for alvor er ved at vågne op til dåd.
    Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-korrespondent Philip Khokhar, kulturkorrespondent Sandra Brovall og USA-journalist Lasse Engelbrecht.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Louise Brodthagen.
    1 hr
  • Familiekomsammen i gruppechatten
    Den skandaleramte amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth er kommet i nye problemer, efter han (igen) har delt fortroligt materiale i en Signal-gruppe på sin private telefon - denne gang med både hustru, bror og venner. Vi ser på sagen og det massive kaos, der hersker i Hegseths forsvarsministerium.
    Vi taler også om vicepræsident JD Vances besøg hos paven, der dagen efter gik bort, og Trumps (kultur)krig mod Harvard og de andre universiteter.
    Deltagere: Kulturkorrespondent Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht og USA-korrespondent Jakob Krogh.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
    50 min
  • Rollinger i Rolls-Royce
    Ambitionen var tårnhøj, da Elon Musks afdeling for offentlige besparelser (DOGE) gik i gang med at endevende det føderale system for bureaukrati og korruption. Men nu har DOGE meddelt, at man har sparet 15 procent af det oprindelige mål på 1.000 milliarder kroner.
    I denne uge ser Stjerner og striber nærmere på Elon Musk og gør status på DOGE's arbejde - og hvad der var med til at forme multimilliardæren i Sydafrika.
    Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist kulturkorrespondent Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht og afrikakorrespondent Søren Bendixen.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
    55 min
  • Påskemiraklet i West Wing
    Mange kunne ånde (forsigtigt) lettet op, da Trump (indtil videre) har trukket i land og sænket straftolden til 10 procent for alle lande på nær Kina. Vi dykker ned i en ekstremt hektisk uge i amerikansk politik for at finde ud af, hvad der skete, og hvad der fik Trump til at trække i land.
    For påsken står for døren, så derfor kigger vi også ind i Det Hvide Hus' nyetablerede "Faith Office" og på Trumps åndelige - og kontroversielle - vejleder Paula White samt Trumps forhold til det kristne USA.
    Afsnittet er optaget torsdag 10. April.
    Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, nyhedsvært Lillian Gjerulf Kretz, USA-journalist Lasse Engelbrecht og USA-journalist Malthe Sommerand.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
    58 min
  • Trump går planchen ud
    Udstyret med en stor tavle med kryptiske udregninger, indledte USA's præsident Donald Trump i denne uge USA's handelskrig mod resten af verden. Vi dykker ned i pressemødet i Rosenhaven ved Det Hvide hus og hvad toldkrigen kommer til at betyde for Danmark, Europa og USA.
    Og så skal vi til både Florida og ostestaten Wisconsin, hvor flere mindre valg har givet demokraterne vind i sejlene.
    Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, vært og tidligere USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz, USA-journalist Lasse Engelbrecht og økonomikorrespondent Casper Schrøder.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
    55 min
  • Signalfejl i gruppechatten
    Efter massiv kritik og ændrede rejseplaner lander vicepræsident JD Vance og andendame Usha Vance fredag efter planen på den amerikanske militærbase Pituffik Space Base (tidligere kendt som Thulebasen) i det nordvestlige Grønland. Vi gennemgår hele det tumultariske forløb op til besøget og tager et kig i de geopolitiske historiebøger for at finde et par eksempler på, hvordan USA gennem tiden har sikret sine politiske og økonomiske interesser rundt omkring.
    Og så endevender vi balladen om den ikke-så-hemmelige gruppechat på appen Signal, hvor den amerikanske regeringstop kom til at dele hemmelige planer.
    Deltagere: Korrespondent Stéphanie Surrugue, kulturkorrespondent Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht, international korrespondent Steffen Gram og EU-analytiker Per Bang Thomsen.
    Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
    1 hr

About Stjerner og striber

From the publisher's feed

Gør udenrigspolitik great again! DR's udlandskorrespondenter graver sig ned i de helt store dramaer og nørder løs i detaljerne og persongallerierne. Nyt afsnit hver fredag + det løse - fordi vi elsker international politik!

Best of Stjerner og striber

Ranked by our users in the last 21 days