Substitutionsbehandling - som er behandling med medicin til erstatning for brug af illegale stoffer - har dokumenterede positive effekter for stofbrugere. Såkaldt fremskudt behandling, dvs. behandling i eget miljø, fx. sit private hjem, er et vigtigt bidrag til at mindske skader hos udsatte stofbrugere. Det viser de første evalueringer af en ordning med fremskudt behandling, som blev etableret i København under COVID-19-pandemien.

Hvilken funktion har brug af alkohol og stoffer for et menneske med afhængighed, og kan man holdes ansvarlig for egen afhængighed? Dette og meget andet diskuterer fem psykologer i en ny bog, som henvender sig til alle, der møder mennesker med afhængighed i deres hverdag enten som fagperson eller i privatlivet.

Som en del af et pilotprojekt spurgte politiet i løbet af et år knap 1.900 spiritus- og narkotikabilister, om en rusmiddelrådgiver fra kommunen måtte ringe dem op og tilbyde vejledning og hjælp. Cirka hver fjerde tog imod politiets håndsrækning, og rådgiverne lykkedes med at få kontakt til knap 7 ud af 10 af dem, der tog imod tilbuddet. En del af dem blev interviewet af forskerne og fortalte, at kontakten fra politi og rusmiddelrådgiver var afgørende for, at de fik hjælp.

Der findes forskellige skadesreducerende tilbud til stofbrugere i de fleste danske kommuner uden for de største byer. Men i hvilket omfang stofbrugere benytter sig af og har adgang til tilbuddene, varierer dog. Det skaber ulighed i brugen af skadesreducerende hjælp som fx heroinbehandling og livreddende overdosisbehandling.

Konsekvenser af ulighed i samfundet kan ses i mange sammenhænge, når man beskæftiger sig med rusmiddelforskning, bl.a. rusmiddelbrug, -distribution, -policy, -behandling og -forebyggelse. Til trods for at Danmark er et af de mest lige lande i verden, er ulighed stadig en kritisk faktor, der påvirker mange mennesker.

I hjemmeplejen og på plejehjem findes ældre mennesker med rusmiddelproblemer, som personalet savner specialiseret viden om for at kunne hjælpe. Det drejer sig bl.a. om komplekse sundhedsudfordringer, som disse ældre mennesker kan have, og om, at arbejdet med de ældre indebærer en række etiske og praktiske dilemmaer.

Velfærdssystemet er komplekst og kræver overskud og ressourcer at navigere i. Noget, som de mest udsatte mennesker i vores samfund som regel ikke har. Ofte er det tilfældigheder og enkelte individer, der er afgørende for, om udsatte mennesker får den hjælp, de har ret til og behov for.

Den offentlig debat om seksuelt samtykke og seksuelle overgreb handler mest om heteroseksuelle kvinder og mænd. og kvinder. Dermed glemmer vi de une LGBT+-personer og deres oplevelser, som er nok så vigtige idet de ifølge undersøgelser er i større risiko for at opleve seksuelle krænkelser end andre unge.

I denne artikel fortæller psykolog og ph.d.-studerende Evangelia Kousounadi Knountsen om oplevelser, som unge personer af forskellige køn og seksualitet har haft haft med sex, når de drak alkohol og festede.

“LSD kan føre til drab og selvmord” “Psykedeliske stoffer kan være en vej til et sundt sind” Sådan lyder to avisoverskrifter fra henholdsvis Ekstra Bladet 20. juli 1996 og Kristeligt Dagblad 5. november 2021. Udviklingen fra den første overskrift til den i 2021 illustrerer meget godt, hvordan mediernes beskrivelser af brug af fx LSD og psilocybisvampe har udviklet sig de seneste årtier. Samtidig skriver medierne mere og mere om psykedeliske stoffer og i dag i højere grad om, hvordan de kan bruges til behandling af angst, depression og PTSD.

I denne artikel gennemgår vi dækningen og opfattelsen af psykedeliske stoffer gennem et par årtier i Danmark.

Ord som pusher, narkohaj eller dødens købmænd er nogle af de ord, vi bruger om personer, der sælger ulovlige stoffer som hash, heroin, kokain og ecstasy. Men verden er ikke så simpel, at mennesker enten bare er gode eller onde. Og det gælder også for mennesker, som sælger stoffer. Fx er der en del stofbrugere, som sælger stoffer, for at finansiere deres eget forbrug. En del lovlydige 'almindelige' danskere dyrker cannabis i haven og sælger lidt til naboerne.

Så vi bør arbejde på at få et mere nuanceret syn på og sprogbrug om mennesker, som sælger stoffer. Antropolog og lektor Thomas Friis Søgaard forklarer hvorfor.