Et
turbulent år i dansk politik er kulmineret i maksimalt drama her lige før jul:
Beretningen fra Instrukskommissionen konkluderer, at tidligere udlændingeminister
Inger Støjberg var ansvarlig for både ulovligheder og vildledning af
Folketinget. Juridisk er der dermed grundlag for en rigsretssag, vurderer flere
af landets førende juraeksperter.
Men
afgørelsen er politisk, ikke juridisk. Det store spørgsmål er nu, om et flertal
i Folketinget vil stemme for en rigsretssag - den kun anden i over hundrede år.
Sidste gang var Tamilsagen, hvor justitsminister Erik Ninn-Hansen endte med at
blive dømt. Se interview med Folketingets hidtil skarpeste kritiker, Radikale
Venstres retsordfører Kristian Heegaard. Han mener, at en rigsretssag er meget
tæt på.
Se
de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen – her i årets
sidste BorgenLateNight – diskutere den spektakulære sag, der tilmed sker
samtidig med nedsættelsen af den nye granskningskommission, der skal kulegrave
S-regeringens ansvar i den aktuelle minkskandale. Hvordan hænger de to
retsforløb sammen? Og vil der overhovedet være flertal i Folketinget for at
sætte Inger Støjberg på anklagebænken.