
Sign up to save your podcasts
Or


I en branche, hvor man ofte skal konkurrere med mange andre kvalificerede kandidater, er det ikke uvæsentligt at kunne skille sig ud. Derfor er det vigtigt at være skarp på, hvad du kan, og hvordan du fortæller andre om dine kompetencer. Tilbage i maj måned afholdt KS i samarbejde med kommunikationsbureauet Kongsted+Grønne en workshop, der netop hjalp deltagerne med at stille skarpt på deres individuelle kompetencer. Her kommer nogle væsentlige pointer fra workshoppen:
Selvom de fleste af os for længst er gået på sommerferie, kan det være svært at lægge studielivet helt på hylden. Semesterstart føles utrolig tæt på, den dårlige samvittighed kommer krybende, og måske er der også en reeksamen at bekymre sig om. Jeg har talt med to psykologer hos Studenterrådgivningen om, hvordan man som studerende får slappet af i ferien. Her er deres bedste bud.
”Hvad læser du?” Interkulturelle markedsstudier…. i tysk” ”I TYSK???!” Denne samtale har jeg haft utallige gange i min studietid. Hver gang jeg skal fortælle, hvad jeg læser, bliver jeg mødt af denne reaktion, en rynken på næsen og opspilede øjne. Heldigvis synes de fleste, at det er fedt, at jeg tør læse et andet fremmedsprog, men jeg bliver altid stillet spørgsmålet: ”Hvorfor i tysk?”
De fleste af os er efterhånden klar til en velfortjent sommerferie efter en travl eksamensperiode. Men hvordan holder man en fed ferie, når pengepungen ikke er den tungeste? Vi hjælper dig til oplevelser og seværdigheder i Danmark, som enten er gratis eller med rabat for studerende. God ferie!
Læs hele artiklen på studenterbroed.dk:
Det tager tid at uddanne sig. Og man kan være heldig at lære en ting eller to undervejs. Her er de vigtigste ting, jeg tager med mig fra mine år på universitetet.
Studenterbrød har talt med karriererådgiver Bitten Kærgaard om, hvorvidt karakterer er af afgørende betydning, når man skal have et job efter studiet, eller om det er vigtigere at have indsamlet relevante erfaringer i form af studiejob(s), frivilligt arbejde og lignende.
”Det er forskelligt, hvor meget man går op i karakterer. Man kan sige, der er nogle situationer, hvor karakterer er vigtige, for eksempel hvis man vil skrive en Ph.d. Og så nogle gange i det offentlige, der har jeg oplevet, at man skal sende sit karakterbevis med, når man ansøger om et job. Men det er min vurdering, at det blot er en form for dokumentation, så arbejdsgiver kan se, at du har taget den angivne uddannelse.”
Bitten fortæller, hvad arbejdsgiverne typisk kigger efter, når de ansætter kommunikations- eller sprogfolk:
”Når man skal ansætte kandidater, der har læst kommunikation eller sprog, så kigger man på, hvilke kompetencer og færdigheder personen har til at varetage jobbet. Derfor skal man, når man er på studiet prøve at fokusere på, hvad man gerne vil, når man er færdig. Det kan man gøre ved at vælge et bestemt fokus eksempelvis i form af nogle bestemte valgfag.”
Det er ifølge Bitten vigtigt at kunne formidle, hvor ens interesser og styrker ligger:
”Der er masser af måder, man kan vise sine interesser på – og ligeledes mange måder hvorpå man kan vise, hvad man har erfaringer med. Det handler om, at man kan finde ud af at formidle, hvad man kan, og at man ikke bare skriver, at man eksempelvis fik en bestemt karakter for sit speciale. I stedet er det vigtigere at kunne formidle, hvad man har lært, og hvad man kan bruge det til.”
Bitten slår dog fast, at det ikke betyder, at man som studerende skal være ligeglad med, hvordan man klarer sig.
”Der er et indlejret paradoks i forhold til det med karaktererne. På den ene side vil man gerne have, at unge klarer sig godt gennem studiet med gode karakterer, og samtidig er karaktererne ikke det, arbejdsmarkedet kigger på, men snarere hvad de unge kommer med, som de kan bruge til at løse virksomhedernes problemer. Når vi siger, at arbejdsgiverne mestendels ikke går op i karaktererne, så betyder det ikke, at vi ikke synes, at man skal gøre sig umage på studiet og engagere sig. Men det skal man gøre fordi, at man gerne vil lære noget og tilegne sig viden, som man kan bruge bagefter. Det betyder også, at et 4 tal ikke kommer til at ødelægge nogens fremtid. ”
Nogle gange går ord i glemmebogen. Og det er i grunden synd. Her kommer en række glemte ord, vi synes, du skal optage i dit ordforråd. ”Skal du med ud at drikke pullimut i weekenden?” lyder da ikke helt dårligt, vel?
Som kommunikatør kan du komme ud for, at en af dine arbejdsopgaver er at speake en video eller podcast. Men hvordan gør man lige det? Vi har spurgt retoriker Louise Fischer-Nielsen fra Taleværdstedet til råds. Læs med her og få svar på de tre allervigtigste spørgsmål om speak.
From the publisher's feed