Han er misbrugeres, hjemløses og psykisk syges læge

I denne episode af Sundhedsvisioner møder du Gadelægen Henrik Thiesen, der går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem. Som han siger: ”De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er. " Det har han nu gjort i mere end 20 år.

13,7 diagnoser

Som forholdsvis nyuddannet alment praktiserende læge arbejdede Henrik Thiesen med misbrugsbehandling og som skolelæge. Det arbejde fandt han meningsfyldt og spændende. ”Jeg kunne have faderen i misbrugsbehandling, og datteren kunne jeg tage hånd om som skolelæge”, fortæller han. Det gav ham mulighed for at arbejde med den sociale del af lægegerningen, som han finder meget vigtig, og som han mener er blevet gjort besværlig. Alment praktiserende læger nemlig ikke længere mulighed for at tage på hjemmebesøg i samme omfang som før. ”’Et hjemmebesøg giver informationer, som kan være meget vigtige. De informationer får du ikke, når patienterne kommer nyvaskede hen på en klinik”, mener han.

For mere end 20 år siden så Henrik Thiesen en ledig tidsbegrænset stilling som læge i et nystartet projekt, der skulle arbejde med socialt udsatte i København. Han søgte stillingen og fik den. Og frisk fra fad – blev han kastet ud i den københavnske underverden af socialt udsatte for at undersøge, hvordan deres sundhedstilstand og tilfredshed med systemerne var. Deres sundhedstilstand viste sig at være meget ringe, og deres tillid og tilfredshed med systemerne kunne ligge på et meget lille sted. Han fandt i gennemsnit 13, 7 diagnoser på hver patient. Det var en skønsom blanding af somatiske, psykiatriske- og misbrugsdiagnoser. De var hverken tilfredse med deres sagsbehandler eller deres læge – som de i øvrigt yderst sjældent besøgte. Hans undersøgelse viste, at kontakten til sundhedsvæsnet oftest var med skadestuer og akuttilbud. Hans fund var dengang helt nye, men er siden udbygget og dokumenteret yderligere. Henrik Thiesen kunne se, at hvis denne gruppe skulle have mulighed for at få hjælp, når de var syge og få et sundere liv, skulle der noget helt nyt til.

 Med udgangspunkt i patientens behov

Ved at ændre på traditionel praksis og fokus skabte Henrik Thiesen derfor et tilbud, som hedder: SundhedsTeam, og som nu har eksisteret siden 1. maj 2005. Det er en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Gadelægen tog udgangspunkt i brugernes konkrete behov og ressourcer og designede det tilbud, som passede til dem. Det betyder, at han og hans team går ud i Københavns lille verden af hjemløse, misbrugere og psykisk syge og gør en forskel – lige der – på gaden, på herberget, i varmestuen. Henrik Thiesen har fået lavet beregninger, som viser, at han sparer samfundet for op til 1,2 millioner kroner på én patient blot ved at være tilstede.

Det tværgående sundhedsteam er et sundhedstilbud, som ligger under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det har været vigtigt for ham, at hans tilbud er et socialt tilbud, så han kan arbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Han mener, at folkesundhed er en vigtig del af lægens arbejde, og den kan han arbejde optimalt med i denne organisering. Han er ansat til en fast løn i stedet for at blive honoreret som alment praktiserende læger ellers gør – som er pr. patient.

 Ønsker ’Doktor Hansen’ tilbage

Henrik Thiesen opfordrer sundhedsminister Ellen Thrane Nørreby til at se på, hvordan man kan tilføje noget elastik til den måde, alment praktiserende læge honoreres på. Han ønsker sig ’Doktor Hansen’ (matadorlægen) tilbage. Ikke sådan at han mener, at lægen skal til at lave papirarbejde og arbejde gammeldags – men på den måde, at alment praktiserende læger skal have større mulighed for at forlade praksis, gå derhen hvor patienterne er og have mulighed for at se og vurdere hele patientens livssituation. Det, mener han, især er vigtigt, når det drejer sig om sårbare og socialt udsatte borgere. Han synes, det skal være muligt for de praktiserende læger at kunne tilbyde at være til stede på det lokale værested en halv eller en hel dag om ugen. Som honoreringen af den alment praktiserende læge er i dag, er det ikke muligt.

 Sammenhæng i systemet = sammenhæng for brugeren

Henrik Thiesen har skabt sammenhæng for sine patienter og for dem, som arbejder i systemet. Som så mange andre steder i sundheds- og socialvæsnet vidste det ene sted ikke altid, hvad det andet gjorde. Patienterne kunne derfor blive sat i gang med forskellige behandlinger forskellige steder. Ved at tage det overordnede ansvar, skabe systematik og gennemsigtighed og sørge for at kommunikere med alle på rette tid og om de rette ting, er det ikke længere tilfældet. En patient kan nu gå ind i en varmestue på Nørrebro, blive sat i gang med en behandling der og fortsætte den samme behandling på eksempelvis Sundholm.

 Vil du vide mere om gadelægen?

Du er velkommen til at kontakte gadelægen Henrik Thiesen. Telefon:  26 75 89 11

E-mail: [email protected]

Sundhedsvisioner vil gerne høre fra dig

Hvis du har forslag eller ønsker til indhold, er du velkommen. Skriv til [email protected] eller ring: +45 2628 7065

Bettina Lundgren har en lang karriere som leder i det danske sundhedsvæsen bag sig og er i dag direktør i Nationalt Genomcenter, som kort fortalt er en styrelse under Sundhedsministeriet, der arbejder på at realisere en del af en overordnet strategi om at udvikle mere skræddersyede behandlinger til den enkelte patient.

Nationalt Genom Center samler data om danskernes genomer i en sikker supercomputer, stiller den til rådighed for læger, forskere og patienter og fremmer på den måde ny viden om personlig medicin i ind og udland.

I episoden får du indblik i centrets virke, men også indsigt i Bettinas erfaringer som topleder, og hvordan hun som noget nyt, nu er topleder i staten i en særdeles politisk virkelighed. 

Podcasten finansieres og udgives af firmaet Sundhedskommunikation

Lydtekniker Lærke Sødring Nielsen sikrer prima lyd, og Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Podcasten er også Lines idé.

Gæst hos Line Gade er cheflæge Marie Storkholm, som med egne ord er ledelsesnørd, og som på flere måder er gået nye veje som leder for en afdeling for kvindesygdomme og fødsler på Regionshospitalet Horsens. Hun arbejder målrettet på at forebygge, at personalet brænder ud. Arbejdet skal give mening, og det gør eksempelvis dobbeltarbejde ikke. Hun har nedlagt sygeplejerskestilling, der arbejder med kvalitet og i stedet opfordret alt personale til at deltage i dette. Fællesskab er en anden nøgleværdi, og hun sender blandt andet personalet på hyttetur, for at forbedre samarbejde og tilliden til hinanden.

På afdelingen er der omkring 200 ansatte. Der mangler ikke personale. Sygefraværet er blevet halveret og udrednings- og behandlingsgarantien bliver stort set overholdt – så hun gør noget rigtigt. Lyt og bliv klogere.

Lærke Sødring Nielsen redigerer og Line Gade har tilrettelagt og er vært.

Podcasten udgives af Sundhedskommunikation.com

Morten Ziebell er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og tidligere ledende overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

Hans interesse for ledelse blev især vakt, da han som ledende overlæge på Rigshospitalet oplevede glæden ved at kunne gøre en forskel for medarbejderne ved at være en tydelig leder med et klart fokus på, at et godt og nært samarbejde gør en stor forskel.

I 2022 fik Morten Ziebell mulighed for at blive topleder og greb chancen. Det gjorde han, fordi han med egne ord ønskede at være ’mere for flere’ og udleve hans visioner for det danske sundhedsvæsen på et højere niveau end som ledende overlæge. Han ønsker at sætte personalet mere fri til selv at tage ansvar, og at kontrol bør minimeres.

Han bruger ord og begreber som: at rykke mennesket frem, det feminine og det maskuline i sundhedsvæsenet og om at dyrke et fællesskab mere end bare at være eksempelvis elitekirurg.

På spørgsmålet om han har en dyrekøbt erfaring at dele, så er svaret, at han som helt ung kirurg, gerne ville have været bedre til at dyrke fællesskabet og mere opmærksom på, hvordan han kunne have spillet sine kollegaer gode.

Morten Ziebell mener, at det danske sundhedsvæsen bør forholde sig mere nuanceret til, om alle altid skal behandles og reddes. Han mener, det er vigtigt at have en samtale om døden og livets afslutning både blandt personale og med patienterne, og at det er vigtigt at respektere patienternes ønsker og behov i den sidste fase af deres liv.

Morten har gjort sig bemærket i offentligheden ved at tale for en mere åben debat om døden og livets afslutning i det danske sundhedsvæsen. Han har deltaget i et væld af artikler, tv, radio og podcasts om dette emne.

Det er Lære Sødring Nielsen, der har redigeret, og det er firmaet Sundhedskommunikation, som producerer og udgiver. Line Gade er vært.

Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme har udviklet et koncept for en værdibaseret samtale mellem sundhedsfaglig og patient/pårørende, som du her får indsigt i.

Konceptet hedder 'Samtale om liv og behandling' og skal hjælpe patienter og pårørende med at få taget stilling til vigtige spørgsmål, så behandling og pleje kan tilpasses deres ønsker og mål. Indsatsen har mange fantastiske sideeffekter ud over, at patienter er glade for den. Eksempelvis at læger og sygeplejersker arbejder bedre sammen og har fået et sprog for kommunikation og omsorg. De er desuden, med egne ord, blevet bedre klinikere og gladere for deres arbejde.

Gæster er konsulent Katrina Pitt Winther, sygeplejerske Cæcilie Borregaard Myrhøj og læge Stine Novrup Clemmensen.

Mød læge, professor og virusdetektiv, Thea Kølsen Fischer, der har arbejdet på at hjælpe hele verden, siden hun blev færdiguddannet.

Derfor har hun arbejdet i U-lande, forsket i virus, arbejdet med sundhedsplanlægning og har uddannet sig til virusdetektiv - før vi kendte til COVID-19.

I dag er hun forskningschef på Nordsjællands Hospital og er aktuelt ved at launche en HealthTech-løsning, der skal gøre det muligt at hjemmeindlægge de patienter, som ikke er så syge, at de behøver at være indlagt, men har brug for sundhedsfaglig hjælp, til de bliver bedre.

Vi præsenterer status og bud på, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med mentale helbredsproblemer bedre. Alt for mange danske børn og unge lider for længe og unødigt, fordi opsporing og forebyggelse er usystematisk og utilstrækkelig. Og fordi de indsatser, der skal hjælpe dem, er for spredte og usammenhængende. Pia Jeppesen har udviklet redskabet Mind My Mind, som er evidensbaseret og effektivt. 

Med Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Pia Jeppesen, Ph.d., seniorforsker og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og Bjørn Holstein, professor emeritus og forsker i børnesundhed.

Vært og tilrettelæggelse: Line Gade

Redigering: Lærke Sødring Nielsen

Udgives af firmaet Sundhedskommunikation

Der sker virkelig meget inden for høreteknologi i disse år, og den nyeste teknologi inden for høreapparater bygger på, at både øre og hjerne skal have noget at arbejde med, så man som bruger får mulighed for at opleve det komplette og mest meningsfulde lydbillede.

Nye typer af digitale høreapparater er fremtiden og fungerer på næsten samme måde som en lille computer, hvor målet altså er, at høreapparater skal interagere direkte med hjernen.

Det er en udfordring, at meget offentligt indkøb af høreapparater baseres på apparatets teknik og funktionalitet, mere end på brugerens oplevelse.

Ildsjælen børnelægen Morten Schrøder lever efter mottoet: Lykken er ikke at eje, men at være med til at skabe, som han har taget fra Jørgen Utzons far: Åge Utzon. Det er ikke små skibe, han har sat i søen.

Et af skibene er foreningen Børneliv, som otte unge læger startede i 2014. Foreningens frivillige underviser danske børn i krop og sundhed og har i 2021 lanceret Børnelægens Børnetips, som er en række videoer og viden, der giver gode råd til forældre omkring børns sygdomme.

Han mener, at læger bør kommunikere bredere og bedre. At sundhedsvæsenet har et ansvar for at dele den viden, der er og også at fortælle og vise, hvad og hvordan sundhedsvæsenet hver dag gør en forskel for syge danskere.

Det har han en række gode råd til, hvordan man gør og nogle eksempler på, hvad han selv ser som magiske øjeblikke i klinikken.  

Morten arbejder til dagligt på Rigshospitalets børneafdeling og er med til at udvikle det nye børnehospital Børneriget. Det tæller blandt andet at opgradere personalets kommunikative og relationelle kompetencer.

Lydtekniker Lærke Sødring Nielsen har sørget for optimal lyd og klip og Line Gade har stået for tilrettelæggelse og optagelse. 

Sundhedskommunikation producerer Sundhedsvisioner

Danielle Drachmann og hendes to børn lider af en sjælden lidelse, som giver uforklarligt lavt blodsukker (idiopathic ketotic hypoglycemia). I et helt usædvanligt samarbejde med to eksperter har hun skabt skelsættende forskningsresultater og en aktiv international patientforening, Ketotic Hypoglycemia International. Patientforeningen har samlet familier og forskere fra hele verden om en medicinsk artikel, der samler al den nuværende viden om det medicinske mysterium og det har hjulpet patienter til at få anerkendt deres uforklarlige lave blodsukker og dermed endelig givet dem adgang til livsvigtig lægehjælp, udredning og behandling. Forsker Jacob Sten Petersen, som er professor og Head of Stem Cell R&D, Novo Nordisk, og patienten Danielle Drachmann fortæller, hvordan de sammen med en tredje partner, Henrik Boye Thybo Christesen, som er professor og leder af det Nationale Center for Kompliceret Hypoglykæmi på Odense Universitetshospital, har samarbejdet og anvendt patienter og pårørendes viden og indsigt til at gør en stor forskel.

Trekløveret har endnu en artikel undervejs, som potentielt kan gøre en stor forskel for mennesker med Down Syndrom. Fundamentet for deres arbejde er et ligeværdigt samarbejde mellem forskere fra industrien, forskere fra sundhedssektoren og patienter og de pårørende.

Lærke Sødring Nielsen har redigeret og Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Podcasten udgives af firmaet Sundhedskommunikation.