Supercomputing i Danmark

Supercomputing i Danmark

By DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation)Technology
Download on the App Store

Supercomputing i Danmark episodes

  • Bioinformatikere i junglen

    Hvis man vil DNA-sekventere

    alle planter i Amazonas, så har man virkelig brug for en Supercomputer. Og
    selvom det måske lyder  uoverkommeligt, så har et dansk/brasiliansk
    forskningskonsortium planer om at udvikle en metode til netop dette ved at bruge supercomputeren Computerome.  Projektet skal analysere regnskovens planter og kommer til at generere
    enorme mængder af data bl.a. om planternes DNA og om de potente stoffer planterne
    producerer. Lektor Bent Petersen fra DTU Bioinformatik fortæller i denne
    episode om ideen bag det ambitiøse forskningsprojekt. 

    Du kan læse mere om Computerome på: https://www.deic.dk/computerome

    17 min
  • Supercomputer efterprøver verdens største matematiske bevis

    Vores

    mobiltelefoner, autopiloter og hospitalsudstyr anvender alle avanceret  software, men hvordan kan vi vide, at den
    software, som vi er blevet helt afhængig af, virker som den skal? Det kan vi ved
    hjælp af matematik. Matematiker og professor i computer science ved SDU Peter
    Schneider-Kamp forsker i, hvordan man
    kan bruge matematik til både at verificere og konstruere software. Og så har han
    lige efterprøvet verdens største matematiske bevis ved at bruge supercomputeren
    Abacus. 

    Du kan læse mere om Peter Schneider-Kamps forskning på : http://imada.sdu.dk/~petersk/

    Læs mere om Supercomputing på https://vidensportal.deic.dk

    20 min
  • En supercomputer specielt til life science

    Hvorfor har Danmark brug for en supercomputer specielt til life science? I denne episode fortæller leder af supercomputing ved DTU Bioinformatik Peter Løngren, hvorfor Life Science forskningen stiller helt særlige krav til en supercomputer. Han fortæller også om udviklingen af Danmarks nationale Life Science supercomputer Computerome. Computerome befinder sig fysisk på DTU Risø ved Roskilde, men takket være cloud-teknologi

    betjener Computerome i dag store internationale forskningskonsortier uanset hvor
    de fysisk befinder sig i verden. 

    Du kan læse mere om Computerome på https://www.deic.dk/computerome

    Læs mere om supercomputere og eScience på vidensportalen: https://vidensportal.deic.dk

    25 min
  • Abacus 2.0

    I en kælder på Syddansk Universitet finder man et af Danmarks tre nationale HPC anlæg: Supercomputeren Abacus 2.0. 

    SDU professor Claudio Pica fortæller om udviklingen af Abacus, og de nye muligheder supercomputeren har tilført dansk forskning. Derudover medvirker dekan for naturvidenskab på SDU Martin Zachariasen, og KU forsker Guy Schurgers, som anvender Abacus til sin forskning i klimamodeller.

    Du kan læse mere om Abacus 2.0 på: https://abacus.deic.dk

    Læs mere om supercomputing og eScience på vidensportalen: https://www.deic.dk/vidensportal

    30 min
  • Pestens DNA historie overrasker

    Hvordan kunne en forholdsvis harmløs bakterie udvikle sig til en af de mest dødbringende bakterier i verden nogensinde? Det er et af hovedspørgsmålene i et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af DNA sekventering følger pestens udvikling fra dens tidligste udspring og frem til den pestbakterie vi kender i dag. Lektor Simon Rasmussen fra DTU Bioinformatik fortæller bl.a. hvordan 1 million regnetimer på Supercomputeren computerome har gjort det muligt at opstille pestbakteriens udvikling gennem 5000 år, og hvordan dette nye studie faktisk betyder, at man må revidere opfattelsen af, hvor og ikke mindst hvornår pest opstod.   

    Du kan læse mere om Supercomputeren Computerome, på vidensportalen: https://vidensportal.deic.dk/Computerome


    25 min
  • Hvad er supercomputing i Danmark?

    Hvad er en supercomputer? Og hvilken rolle spiller supercomputere i forskning i dag? Hvordan får man adgang til en supercomputer? Og hvad gør vi egentlig i Danmark for at sikre at vores forskere har de supercomputerresourcer som de har brug for? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i denne første episode af Supercomputing i Danmark, hvor jeg er taget til Supercomputing Dag på DTU, og taler med Professor i Bioinformatik Søren Brunak, og formand for DeICs eSciencekomité Josva Kleist og leder af eScience kompetencecenter Lene Krøl Andersen.   

    Du kan læse mere om Supercomputing og eScience på vidensportalen: https://www.deic.dk/vidensportal


    48 min

About Supercomputing i Danmark

From the publisher's feed

En podcast om forskning, teknologi, big data og supercomputere. Forskningen giver os hele tiden nye teknologier, men teknologien ændrer også måden vi forsker på. Eksplosionen i digitale data og udviklingen af kraftige supercomputere til at analysere dem, åbner dørene til nye forskningsområder, opdagelser og erkendelser i både naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Hør om de nyeste spændende forskningsprojekter og resultater, når vi inviterer dig med indenfor på Danmarks tre nationale anlæg for supercomputing og taler med forskerne der bruger dem.