Supersnak

Supersnak

By Marvel-Morten og Kim HeltArts
Download on the App Store

Supersnak episodes

  • Mørke og mesterværker: De 10 superhelte-tegneserier fra 1980erne, du bør læse
    Så er vi nået frem til 80’erne i vores dekadeserie: De ti bedste eller mest betydningsfulde superhelteblade fra hvert årti.
    Det er aldrig nemt bare at vælge ti hæfter fra en periode på ti år, men det er særligt svært i 80’erne. Hvis man siger Miller og Moore, er det meget nemt at nå op på ti, så vi pålagde os selv visse regler, og dem overholder vi ... næsten!?
    Kim og jeg har før lavet et helt afsnit om 1986, et meget skelsættende år i amerikansk tegneseriehistorie. Men når vi skal vælge fra 1981 til 1990, bliver det nok det afsnit, hvor vores kære lyttere er mest uenige med os. Og gudskelov for det!
    Jeg gennemgår vores ti udvalgte hæfter på vores Facebook-side, og du er meget velkommen til at komme med dine forslag.
    Det kan jo også bare være, at der er, gud forbyde det, noget, vi har glemt!
    God lyttehygge og vi ses om to uger!
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    1 hr 41 min
  • Supersnak guider dig: Her kan du begynde din superheltelæsning
    Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk
    Et af de spørgsmål, vi får i Supersnak igen og igen, er: Hvor skal jeg begynde med at læse Batman, Superman eller hvilken som helst anden helt?
    Hvis det er en ny helt, som er kommet inden for de sidste 10-20 år, er det let nok. Start med begyndelsen!
    Men hvis du har lyst til at begynde på Batman, så er det ikke nogen god idé at starte med Detective Comics nr. 27. Det er dårligt tegnet, skrevet og fortalt ... målt med vores tids standarder. Men det har selvfølgelig enorm historisk betydning, og for sådan nogen som Kim og mig er det dybt fascinerende at se, hvordan det hele begyndte. Men ”gode”, det er de ikke.
    Selv Spider-Man ville jeg ikke anbefale at læse fra begyndelsen. Jeg elsker Ditkos streg og Lees svulstige libretto, men for en ”nybegynder” kan det godt være lidt hård kost!
    Så Kim og jeg bruger hele podcasten på at besvare et enkelt brev fra en lytter, som lige er startet med at læse superheltetegneserier (det heldige asen) og godt kunne tænke sig lidt råd og vejledning.
    Hvis du er fast lytter, har du nok hørt meget af det før, men der er jo nok en ting eller to, du er gået glip af.
    Så hvis du har hørt et par afsnit af Supersnak, set en del superheltefilm og har lyst til at bevæge dig ind i det gigantiske superheltetegneserieunivers, så er det lige podcasten for dig.
    God lyttehygge, og vi ses om to uger!
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    1 hr 39 min
  • Hvad sker der, når Superman og Batman holder fri? 20 år med tegneserie-miraklet ’52’
    Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk
    Denne Supersnak fejrer/markerer vi et 20 års jubilæum og udruller historien om dengang DC blev til DC & co.
    DC havde lige afsluttet en af deres utallige ”kriser”. Verdenerne var blevet udslettet, helte var døde, nye var blevet skabt, og et helt nyt og friskt DC-univers kunne tage sin begyndelse. Indtil næste krise, selvfølgelig. Men hvad var det?
    Manglede der ikke et år?
    Og hvad var der sket i det år?
    Velkommen til 52!
    Serien, hvor talenter som Geoff Johns, Grant Morrison, Greg Rucka og Mark Waid, med layouts af Keith Giffen, slog sig løs i et DC-univers, hvor de tre store var på rekreation.
    Og når katten er ude, danser musene på bordet, så 52 var også serien, hvor en masse ”mindre” helte kunne vise, hvad de duede til.
    Serien, hvor DC udgav et nummer om ugen i et helt år, og hvad der er fuldstændig utroligt ...
    DET LYKKEDES!!!
    Så velkommen til en podcast om det mest utrolige øjeblik i tegneseriens historie: Tegnere og forfattere afleverede til tiden et helt år i træk!
    Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved igen om 14 dage.
    Find os på:
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    1 hr 9 min
  • Ud af barndommen: De 10 superhelte-tegneserier fra 1970erne, du bør læse
    Vores lille serie, hvor vi tager ti hæfter fra hvert årti fra 1930 til i dag, er nu nået frem til 70'erne.
    Og ikke bare ti tilfældige blade, men ti hæfter, som har været med til at forme superheltegenren. Så det er ikke altid de bedste vi snakker om, men de mest betydningsfulde.
    Hvis 60'erne var det årti, hvor jeg begyndte at læse tegneserier, så var 70'erne det årti, hvor jeg begyndte at købe de amerikanske udgaver af disse vidunderlige superhelte. Og jeg blev også samler ... og har været det lige siden.
    Så alle de blade, vi omtaler, indtil videre i vores årti-serie, har jeg købt og læst, da de udkom ...
    Og det får én til at føle sig bare en lillebitte smule gammel.
    God lyttehygge, og vi ses om to uger!
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    1 hr 38 min
  • 365 afsnit skal fejres: Kim og Morten svarer igen!
    Så er vi nået frem til afsnit 365 af Supersnak, og hvis det ikke er skudår, vil det sige, at du kan høre et afsnit hver dag i et helt år ... At der så er kommet 24 flere, når året er omme, er en helt anden sag.
    Og da Kim og jeg ikke kunne finde på noget originalt for at markere dette "jubilæum", besluttede vi, at det var tid til et brevkasseafsnit!
    Heldigvis har vi en masse dejlige lyttere, som har sendt os en masse spændende spørgsmål. Ikke alle er lige seriøse, men de bliver alle besvaret i dette afsnit af Supersnak.
    Hver gang vi laver et af disse brevkasseafsnit, tænker jeg altid tilbage på dengang i forrige årtusinde, hvor jeg besvarede breve til Marvelklubben. Og jeg kan se på brevene, at jeg ikke er den eneste. Men at jeg skulle sidde i 2026 og stadig besvare breve om superhelte, det havde jeg bestemt ikke regnet med.
    God lyttehygge, og vi ses om to uger.
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    1 hr 47 min
  • Marvel forlader New York og får ny chefredaktør
    Her for nylig blev det meddelt, at Marvel Comics forlader New York og flytter til vestkysten.
    DC gjorde samme tur for nogle år siden, men Superman & Co. lever for det meste i fiktive byer, så New York har aldrig været en del af deres helte-DNA. Og det, selv om de helt tidlige Batman-eventyr foregik i New York, før de omdøbte den til Gotham City, som for øvrigt er et gammelt navn for New York.
    Det er noget helt andet med Marvel. Alle dem, der skabte Marvel-universet, var indfødte New Yorkere. De kunne ikke forestille sig, at deres helte boede andre steder. Daredevil har to gange forsøgt at flytte til San Francisco, og begge gange er han flyttet "hjem" igen.
    Men det Marvel, der fandtes i 60'erne, er væk og i dag er dens tegnere og forfattere er spredt ud over hele kloden.
    Deres allerøverste kreative chef hedder Kevin Feige og sidder i Hollywood, så det var måske meget naturligt, at hele butikken flytter til det solrige Californien.
    Men det giver et lille stik i hjertet på os (Kim og Morten), når Marvel ikke længere er i "The Big Apple".
    Så du er inviteret til en lille tur til Marvels New York, en by, der ikke findes, men lever i alle vores hjerter.
    God lyttehygge og vi ses om to uger!
    supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    48 min
  • Spider-Man: Brand New Day
    Som du nok har opdaget, er der kommet en ny Spider-Man-film, ”Brand New Day”, og Supersnak snakker selvfølgelig om den, men også om alle de andre, der er kommet før. Og det er mange. Rigtig mange og jeg fornærmer vist ingen, når jeg siger, at de er af forskellig kvalitet.
    Nu er der bare det, at Kim og jeg har forskellige meninger om, hvilken Spider-Man-film der skal have tommelfingeren op, og hvilken der skal have tommelfingeren ned...
    Hvis du er fast lytter af Supersnak, kommer det nok ikke som den store overraskelse, at det først er med Tom Holland som Peter Parker, at jeg for alvor blev glad, mens Kim har et langt mere tolerant og rummeligt forhold til de tidligere Spider-Man-film.
    Her er min spoilerfri anmeldelse af den nyeste Edderkoppe-film ...
    En ny Spider-Man-film med en ny instruktør, men med Tom Holland & Co. og et sandt overflødighedshorn af gæstestjerner fra hele Marvel-universet.
    Nogle figurer har du set før, og nogle ser du i MCU for allerførste gang. Men det ville være en forbrydelse at afsløre noget som helst af handlingen og den tsunami af overraskelser, der vælter ind over dig, når du oplever denne højoktane underholdningsmaskine af en film.
    Men det er ikke kun store eksplosioner og fantastiske kampe. Der er også scener, hvor du kæmper med en forræderisk tåre i øjenkrogen eller mærker, hvordan det løber dig koldt ned ad ryggen.
    Det er lykkedes instruktøren Destin Daniel Cretton, som har et par Marvel-projekter bag sig, at holde alle de mange bolde i luften i denne noget lange film. Og hvis du ikke får en klump i halsen efter at have set slutscenen, så er du lavet af sten.
    Så luk ned for internettet og LØB i biografen!
    Til sidst i podcasten snakker Christian Monggaard og jeg så om Spider-Man: Brand New Day, og hvis du IKKE har set filmen, så skal du IKKE høre vores snak om den, for vi spoiler helt vildt!
    De første 45 minutter: Spoiler-fri. De næste 45 minutter: Spoiler-fyldte.
    Husk det nu! Først se filmen og så høre slutningen på podcasten!
    Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram:
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    1 hr 35 min
  • Ni af de helt store tegnere ville være fyldt 100 år i år
    Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk
    De blev alle født i 1926.
    De var alle tegnere.
    Otte mænd og én kvinde.
    De endte alle med at sætte deres præg på den amerikanske tegneserie.
    Nogle var "vandbærere".
    Andre var "stjerner".
    Én døde alt for ung og efterlod sig det største "What If?" inden for superhelte.
    Én døde meget gammel og var skarp til det sidste.
    Og i mine øjne er de alle udødelige.
    De fortjener, at vi løfter vores bægre og ønsker dem tillykke med 100-årsdagen.
    Så det gør vi i dette Cent' anni-afsnit af Supersnak.
    Lyt med, og fang os på:
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    52 min
  • Marvel og modernisering: De 10 superhelte-tegneserier fra 1960erne, du bør læse
    Så er vi nået frem til "de glade 60'ere" i Supersnaks lille dekadeserie, og det var på én og samme tid den sværeste og den nemmeste periode at få styr på. Men det lykkedes, og vi forsøger os med nogle nye "regler", som vi mere eller mindre prøver at overholde. Kun ét hæfte fra hver serie og den slags...
    60'erne er for mig personligt også det årti, hvor jeg begyndte at læse tegneserier og alt muligt andet.
    Tintin var den første, men det var superheltene, der fangede min opmærksomhed. Batman & Co. var det første, jeg faldt over, og de var skam okay, men det var først med Dæmonen, at det for alvor sagde "Kapow"!
    De amerikanske hæfter begyndte jeg på i starten af 70'erne, og siden da har al min superheltelæsning været på engelsk, eller amerikansk for nu at være helt præcis.
    Og hvad der er endnu vigtigere, er, at alt, hvad jeg har læst af superhelte fra 70'erne og frem, har været nye blade der lige er udkommet og som jeg selvfølgelig holder meget af, men...
    Men det, jeg læste i 60'erne på dansk og i sort-hvid, er næsten blevet en del af mit DNA, for jeg læste dem igen og igen og igen...
    Så 60'erne er for mig den mest nostalgiske periode, og det vil de altid være...
    God lyttehygge og vi ses om to uger!
    www.supersnak.dk
    facebook.com/supersnakpodcast
    instagram.com/supersnakpodcast
    1 hr 10 min
  • Nu er det Supergirls tur
    Det er Action Comics nr. 252, og Mort Weisinger har besluttet, at det er på tide at udvide Super-familien. Da al form for formering blandt ”pæne” tegneseriefigurer foregår ved hjælp af nevøer, fætre og kusiner (jep! Det er alt sammen Disneys skyld), ser Superman til sin store overraskelse sin kusine ankomme i en rakert:
    "Great guns! En pige, der flyver!? Det MÅ være en illusion!"
    Og den kække Kara fra Krypton, efter en lille omvej gennem Argo City, siger:
    "Det er mig – Superpigen, og jeg har ALLE dine kræfter!"
    Inde i bladet har Otto Binder og Al Plastino på 7½ side (det gik hurtigt i gamle dage) fortalt, hvad du bør vide om dette nye medlem af Silver Age-herlighederne, og så kunne man ellers se de næste mange år, at DC ikke anede, hvad de skulle stille op med denne nye figur.
    Det er først inden for de sidste par år, at den stedmoderlige behandling af Kara Zor-El er ophørt.
    Alt dette og meget mere kommer vi ind på i denne udgave af Supersnak, hvor vi også har besøg af Doktor Superpige, aka Charlotte Johanne Fabricius.
    Og så slutter festlighederne med, at vi alle tre ser den nye Supergirl-film og giver vores korte og spoilerfrie mening om det seneste slag i bolledejen fra drømmefabrikken.
    .God lyttehygge og vi ses om to uger!
    Find os på:
    www.supersnak.dk
    1 hr 31 min

About Supersnak

From the publisher's feed

Velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om tegneserier, film, bøger og populærkultur. Med en helt særlig kærlighed til…

Best of Supersnak

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Supersnak

NFL Showet by Qvortrup Media

NFL Showet

16 Listeners

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

15 Listeners

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

7 Listeners

STREAM TEAM by Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg

STREAM TEAM

4 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

8 Listeners

Stemmernes Tårn by Christian Fuhlendorff

Stemmernes Tårn

11 Listeners

RumSnak by Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

RumSnak

14 Listeners

Radio Rackham by Rackham

Radio Rackham

0 Listeners

Betacritic by Arkaden

Betacritic

3 Listeners

Prompt by DR

Prompt

3 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

24 Listeners

Wichmaskinen by Morten Wichmann, Podads

Wichmaskinen

9 Listeners

Hva så?! forklarer alt by Christian Fuhlendorff

Hva så?! forklarer alt

4 Listeners

100% komiker by Rayo

100% komiker

3 Listeners

Comedy-kontoret 2.0 by Comedy-kontoret

Comedy-kontoret 2.0

1 Listeners