Vi klør på med Alien Earth, The Sandman, Star Trek og mere. Plus alle de tv-serier, vi går og glæder os til!

Kim og jeg er tilbage med anden del af vores store TV-bonanza, hvor vi forsøger at få indhentet alt det TV, vi ikke har fået anmeldt eller omtalt det sidste års tid.

Som jeg sagde i første afsnit, og nu siger igen, så sidder Kim i Tyskland, og jeg i Danmark, da dette blev optaget. Lyden er derefter!

Her i anden del er det Alien: Earth, Sandman og Star Trek, der må holde for, når vi kommer med vores forblommede og uforbeholdne meninger om de stakkels mennesker, der har brugt timer, dage, måske år, på at skabe TV-serier, som vi så enten sabler ned til sokkeholderne eller roser til skyerne.

Det er det evige dilemma mellem skaberen og beskueren.

Men nok om det … nu skal du atter tilbage til TV-land med dine to podcastværter!

God lyttehygge og vi ses om to uger!

P.S.

Hot off the press!

Har lige set de to første afsnit af Vince “Breaking Bad” Gilligans nye sci-fi-TV-serie Pluribus og hr. Søndergård er totalt oppe at køre!

Det kan ende med at blive det bedste SF-TV ever!

P.P.S.

Fang os på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Velkommen til Supersnaks store tv-bonanza og det er endda kun første del!

Det gik op for mig og Kim, at der var en del tv-serier inden for vores område, som vi ikke havde haft tid til at omtale eller kigge nærmere på. Så hvad gør vi?

Vi laver selvfølgelig en kæmpe podcast, hvor vi snakker om dem alle sammen!

Og for ikke at gøre det for nemt, så foregik det hele over en telefonforbindelse mellem Danmark og Tyskland, hvor Kim holdt en velfortjent ferie. Alt dette fortæller jeg kun, så du ikke skal undre dig over, at vi ikke “lyder” helt, som vi plejer.

Vi kommer vidt omkring, for der var virkelig mange genre-tv-serier, men vi starter med Peacemaker sæson 2, Marvel Zombies,  Invincible, Foundation og Iron Heart plus det løse.

Mange af serierne har været vist for snart længe siden, men der kommer så meget, og vi kæmper alle med at få tid til det hele, og jeg er endda folkepensionist, så vi prøver på ikke at afsløre alt for meget.

Så jeg håber, du kan løsrive dig fra skærmen (eller måske fra en bog eller tegneserie) og lytter med, mens vi supersnakker om, hvad vi har set, og hvad vi glæder (eller frygter) os til.

God lyttehygge og vi ses om to uger til anden del af Supersnaks store tv-bonanza!

Fang os på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/suåersnakpodcast

Journalist, fotograf, sælger, sekretær, advokat, gadebetjent — medmindre ens hemmelige identitet er mangemillionær, må superhelten gå på arbejde for at tjene til føden.

Når du har reddet byen, verden ... ja, selve universet, så melder hverdagen sig.

Her midt i efterårsferien bringer vi en top 10 over de mest almindelige jobs blandt dem, der bruger deres fritid i trikot og/eller kappe og maske.

Det var sjovt at lave — forhåbentlig også sjovt at lytte til! Og her kan du jo med fordel påpege alle de jobs, vi burde have nævnt.

... Nu har Kim og jeg lavet podcast i snart mange år, og der er en masse emner, vi skal have lavet, en masse emner, vi bør lave, men hvad har vi egentlig lyst og tid til lige nu?

Og så dukker emner som ”Når superhelten går på arbejde” op.

Nu har Kim og jeg lavet podcast i snart mange år, og der er en masse emner, vi skal have lavet, en masse emner, vi bør lave, men hvad har vi egentlig lyst og tid til lige nu?

Og så dukker emner som ”Når superhelten går på arbejde” op.

Jeg indrømmer blankt, at jeg syntes, det var en dum idé, men bagefter måtte jeg indrømme, at det faktisk ikke var verdens værste emne.

Så god lyttehygge og vi ses om to uger!

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Mange af de tegnere, der var med til at skabe den første bølge af superhelte i 30’erne og 40’erne, Shuster, Kirby, Everett og mange flere var selvfølgelig inspireret og påvirket af mange forskellige tegnere og kunstnere.

Men der var tre tegneserier, som de alle uden tvivl var påvirket af.

Hver søndag udkom de store aviser med et tegneserietillæg i farver, og de fleste af serierne var humorserier (det var jo comics). Fra 30’erne og frem kom der dog også spænding, eventyr og eksotiske verdener på tegneseriersiderne, og de tre største var uden tvivl Prince Valiant af Hal Foster, Flash Gordon af Alex Raymond og Terry and the Pirates af Milton Caniff.

I vores billedmættede verden i dag kan det være svært at forstå, hvor stor en effekt disse 'kulørte sider' havde.

Hvis du var en dreng eller pige (dog mest drenge), der drømte om at blive tegner, var de på én og samme tid en inspirationskilde og et uopnåeligt mål.

Så lyt med, mens vi fortæller om denne treenighed af talent og deres enorme betydning for tegneserier i almindelighed og superhelte i særdeleshed.

Find os på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Kontakt:

Når du køber eller låner en tegneserie, tænker du nok mest på, hvem der har tegnet den, hvem forfatteren er, og hvilken helt der nu skal redde byen, verden...ja, hele universet.

Men tænker du også på de hårdtarbejdende stakler, som rent fysisk har lavet bogen, hæftet eller albummet? Dem, der har valgt papiret, skaffet en trykker, sat det hele op, snakket/forhandlet/skændtes med litterære agenter, rettet oversættelsen og lavet alt det arbejde, der gør, at du kan nyde skelsættende kunst fra kreative hjerner (eller middelmådigt bras, som du fortryder, du har købt)?

Supersnak har haft besøg af Thomas Berger, som er en af hovedkræfterne bag nogle af de flotteste danske superhelteudgivelser … EVER!

Så hvis du vil vide, hvad der foregår bag de tykke mure i tegneseriefabrikken, så er denne podcast lige noget for dig.

God lyttehygge – og vi ses om to uger!

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Her i sommer døde Jim Shooter efter en længere kamp med kræft.

At kalde Shooter for en kontroversiel skikkelse er nok årets underdrivelse, og mange har meget forskellige meninger om hans virke i amerikanske tegneserier fra 60’erne og frem til i dag. Men én ting er helt sikkert: Han var med til at forandre amerikanske mainstream-tegneserier på både godt og ondt.

Når man som 13-årig starter med at tjene penge på at skrive tegneserier og er med til at forsørge sin familie, får man en forståelse for branchen, som de færreste får, og man udvikler en hårdhed, som mange har slået sig på.

Kim og jeg forsøger at skabe lidt overblik over Shooters liv, både som forfatter og især som redaktør.

God lyttehygge, og vi ses om to uger.

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Superheltegenren er på mange måder slet ikke en genre, men et kæmpe kludetæppe af alle de andre genrer. Krimi, science fiction, horror, fantasy, spænding, romance, sågar socialrealisme.

Alle disse elementer er en del af superheltenes mærkelige og vidunderlige verden.

Men hvad pokker stiller man egentlig op med superkæledyr?

Kim og jeg har besluttet, at vi ikke var nørdede nok, hvor utroligt det end lyder.

Så vi besluttede at sætte trumf på og kastede os over emnet: kæledyr med superkræfter!

Nej, ikke antropomorfe superhelte. Det er noget helt andet og får naturligvis sit eget afsnit i den nære/fjerne fremtid.

Anledningen er selvfølgelig den fantastiske Superman-film med en særdeles livlig udgave af Krypto.

Det var simpelthen for god en undskyldning til ikke at tage dette mage vigtige og emne op.

Vi håber, du kan finde tilgivelse i dit sind, kære lytter, og give dette afsnit en chance.

Vi ved af erfaring, at Superman (og alle hans venner) ikke er det mest populære emne blandt vores lyttere, men vi holder meget af både Superman og hans til tider gale, fjollede og sindssyge univers.

Så hip hurra for Legion of Super-Pets, og god lyttehygge til vi høres ved om to uger!

Fang os på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

podimo/supersnak

Spoiler-FYLDT filmsnak om SUPERMAN og FANTASTIC FOUR med filmredaktør Christian Monggaard som gæst

Den første familie får en ny start

Vi lavede en hurtig overflyvning af Superman (det der på nudansk hedder en 101) i forbindelse med den nye film, og da den nye MCU-udgave af Fantastic Four også virker som en form for genstart, så var det oplagt at gøre det samme for den første, største og bedste af alle Marveltegneserier.

Men først en lille spoiler-fri anmeldelse...

Den nye MCU-film, nummer 37 i rækken, er på mange måder forskellig fra de 36 første i både tone, stil og form.

The Fantastic Four var den tegneserie, som startede selve Marvel-universet tilbage i starten af 60’erne, og denne nye filmudgave af Stan Lee og Jack Kirbys grundlæggende klassiker er også på mange måder starten på noget nyt og et håb om genfødsel.

Matt Shakman er instruktør, og sammen med Pascal, Kirby, Moss-Bachrach og Quinn – som spiller henholdsvis Reed Richards, Sue Storm, Ben Grimm og Johnny Storm, står han i spidsen for en film, der i høj grad lykkes med sin mission om fornyelse.

Vi er på Jord-828, og altså ikke den kendte MCU-jord, hvor vores fire helte er de eneste superhelte og hyldes som globale superstjerner.

På denne parallelverden er vi tilbage i 60’erne, i en fuldstændig fantastisk og overvældende retro-teknologisk udgave, som på mange måder er filmens største succes.

Feige & Co. har lagt de tidligere MCU-films ”realisme” bag sig og fortæller historien om Galactus, den almægtige planetæder, hans bebudede ankomst til Jorden med store, farvestrålende armbevægelser, og det er langt mere tegneserieagtigt, end vi før har set.

Normalt bryder jeg mig ikke om det udtryk, men lige præcis her passer det perfekt til filmen.

Hele skuespillerensemblet er, som altid, virkelig velfungerende, men det er Vanessa Kirby som Sue Storm, Den Usynlige Kvinde, der virkelig skiller sig ud.

Hun er alt andet end usynlig …

Faktisk er hun filmens dramatiske og følelsesmæssige kerne, hvorom alt drejer.

Min største anke (forestil dig nu gatekeeper Søndergårds misbilligende stemme) er, at de har kaijuficeret Galactus, og at slutningen på mange måder ligner alle de andre film i MCU-serien.

Så jeg er ikke helt oppe at ringe, jeg er måske mere lettet end begejstret, men det skal ikke forhindre mig i at anbefale denne film som et yderst underholdende og meget charmerende skridt i den rigtige retning for MCU.

Jeg tror det lykkedes ”To-Gear Søndergård”, at finde et mellemliggende gear, så jeg er spændt hvad du syntes?

Rigtig god lyttehygge.

Fang os på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Skriv til os på:

Denne sommer forsøger filmdivisionerne hos både Marvel og DC at genopfinde sig selv.

Marvel gør det med den nye FF-film, som de endda kalder ”De første skridt”, og DC med en ny Superman-film.

Marvel-universet begyndte jo netop med Fantastic Four nr. 1, og DC startede , som du jo nok ved, med Action Comics nr. 1, hvor Superman blev introduceret for allerførste gang.

Så Kim og jeg tænkte, at det måske var på sin plads at gennemgå de to ”grundlæggende” serier og bruge det som optakt til de nye film.

Jeg har faktisk allerede været inde og se den nye Superman, så her kommer en anmeldelse...

James Gunn har fået nøglerne til at skabe et nyt DC-univers på film og efter alt for mange år med sturm und drang og kryptofascistiske undertoner var vi alle spændt på resultatet.

Efter nogle lovende bobler som Peacemaker og den animerede Creature Commandos kommer vi nu til den endelige svendeprøve: Superman.

Gunn har taget den tidlige Supermans anarkistiske naivitet, 60’ernes fjollede legesyge, 80’ernes ”nye” look og mere end et par kærlige nik til Richard Donners Superman med Christopher Reeve og blandet det hele sammen i den kreative trykkoger, han kalder sin hjerne.

Resultatet er efter min mening. Den første rigtige Superman-film.

En sand triumf!

En film der er som snydt ud af næsen på et DC-hæfte.

For dette er ikke kun en Superman-film, det er en film om hele det kaostiske DC-univers. Vi møder en perlerække af figurer, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle få at se på det store lærred.

Superman, fantastisk spillet af David Corenswet, må sammen med Lois Lane, spillet med overskud af Rachel Brosnahan, kæmpe imod Luthors (øretæveindbydende spillet af Nicholas Hoult) nedrige, egomaniske og ekstrem modbydelige planer.

Men i sin kerne er filmen en fortælling om den ultimative immigrant og hans søgen efter et ståsted i en verden, han ikke er født af – men født ind i.

Som du kan læse, så er jeg meget begejstret (jeg har kun to gear), så jeg krydser nu fingre for, at jeg bliver lige så begejstret når jeg om et par uger skal ind og se den nye FF.

Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.

Følg os og kom med forslag til kommende afsnit på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast