Supertanker

Supertanker

Download on the App Store
  • Favorites

    70

    Followers

  • Latest release

    5 days ago

  • Typical duration

    56 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

All Supertanker episodes

  • De undværlige, ikke-sorgbare
    "Ikke-sorgbare liv er liv, som ikke kan tabes og ikke kan ødelægges". I sin bog "Krigens Rammer" skriver filosoffen, Judith Butler om, hvordan krig bliver formidlet til verdens befolkninger. Hvilken betydning tilskriver vi de liv, der går tabt som resultat af en tilfældighed, et uheld, en algoritme? Er de ubetydelige - ikke-sorgbare? Og hvad er overhovedet reglerne for hvem man må dræbe i krig, hvordan man må dræbe dem, og hvorfor er reglerne sådan?
    Medvirkende: Sune With Tryk Christensen, filosof, AU.
    Iben Yde, folkeretsjurist og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet.
    Astrid Pedersen tilrettelægger.
    Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 21. marts).
    57 min
  • Metafysikken og Metaverset er mega meta
    "Alle mennesker stræber af natur efter at have indsigt". Sådan lyder den allerførste sætning i Aristoteles' værk Metafysik, som er fra ca. 330 fvt. Derfor spørger vi "Hvorfor?". Men også (i tiltagende grad) "Hvorfor ikke?". For nogen er svaret på det sidste spørgsmål, "Fordi vi kan". Og vi kan i særdeleshed, når vi bevæger os over i metafysikken og metaverset. I metafysikken er fysikkens love koblet fra; "meta-fysik" er nemlig "ud over fysikken", og i Metaverset er det det konkrete Univers, der er parallelparkeret.
    Medvirkende: Pia Lauritzen filosof og medstifter af Qvest.
    Thomas Schwarz Wentzer professor MSO i Filosofi, AU.
    Astrid Pedersen tilrettelægger.
    Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 14. marts 2022).
    57 min
  • Erkendelse stammer fra ...
    ... to kilder i sindet: Vi modtager forestillinger, og vha. disse forestillinger erkender vi genstande. Et af moderne filosofis absolutte fyrtårne, Immanuel Kant, skrev i 1781, i sin Kritik af Den Rene Fornuft om, hvordan vi kan vide noget om verden, som ikke er tilfældigt. Vi modtager forestillinger/indtryk fra verden, og dem bearbejder vi til at danne en mening; til at erkende verden. Og hver vores billede af virkeligheden.
    Medvirkende: Carsten Fogh Nielsen ekstern lektor i filosofi, SDU.
    Christian Lollike teaterinstruktør og manuskriptforfatter.
    Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Alle kan blive (rigtigt?) vrede ...
    Filosoffen Aristoteles beskriver det som nemt at blive vred. Det svære består i at blive vred på den rigtige, i den rette grad, på det rette tidspunkt, den rette måde og af den rette årsag. For det må være oplagt vigtigt, at vi styrer vores vrede og styrer den de rette steder hen, hvis vi vurderer det er dét, der skal til. I øjeblikkets hede. Desværre er både historiebøgerne og moderne internetfora fulde af eksempler på vrede, der vælter ud over den første og den bedste. En anden gammel græker, Homer, indleder et helteepos med en opfordring til at besynge vreden, men måske er vi bedre tjent med at besinde den.
    Medvirkende: Anne-Marie Søndergaard Christensen professor i filosofi, SDU.
    Maia Kahlke Lorentzen specialist i digital kultur, online had-fællesskaber og digital chikane.
    Bettina Ohlsen: tilrettelægger.
    Astrid Pedersen: tilrettelægger.
    Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Gift dig, du vil fortryde det ...
    "... gift dig ikke, du vil også fortryde det". Sådan skrev Søren Kierkegaard i hovedværket Enten-Eller fra 1843, som begyndelsen på et længere citat, der ender i "Hæng dig, du vil fortryde det, hæng dig ikke, etc." Kierkegaard traf valg, og valgene var afgørende - også i kærligheden. De var afgørende i 1843, og de er afgørende i dag. Men hvis alt handler om det personlige valg, bliver lige gyldige valg måske ligegyldige, og så er alt tilladt.
    Medvirkende: Kresten Lundsgaard Leth ; filosofilærer på Den Internationale Højskole i Helsingør, phd. om Kierkegaard.
    Neela Maria Sris ; direktør i Encounter, psykolog og parterapeut.
    Bettina Ohlsen: tilrettelægger.
    Astrid Pedersen: tilrettelægger.
    Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 14. februar).
    57 min
  • Jeg ved, at jeg ikke ved!
    "Der er det, vi ved, at vi ved. Der er det, vi ved, vi ikke ved. Og det vi ikke ved, vi ikke ved". Sådan sagde "filosoffen", Donald Rumsfeld; forsvarsminister i USA, i 2002. Mere end 2000 år tidligere skrev Platon, og lagde som så ofte ordene i munden på Sokrates: "Alt jeg ved er, at jeg intet ved." Hvad vi ved, og hvad vi KAN vide, har stor betydning for den verden vi begår os i. Mener vi.
    Medvirkende: Benjamin Christensen, phd. stipendiat i filosofi, Aarhus Universitet.
    Mette Terp Høybye. lektor i Klinisk Medicin, Interacting Minds Centre, AU.
    Leif Østergaard, professor, hjerneforsker, CFIN, AU.
    Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Forandring fryder ... eller forvirrer
    "Man kan ikke bade i den samme flod to gange" er en sætning som de gamle græske filosoffer, Plutarch og Heraklit diskuterede, blandt andet med argumentet om at floden hele tiden forandrer sig, idet noget vand strømmer væk og nyt vand strømmer til. Man siger at forandring fryder, men forandring kan også være forvirrende, måske endda forfærdende. Om det er klimaforandringer, teknologiske forandringer eller bybilledet der synes i konstant forandring, så er vi nødt til at forholde os til dem. Frydefuldt eller forvirret.
    Medvirkende: Daniel Hjorth ; fotograf, bl.a. med bogen "Leben". Lene Tanggaard ; professor i psykologi, AAU, og rektor på Designskolen i Kolding.
    Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Teknologien redder verden
    "Vi har ingen ret til IKKE at blive ved med at udvikle nye teknologier til at løse problemer, selvom vi kan se en risiko for, at de nye landvindinger skaber NYE problemer", siger den engelsk-amerikanske læge, Aubrey De Grey. Nogle venter utålmodigt på, at teknologierne kommer og redder os, mens andre mener, at de faktisk allerede findes men bare ikke bliver anvendt rigtigt. Måske pga. risikoen for at de skaber nye problemer. Måske af politiske eller kapitalistiske årsager.
    Medvirkende: Adam Moe Fejerskov seniorforsker DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og forfatter til bogen "Hvordan kan ny teknologi redde verden". Jan Madsen professor og vicedirektør, DTU Compute.
    Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 24. januar).
    57 min
  • Hvordan er man svinerig?
    "Alt handler om personlig lykke og vinding. Altruisme er ondt", sådan sagde den russisk-amerikanske forfatter og filosof Ayn Rand i 1959. Og hvis man kigger på den adfærd som ekstremt velhavende mennesker udviser, fx nu afdøde Jeffrey Epstein og hans kæreste Ghislaine Maxwell, finansmanden Jordan Belfort (Wolf of Wall Street) eller familien Roy fra tv-serien Succession, så tyder det på, at mennesker med den form for grænseløse ressourcer ofte opfører sig grænseoverskridende, egoistisk og helt blottet for empati med såkaldt almindelige mennesker - måske med andre mennesker i det hele taget.
    Medvirkende: Christoph Ellersgaard, lektor Social Netværksanalyse ved institut for Organisation, CBS.
    Henrik Høgh Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 17. januar).
    57 min
  • En bæredygtigt dannet menneskehed
    "Vi skal ned på jorden", siger den franske filosof Bruno Latour og mener, at mennesket skal ned fra sin selvetablerede piedestal og erkende, at vi ikke er over eller uden for naturen men en del af den, og naturen er en del af os. Vi skal dannes til at indtænke vores helhed og enhed med alt andet liv omkring os på samme måde, som vi skal dannes inden for kultur, demokrati og videnskab. Vi har brug for bæredygtig dannelse som en del af den almene dannelse, så vores bestræbelser på at redde klimaet og kloden udspringer af erkendelse og interesse - og gør kloden til et rart sted at være for alle.
    Medvirkende: Elsebeth Gerner Nielsen forperson for den Danske Unesco Nationalkommision, konsulent, tidl. Kulturminister og tidl. generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. Lars Tønder professor MSO i Statskundskab, Københavns Universitet.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 3. januar 2022).
    57 min