Supertanker

Supertanker

Download on the App Store
  • Favorites

    70

    Followers

  • Latest release

    5 days ago

  • Typical duration

    56 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

All Supertanker episodes

  • Demokratiets åndenød
    De er egentlig valgt demokratisk, alle sammen: Bolsonaro, Putin, Erdogan, Orban og flere andre, som nogle opfatter som noget, der kan minde om diktatorer. De er i hvert fald meget egenrådige. Og diskussionen og overvejelserne går, om demokratiet, som vi kender det - den bedste og mest acceptable regeringsform - er i krise. Under pres. Demokratiet har haft fortalere og modstandere siden Platon, over oplysningsfilosoffer som Edmund Burke og Alexis de Tocqueville - og herhjemme; Søren Kierkegaard og Grundtvig - og måske er vor tids krise præcis den, de var bekymrede for. Måske trænger demokratiet til et grundigt serviceeftersyn. En ny bog; Demokratiets Krise diskuterer problemerne og Supertanker tænker med
    Medvirkende:
    Malte Frøslee Ibsen, Ekstern lektor på Statskundskab, Københavns Universitet.
    Mikkel Thorup, professor i Idéhistorie, Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 22. september).
    57 min
  • Bio-mig-her, diversitet-mig-der
    Siden de græske filosoffer, Aristoteles og Platon, via oplysningstidens Jean Jacques Rousseau og frem til vores dages Edward O. Wilson, har vi været optaget af biodiversitet.
    Men hvad betyder det egentlig, hvis der er et par arter mindre? Vil vi savne en hveps? En myg? Eller brændenælderne?
    Måske kan en lille billes uddøen være lige præcis dén dominobrik, der sætter en mindre eller større lavine i gang, og får hele den store biotop, som er verden, til at vælte.
    Det kan også være, vi bare synes, biodiversitet er godt af æstetiske årsager.
    Medvirkende:
    Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience - Biodiversitet, Aarhus Universitet og radiovært på Vildspor (Radio4).
    Christian Gamborg, lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer, Københavns Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Vi kan redde klimaet, hvis vi vil
    Der er masser af ting, vi som enkeltindivider kan gøre, for at redde det skrantende globale klima. Det nytter ikke at lægge hele ansvaret over på store virksomheder og regeringer.
    I de senere år har mange mennesker efterspurgt tiltag, der kan gøre en forskel på individniveau. Samtidig med at klimaforkæmpere har betvivlet den reelle vilje til at gøre indgreb i egne privilegier for at sikre klodens og menneskehedens beståen. En ny bog siger, at vi kan, hvis vi vil. Og gør det med konkrete erfaringer fra flere af verdens klimabrændpunkter; erfaringer som er realistiske at udbrede til resten af verden og realistiske at gennemføre. En anden ny bog ser på de etiske aspekter af den førte energipolitik i spændet mellem hvad vi bør, hvad vi kan og hvad vi vil, og Supertanker trækker både ældre og nyere filosofi ind i ligningen.
    Medvirkende:
    Thomas Hebsgaard, klimajournalist på Zetland og medforfatter af bogen Hvis Vi Vil - Den Absolut Realistiske Guide Til At Bremse Klimakrisen, Før Det Er For Sent.
    Finn Arler, filosof og professor MSO i Forskningsgruppen for Bæredygtighed, innovation og politik - professor i etik og planlægning, Aalborg Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 8. september).
    57 min
  • Av, du ramte min identitet!
    Hvad må jeg egentlig kalde dig, uden at du bliver såret eller ked af det? Må jeg sige, at du er en krænkelsesparat mimose, der bare skal tage sig sammen og komme ud af det der wokeness? Må jeg kalde en kvinde for "kælling"? Og en mand for "stodder"? En araber for... En grønlænder for...? Og hvis jeg ikke må det, så er det måske fordi de ord jeg bruger, rammer som knytnæveslag. Fordi de gør ondt på identiteten, din, de andres eller min egen.
    Jeg - og dem der er som mig - vil nemlig ikke finde os i at blive kaldt noget nedsættende, udgrænsende, sårende. Men det er uklart, hvem der bestemmer, hvornår en sprogbrug er nedsættende, udgrænsende, sårende. Om det er afsenderen eller modtageren. Eller måske ingen af dem.
    En bog af den amerikanske filosof Judith Butler er netop for første gang blevet oversat til dansk, og den lander lige ned i sommerens identitetsdebatter, bl.a. om hvilke ord, vi må bruge i hvilke sammenhænge.
    Medvirkende:
    Tone Dandanell, filosof og filosofilærer på Testrup Højskole.
    Silas Marker, filosof, forsker på CIBS (Center for Information og BobleStudier).
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 1. september 2020).
    57 min
  • Kører internettet i grøften?
    Det sku' vær' så godt! Og det var det vist egentlig også i nogle år. Men nu' det måske skidt; internettet. Til at begynde med var det en åbenbaring af hurtig og nem kommunikation over enorme afstande, på tværs af alle mulige skel og med et kæmpe potentiale for demokratisering af snart sagt hvad som helst. Alt lå åbent og tilgængeligt, hele verden var inden for rækkevidde. Og det var ikke tilladt at kommercialisere de nye muligheder. Men på et tidspunkt begynder det at skride. Nogle begynder at sabotere elementer af kommunikationen, andre begynder at kommercialisere områder af nettet, og flere og flere begynder helt frivilligt at benytte gratis ydelser, som så bare skal finansieres på anden vis.
    I dag råder nogle af de store og stærke over cyberspace på måder, vi ikke bryder os om. De høster menneskelige data, fjerner tilbud, de ikke synes skal være der, og kvæler eller køber tiltag, der kan true deres magtposition. Vi oplever verden gennem nogle få techgiganters prisme og forærer dem vores liv, så de kan sælge dem videre.
    Medvirkende:
    Michael Ørnø, direktør i Statens IT, næstformand i Dansk ITs bestyrelse.
    Mikkel Flyverbom, professor MSO, Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation, CBS.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    (Sendt første gang 25. august 2020).
    57 min
  • Din mund siger nej, men...
    "Din mund siger nej, men dine øjne siger ja". Nogle genkender muligvis dansktopschlageren fra 1970 med Bjørn Tidmand - den er bl.a. også indsunget ifm. Dagmar revyen i 1925 ... af en kvinde!
    "Min mund siger nej, ... ".
    Men hvornår er et nej et nej, når det drejer sig om seksuelt samkvem, og hvornår er det pludselig et overgreb; en voldtægt? For "hun bad jo faktisk (lidt) om det!", med sin påklædning, sin æggende adfærd eller kælne stemmeføring.
    En ny lov er på vej - en lov som skal tydeliggøre, hvornår der gives samtykke til sex. Men loven lader vente på sig. For politikerne kan ikke blive enige om formuleringen.
    Imens undersøger Supertanker, hvornår et nej er et nej, hvilke kønnede opfattelser der kan være af invitationer og afvisninger, og hvornår der risikerer at falde en voldtægtsanklage.
    Medvirkende:
    Isabella Alonso de Vera Hindkjær, chefredaktør, Femina.
    Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i filosofi, SDU.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Lægen siger at ...
    Vi er i en tid, hvor sygdom påvirker verden og vores liv i usædvanligt høj grad. Lægevidenskaben og lægestanden har stor indflydelse på, hvordan vi lever og gebærder os. Og sådan har det været gennem århundreder. Vi sætter meget stor lid til lægerne, når de fortæller os, hvad der er eller kan være i vejen med os, og hvad der evt. kan gøres ved det. Faktisk har mange en opfattelse af, at lægerne efterhånden nærmest kan ALT, at de kan fixe alt. Men lægevidenskaben trækker også et historisk blodspor efter sig, og Supertanker dykker ned i vores tillid til lægerne og ser på, hvordan de har vundet den tillid, og på hvad de kan og ikke kan i dag.
    Medvirkende:
    Lene Koch, phd., dr.phil., professor emerita, Institut For Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
    Jakob Bek-Thomsen, lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Hvordan var det at være død?
    Der er en tunnel og et smukt, hvidt lys for enden af den. Det er som om kroppen har revet sig løs, og jeg betragter den oppefra. Jeg føler en enorm ro. Sådan lyder beskrivelse ofte fra mennesker, der har prøvet at dø og komme tilbage til livet. Mennesker der har haft en nærdødsoplevelse og kan sætte ord på, hvordan døden føltes. Efter en periode med Covid19-pandemi, hvor døden for mange mennesker verden over pludselig blev mere nærværende, end vi er vant til og trygge ved, kan vi måske finde ro ved at spørge nogen, der har prøvet at dø. Hvad er en nærdødsoplevelse? Hvad er det, der fremkalder den? Og hvad gør den ved dem, der har den? Det er spørgsmål og Supertanker, der kan fortælle os noget om både døden og livet.
    Medvirkende: Tobias Kvist Stripp, læge og nærdødsforsker.
    Niels Christian Hvidt, teolog med doktorgrad fra Gregoriana Universitetet i Rom,
    professor i Eksistentiel og Åndelig Omsorg, SDU.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    56 min
  • Ørevidner til verden
    Prøv at lytte til dine omgivelser. Luk øjnene og identificer lydene; en fugl der kvidrer udenfor, kolleger der samtaler ude på gangen, en kollega der åbner en kuvert, bestik der bliver lagt på et bord. Du får en fornemmelse af aktivitet. Og du får en fornemmelse af, hvilke omgivelser du befinder dig i; hvordan bygningen er indrettet, og hvad der foregår i den hvornår - måske endda hvordan. Det gælder på hospitaler, ikke mindst på intensivafdelinger. Og det gælder i syriske fængsler. Lyd er en vigtig komponent i vores erkendelse af verden, af vores omgivelser, men vi er sjældent lige så bevidste om lydene, som om det vi ser. Selvom det er nemmere at lukke øjnene end at lukke ørerne. Supertanker hører efter i denne udgave og følger det, vi hører, ind i vores erkendelse af verden.
    Medvirkende:
    Linette Thorn, intensiv sygeplejerske, medudvikler af Meningsfulde Øjeblikke, Aarhus Universitetshospital, Skejby.
    Marie Koldkjær Højlund, musiker, adjunkt i Sound Studies på Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Hudfarve, hårtype, tørklæde ... og livsmuligheder
    "Jeg er ikke racist, men ... " Hvor tit har vi ikke hørt den sætning? Måske endda selv ytret den. Og det er muligt, at vi ikke oplever os selv som racister, der udgrænser og nedværdiger mennesker med en anden hudfarve, hårtype eller etnicitet. Ikke desto mindre er vores verden i dag bygget på et fundament af forskelsbehandling af mennesker, der er eller ser anderledes ud. Den er fx i mange henseender bygget af slavegjorte - bygget på tanken om slaveri. Og hvor gerne vi end vil undgå prædikatet "racist", så er der strukturer i vores samfund, vores sprog, vores undervisningsmateriale, som gør, at vi stadig racialiserer.
    Medvirkende:
    Mette Toft Nielsen, folkeskolelærer, selvstændig konsulent og Cand.Mag. i Kultur, Kommunikation og Globalisering.
    Peter Hervik, antropolog, Professor i Migration, Medier og Konflikt ved DPU, Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min