Havkrybdyr på størrelse med delfiner svømmede rundt i verdens have for over hundrede millioner år siden. De hedder iktyosaur, eller hvaløgler på dansk.

En ny, sjælden art af slægten er netop blevet identificeret og navngivet, efter et ufatteligt velbevaret skelet blev fundet i England, viser nyt studie.

Fossilet stammer fra 190 millioner år siden i den første periode i Juratiden. Det er første gang i over 100 år, at en ny art af hvaløgler fra denne periode er blevet opdaget.

Arten er blevet døbt Xiphodracon goldencapsis eller 'Sværd-dragen fra Dorset'. Navnet kommer på grund af dens meget spidse snude og dragelignende udseende, skriver University of Manchester.

Som navnet antyder, blev fossilet fundet i Dorset, en kommune i det sydvestlige England. Det blev fundet ved kysten 'Jurassic Coast' hvor tusindvis af andre hvaløglefossiler er blevet opdaget.

Fundet kan være afgørende for at forstå hvaløglers evolution i starten af Juratiden.

Hvaløgle-ekspert og ph.d. i palæontologi ved University of Manchester, Dean Lomax, har kendt til fossilet i mange år, men havde ikke troet, at det ville blive så betydningsfuldt.

"Da jeg så skelettet for første gang i 2016, vidste jeg godt, at det var noget særligt," siger forskeren i en pressemeddelelse fra University of Manchester.

"Men jeg havde aldrig forestillet mig, at fundet ville være så afgørende for forståelsen af den evolutionære forandring, der skete blandt iktyosaurerne i Pliensbachian-tiden."

Pliensbachian-tiden er den specifikke tidsalder indenfor den tidlige jura-periode, sværd-dragen blev fundet i. Perioden foregik for 192,9 millioner til 184,2 millioner år siden.

'Tidlig jura' eller Lias dækker over perioden 199,6 millioner til 175,6 millioner år siden.

Hvaløgler fra Pliensbachian-tiden er meget sjældne, hvilket også gør fundet af den nye art interessant.

"Mange arter uddøde i denne periode, og nye opstod. Xiphodracon kan være den manglende brik i iktyosaur-puslespillet," siger Dean Lomax.