En forsker sidder ved sit skrivebord på et lille delekontor og drømmer sig til en bedre stilling på et topuniversitet. Måske endda med sin egen afdeling - og helt klart med eget kontor.

Men de universiteter, forskeren har i søgelyset, kræver, at forskere har udgivet et bestemt antal studier og været citeret endnu flere gange i andre videnskabelige studier for at få en vigtig stilling. Hvad gør forskeren så for at stige i de videnskabelige grader?

Griber i sin digitale pengepung og finder en af de virksomheder, som skriver falske studier og lover udgivelse i selv store tidsskrifter.

Det er ikke en scene fra en ny Netflix-serie om en slags Mad Men-mentalitet blandt kyniske 'forskere'. Det er virkeligheden anno 2025, ifølge et nyt studie i PNAS.

De amerikanske forskere bag studiet tegner et billede af, hvad der ligner et omfattende svindelnetværk.

Virksomheder, der producerer falsk forskning. Reviewere, der skal godkende studierne, som er i lommen på virksomhederne. Og redaktører, der ikke forstår situationens alvor eller vender den anden kind til.

"Studiet er tankevækkende og bekymrende," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i videnskabshistorie og -kommunikation, til Videnskab.dk.

"Det giver en foreløbig dokumentation for de udviklinger, man som forsker kan være bekymret for: At den videnskabelige litteratur forurenes løbende med underlødig eller direkte fabrikeret forskning."

"Videnskabelig svindel vokser meget hurtigere end den videnskabelige virksomhed som helhed," skriver forskerne i det nye studie.

Årsagen skyldes især de såkaldte 'paper mills'. Firmaer eller grupper, der producerer store mængder akademiske artikler mod betaling. Ofte af lav kvalitet, fabrikeret eller plagieret.

Antallet af studier med mistanke om såkaldt 'paper mill'-indflydelse fordobles hvert halvandet år.

Til sammenligning forklarer forskerne, at hele den videnskabelige produktion fordobles hvert 15. år. Den ringe eller direkte forfalskede forskning vokser altså med høj hastighed.

I studiet har forskerne primært sat tidsskriftet PLOS One under lup.

Tidsskriftet oplyser nemlig åbent navnene på de reviewere, der læser og godkender de forskellige studier. Derfor er tidsskriftet perfekt til at vise, hvordan svindlen fungerer.

Forskerne tegner et billede af reviewere og redaktører, der godkender så mange mistænkelige studier i så højt et tempo, at det ikke kan være tilfældigt. Derudover er det kun et ud fire mistænkelige studier, der bliver trukket tilbage.

"Det her er muligt, fordi der er en uheldig blanding af forskere, der forsøger at sikre sig anerkendelse og meritering, og forlagsvirksomheder med et stærkt profitmotiv," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som har læst studiet for Videnskab.dk.

Han forklarer, at det desuden er svært for tidsskrifterne at finde gode redaktører, som har tid til at gennemgå de mange studier, der produceres.

Arbejdsbyrden er i forvejen tung. Derfor risikerer underlødige forskningsmanuskripter at blive optaget af redaktører trods gode intentioner.

Kristian Hvidtfelt Nielsen ser en udfordring i konklusionen fra det nye studie. For en del af de studier, som bliver mærket som mistænkelige eller underlødige, er det ikke nødvendigvis.

"Vi ved stadig ikke, hvordan paper mills fungerer, og hvor omfattende problemet er. Der er mange forskellige firmaer, som hjælper forskere med at udgive deres forskning. Mange af dem er helt legitime og kan ikke kaldes ikke paper mills," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Forskerne bag studiet bemærker også selv, at tallene bag studiet ikke skal tages alt for bogstaveligt.

At problemet findes, er der dog enighed om. Så hvorfor finder svindlen sted?

Det amerikanske forskerhold anfører, at det er blevet lettere at snyde, fordi forskere fra hele verden er forbundet via nettet. De skriver dog også, at der måske altid har været svindel i den skala, men det først er blevet synligt nu.

Kristian Hvidtfelt Nielsen kalder det en smule naivt, at forskere nu er overrasket over, at nogle udnytter system...